Concito: Kød og mælk er også en del af fremtiden

DEBAT: Kød og mælk har en rolle at spille i fremtidens fødevarer, men set i forhold til det nuværende danske forbrug, bør det spille en væsentlig mindre rolle, skriver Michael Minter.

Af Michael Minter 
Programleder for fremtidens fødevarer, Concito

Trods politisk nøl fra regeringens side rykker landbruget og fødevareindustrien sig nu markant på den grønne dagsorden. Bare de seneste par uger har store danske fødevarevirksomheder som Danish Crown og Arla præsenteret strategier for klimaneutralitet inden 2050 og ambitiøse reduktionsmål for de kommende ti år. Og fredag kom Landbrug & Fødevarer med sin vision om et klimaneutralt dansk landbrug inden 2050.

Dermed melder de store etablerede fødevareaktører sig nu offensivt ind i konkurrencen om at blive leverandører af fremtidens fødevarer i en verden, hvor vi i 2050 skal mætte op mod ti milliarder mennesker samt sikre, at optaget af drivhusgasser i skove, jorder og undergrund er større end udledningen til atmosfæren.

De nye strategier fra Danish Crown og Arla har mødt kritik for ikke at have alle virkemidler på plads fra starten. Men den udfordring deler de med de fleste andre virksomheder, byer og lande, som i sagens natur endnu ikke kan have det fulde overblik over, hvilke teknologier og virkemidler der vil være relevante i de kommende 30 års klimaindsats.

En rejse mod klimaneutralitet
Desuden bliver det mere konkret, når man ser på de to virksomheders klimamålsætninger for 2030. Her vil Danish Crown halvere udledningen per produceret enhed i hele værdikæden i forhold til i 2005. Det svarer rundt regnet til en reduktion på 25 procent i forhold til 2016.

Arla vil reducere udledningen fra mejerier og transport med 30 procent i absolutte tal i forhold til 2015, mens udledningen fra selve mælkeproduktionen i landbruget, emballageproduktionen og andre aktiviteter i værdikæden skal reduceres med 30 procent per produceret enhed.

Med disse ambitiøse og krævende klimamål for hele værdikæden i 2030 starter både Danish Crown og Arla en rejse mod klimaneutralitet, hvor nogle af destinationerne er udstukket på forhånd.

I forhold til reduktion af klimaaftrykket skal der blandt andet arbejdes med udvikling af bæredygtighedscertificeringer og klimaregnskaber på gårdene samt udvikling af mere klimaeffektivt foder, mere klimavenlig gyllehåndtering og fossilfri produktion. Og i forhold til gårdenes positive aftryk skal der blandt andet arbejdes med øget produktion af vedvarende energi og optag af CO2 i jorde og skove.

Fortsat konkurrence fra plantebaserede alternativer
Det er prisværdigt, at de store danske animalske producenter nu har sat ambitiøse mål for bæredygtighed og klimaneutralitet, og det er den eneste rigtige vej frem.

Men de vil fortsat være udfordret af den stærkt voksende vegetariske trend, plantebaserede erstatningsprodukter eller sågar laboratoriekød og kunstig mælk, der potentielt vil kunne opfylde de samme klimamål hurtigere og fortsætte med at vinde markedsandele blandt klimabevidste forbrugere.

Uanset, hvor meget produktionen effektiviseres, vil traditionelt kød og mælk aldrig kunne produceres helt klimaneutralt. Klimaaftrykket fra disse varer vil også i fremtiden ligge i den tunge ende sammenlignet med plantebaserede alternativer, og de vil også blive udfordret på både klima og dyrevelfærd af laboratoriekød og kunstig mælk – når eller hvis det lykkes at få det markedsført i større skala og til en fornuftig pris.

Mængderne betyder noget
Set i et globalt perspektiv vil der være stigende efterspørgsel på kød og mælk i en rum tid endnu, og der vil det uden tvivl være en vigtig berettigelse og konkurrencefordel for de danske producenter at kunne dokumentere en stadigt stigende klimaeffektivitet.

Hovedudfordringen i forhold til fremtidens fødevarer er at mætte flere munde på et mindre landbrugsareal, og der kan vi komme et godt stykke ad vejen med nye teknologier og produktionsmetoder i den animalske produktion.

Men mængderne betyder noget, og budskabet fra forskningen er meget klart: Kød og mælk har en rolle at spille i fremtidens fødevarer, men set i forhold til det nuværende danske forbrug, bør det spille en væsentlig mindre rolle.

Den del af ligningen bør også være en del af visionerne og de kommende års indsats for en klimaneutral dansk fødevaresektor.

Forrige artikel Mejeriforeningen og L&F: Mindre madspild er forbrugerens vej til en bæredygtig livsstil Mejeriforeningen og L&F: Mindre madspild er forbrugerens vej til en bæredygtig livsstil Næste artikel Debat: Landbruget skal disrupte sig selv Debat: Landbruget skal disrupte sig selv
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, antibiotika, væksthormoner og manglende respekt over for alle der har ydet en indsats for at begrænse den animalske produktion og dennes ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommere

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, antibiotika, væksthormoner, syntetiske kemikalier, små bure og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, velfærdsgoder, skattelettelser, tilskudsordninger, afgiftsnedsættelser og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, klimaet, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt