Blå partier vil genstarte minkavl i Danmark til nytår

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti revser regeringen for endnu ikke at have givet minavlerne klarhed for, hvorvidt de kan genoptage erhvervet efter nytår. "Vi har lovet, at der kan komme minkavl i Danmark igen," lyder det fra Venstre. Hos Enhedslisten er man klar til at forbyde minkavl i Danmark hurtigst muligt. 

"Statsministeren informerer på et pressemøde om, at alle mink i Danmark skal aflives inklusiv avlsdyrene. Derefter står min verden stille. Mere husker jeg faktisk ikke," sagde minkavler Ann-Mona Kulsø til Altinget i forbindelse med lanceringen af Altinget Erhverv i januar. Arkivfoto. 
"Statsministeren informerer på et pressemøde om, at alle mink i Danmark skal aflives inklusiv avlsdyrene. Derefter står min verden stille. Mere husker jeg faktisk ikke," sagde minkavler Ann-Mona Kulsø til Altinget i forbindelse med lanceringen af Altinget Erhverv i januar. Arkivfoto. Foto: Mads Outzen/Altinget
Christoffer Lund-Hansen

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, lovede tirsdag i Altinget, at "det er klart, at der snart skal træffes en ny beslutning," om, hvorvidt landets minkavlere igen kan genoptage erhvervet fra 1. januar 2022, som dvaleordningen giver mulighed for.

Men den afklaring burde være kommet for længst, lyder det fra Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre. 

"Den afklaring skulle vi have haft. Når minkavlerne skal ud at købe avlsdyr, så er det ligesom, når man skal købe en hund. Når man kommer som den første, kan man vælge den hund, man vil. Men når det trækker ud, så risikerer de danske minkavlere at få de dyr, som ingen andre ønsker at have," siger Per Larsen, fødevareordfører i Konservative.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00