CBS-forsker: Det her står der i CBS-rapporten

DEBAT: Kritikerne af CBS’ rapport om landbrugets rammevilkår skyder ved siden af. Faktisk fokuserer de på noget helt andet, end rapporten gør, skriver Johannes Mouritsen, som er docent emeritus på CBS.

Af Johannes Mouritsen
Docent emeritus på CBS

Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening cand.agro. Rikke Lundsgaard har i Altinget 18. august og i et indlæg i Weekendavisen 26. august omtalt CBS-rapporten som makværk og partsindlæg begrundet i, at interesseorganisationen Bæredygtig Landbrug har været fødselshjælper. 

Hun undlader i begge indlæg at omtale rapportens hovedkonklusioner. 

CBS-rapporten baseres på data fra 53 veldrevne landbrugsbedrifter i Danmark, Skåne, Nordtyskland og England. Rapportens fokus er konsekvenser af strammere rammevilkår for dansk landbrug end rammevilkår i nabolandene over en længere årrække. 

Hovedresultaterne fra CBS-rapporten er:

I. Tab relateret til skat og afgifter, miljøkrav til dyreenheder og dyrkningskrav per brug per år

Plantebrug (243 ha) Slagtesvinebrug (169 ha) Malkekvægbrug (150 ha)
379.000-423.000 kr. 483.000 – 754.000 kr. 280.000 – 310.000 kr.

II. Gødskning

  • Danske Gødskningsnormer (indtil 2016) på cirka 163 kilo kvælstof har givet et dansk hvedeudbytte på cirka 7 tons per hektar. Nabolandene har gødet efter ligevægtsprincippet, hvilket vil sige, at planten optager al gødning, op til cirka 240 kilo per hektar. I Skåne høstes op til 11 tons per hektar eller cirka 50 procent mere end på Sjælland. Landbrugspakkerne fra foråret 2016 har øget de danske normer fra 163 kilo til 199 kilo per hektar fra 2017.

  • Den svenske stat vejleder og stiller gratis Cropsat til rådighed for alle svenske landmænd. Det muliggør satellitmålinger af alle marker i 50 gange 50 meter store felter, hvor plantetilvækst måles i vækstsæsonen. Via GPS-koordinater kan landmanden fordele kvælstoffet optimalt på sine marker. Gødskning anbefales fordelt over fire til fem gange i vækstsæsonen.  Alle svenske landmænd anvender Næringsstofbalance gennem det obligatoriske Greppanäringen. Dette er et værktøj til overvågning af kvælstof-flowet (input/output/jordlager) udviklet af Jordbruksverket og Sveriges Lantbruksuniversitet. I Danmark styres der alene via lovgivne kvoter for input.

III. Vandmiljø

  • Målinger af kvælstof i svenske åer og vandløb ligger på samme niveau som i Danmark på cirka fire milligram nitrat N. Det er langt under EU’ krav på 11,3 milligram per liter. Det understreges, at de svenske resultater er konsistente med gødskning op til plantens empiriske optimums niveau.

  • Vandmiljøplanen vedtaget juni 2016 opererer med 200.000 tons kvælstof eller under det halve af landbrugspakkens 445.000 tons vedtaget i vinteren 2016. Diametralt modsat milepæle, der ikke fremmer landmandens planlægning.

  • Udledning fra Danmarks cirka 19.000 rensningsanlæg er forsøgt belyst via aktindsigt i rensningsanlægget i Odense Kommune. Der er cirka 100 overløb per år på gennemsnitligt 42 tons kvælstof svarende til cirka 13 procent urenset spildevand.  Spildevand renses ikke 100 procent men omkring 92 procent. Opregnet til landsbasis skønnes udledningen af kvælstof fra renseanlæg og overløb at være cirka 6-7000 tons. Det svarer til 15 procent af det krav på 44.000 tons N-udledning, landbruget stilles over for i vandmiljøplanen vedtaget i juni 2016.

Uafhængigheden er sikret
Rikke Lundsgaard skriver korrekt, at rapporten er støttet med 1,5 millioner kroner fra Promilleafgiftsfonden, der er en offentlig fond baseret på EU-midler, og at bevillingen er givet til Bæredygtigt Landbrug, der har bidraget med kontoføring og revision. 

Hun undlader at nævne, at CBS har indgået en standardkontrakt med Bæredygtigt Landbrug til sikring af uafhængig forskning. 

Vilkår i kontrakten er: Bevillingsgiveren, altså Bæredygtigt Landbrug har ikke mulighed for at påvirke forskningen i projektet og CBS skal udføre sit arbejde til projektets gennemførelse efter bedste evne og i overensstemmelse med god skik indenfor videnskabelig praksis.

Kritikken holder ikke
Rikke Lundsgaard afslutter sit indlæg i weekendavisen med følgende motivforklaring: 

“Når Danmarks Naturfredningsforening råber vagt i gevær, er det, fordi rapporten bliver brugt som politisk løftestang til endnu engang at udvande de danske natur-og miljøbeskyttelsesregler. Den debat er for vigtig til at blive ført på et fejlbehæftet grundlag.”

Hun hævder, at rapporten rummer utallige metodefejl, misforståelser og udeladelser. Hun nævner kun et eksempel på, hvad hun kalder en alvorlig metodisk fejl: ’De danske bedrifter er modelbedrifter, hvorimod de udenlandske bedrifter er konkrete bedrifter’. Det er forkert. I afsnit 5.6 i rapporten anføres en kort beskrivelse af de gårde, der indgår i analysen, herunder de 9 danske bedrifter valgt af Patriotisk Selskab i Odense, landbrugsrådgivningsselskab siden 1812. 

Rikke Lundsgaard nævner i sit indlæg, at CBS-rapporten ikke har et såkaldt peer review, hvor andre uafhængige forskere verificerer resultaterne og metoderne. Peer review anvendes ved publicering i videnskabelige tidsskrifter. Jeg er medlem af styregruppen for CBS-rapporten. Min rolle er kontrollantens. 

Handler om ydeevne, ikke gennemsnitlige resultater
Altinget bragte 24. august et indlæg fra Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen, henholdsvis lektor, sektionsleder og professor, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, hvor de skriver, at CBS-rapporten er uanvendelig i en politisk debat. 

I Altinget 30. august hudfletter de selvsamme SEGES-direktører Ejnar Schultz og Ivar Ravn for deres berettigede svar på Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsens udsagn, om at tab på grund af stramme danske rammevilkår er uden betydning for nye købere af en bedrift på grund af tabets overvæltning på jordprisen. Ejnar Schultz og Ivar Ravn mener, at fokus primært bør sættes på de nuværende ejere, og ikke kommende købere, af dansk landbrug, der lever eller dør med tabene fra danske rammevilkår, der er strammere end i nabolandene.

Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsens indlæg har det til fælles med Rikke Lundsgaards indlæg, at ingen af CBS-rapportens resultater omtales. Men Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen anfører skepsis over rapportens undersøgelse af de danske gødskningsnormer og specielt den anvendte case metode, blandt andet udvælgelse af case-gårdene og anvendelsen af gårdenes resultater, herunder kilo gødning og tons udbytte per hektar. 

Hertil er svaret, at CBS-rapportens analyser ikke har behov for et repræsentativt udsnit af de enkelte landes bedrifter. Fokus har været på jordens ydeevne og ikke gennemsnitlige dyrkningsresultater. 

Rapportens 53 gårde fra Danmark, Skåne, Nordtyskland og Sydengland er veldrevne gårde, der anvender moderne viden om dyrkningsmetoder og holder kontrol med næringsstofbalancen som omtalt ovenfor. 

Kritikere hat afslået at mødes
Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen anfører nogenlunde samme punkter som Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening angående CBS-rapportens uafhængighed af Bæredygtigt Landbrug og manglende peer review. De punkter er allerede kommenteret ovenfor. 

Det bemærkes, at CBS-rapportens forfatter har tilbudt Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen et afklarende møde angående CBS-rapportens metode med videre. Det har de afslået.

 

Forrige artikel SEGES: Jo, rammevilkår betyder faktisk en hel del SEGES: Jo, rammevilkår betyder faktisk en hel del Næste artikel BL: Rammevilkår er vigtigere end petitesse-pjat BL: Rammevilkår er vigtigere end petitesse-pjat
  • Anmeld

    Per Hans Hansen · Agronom

    Absurde påstande om forskelle på udbytter mellem Skåne og Sjælland

    At påstå, at forskellen på udbytter mellem gårde på Sjælland og Skåne på 50 % udelukkende skyldes kvælstoftilførsel, er absurd og passer overhovedet ikke med de udbyttekurver som Seges har lavet.

    Driver man landbrug skal man optimere mange faktorer. Man skal udvise rettidig omhu og godt landmandsskab- det er egentlig meget enkelt. Planternes vandforsyning skal være i orden-man skal enten have god jord eller vande, jorden skal være velafvandet, der må ikke være ukrudt der konkurrerer med afgrøden, og der må ikke være skadedyr og sygdomme. Forsyningen af næringsstoffer skal selvfølgelig også være i orden, for at få optimalt udbytte, men gøder man tæt på det niveau, der er udbyttemæssigt optimalt, er der ikke særligt stort merudbytte ved ekstra gødning.
    Man høster noget mere kvælstof på grund af øget N-indhold i kærnen.

    Jeg kan ikke lade være med at nævne at høstudbyttet i Danmark i 2016, hvor man har måttet gøde med 17 % mere kvælstof end sidste år, har været det dårligste i mange år, hvilket skyldes alle andre faktorer end gødskningen.


  • Anmeld

    Lars F. Jensen

    Skat er uden betydning når jordprisen er positiv.

    Så længe jordpriserne er klart over nul, så kan skatterne indregnes i (faldende) jordpriser. Så er skatten ikke til skade for driftsregnskabet.

    En stor fejl ved landbruget er måske at lån bevilges med sikkerhed i jorden og ikke i rentabiliteten i nye investeringer.
    Nyt er nødvendigvis ikke godt, men ofte kun for dyrt.

    Lars :)

  • Anmeld

    Jørgen Bidstrup · Biolog

    Ens rammevilkår på miljøområdet er absurt

    Vi skal løse de miljøproblemer der er de enkelte steder ved målrettet regulering. Det betyder nødvendigvis at rammevilkårene vil og skal være forskellig fra sted til sted også internt i Danmark. Analyse halter desuden ved at der kun fokuseres på kvælstof. Hvad med fosfor hvor man i ex Holland har skrappere krav? Hvad med markvanding hvor man ex i Nordtyskland har skrappere krav?

    Et helt centralt spørgsmål er også om vi skal have ens rammer for arealet med landbrug og hvor intensivt det må være? Man kan da sagtens hæve rammerne for kvælstof tildeling hvis en stor del af landbruges arealet braklægges.

    Jeg bliver dog trist når CBS bruger BL argument om at der findes et EU krav om 11,3 milligram kvælstof i vandløb. Det er EU's drikkevandskrav og har intet med miljøkvalitet at gøre.

    Det må desuden undre at man tilsyneladende har søgt aktindsigt i spildevandsdata som er fuldt offentlige tilgængelige og afrapporteres årligt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.