Debat

DI: Fremtidens fødevarer er ikke, hvad de har været

DEBAT: Klimaforandringer, stigende urbanisering og flere munde at mætte er nogle af de største udfordringer, fødevareproduktionen står over for. En løsning er at ændre sammensætningen af vores fødevarer, skriver Leif Nielsen fra DI Fødevarer.

Ved at tilsætte enzymer, kulturer og konserveringsmidler kan vi udnytte vores fødevaregrundlag bedst muligt, skriver Leif Nielsen.
Ved at tilsætte enzymer, kulturer og konserveringsmidler kan vi udnytte vores fødevaregrundlag bedst muligt, skriver Leif Nielsen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Den globale fødevareproduktion skal stige med 70 procent for at mætte klodens 9 milliarder munde i 2050. Men det er ikke nok blot at øge produktionen af fødevarer.

Klimaforandringerne og den stadig stigende urbanisering stiller også krav til den måde, vi producerer fødevarer på – og ikke mindst vores forestillinger om mad.

Urbaniseringen fortsætter
Stadig flere bosætter sig i byerne. Ja, faktisk er vi så ivrige efter at bo i byerne, at halvdelen af jordens befolkning i dag bor i byer, og den Internationale Organisation for Migration (IOM) forventer, at det vil stige til to tredjedele i 2050.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Denne urbanisering fører naturligvis til store forandringer – også for den mad, vi spiser.

Det kan være yderst klimaeffektivt, at vi samler os i byerne, da forbruget per borger er lavere i de såkaldte megabyer, men det kræver, at vi effektiviserer vores urbane livsstil, så alle kan gå i seng mætte og med god samvittighed – også i år 2050.  

Skal fremtidens fødevarer være tilgængelige på hylderne i byernes supermarkeder og være så bæredygtige som overhovedet muligt, kan naturlige biologiske værktøjer som CRISPR-teknologien være en brobygger.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Samlet set forbruger megabyernes indbyggere dog stadig store mængder af både vand, energi og ikke mindst mad, hvilket har omfattende konsekvenser for byernes omkringliggende landområder.

Landområderne er byernes forsyningsbaser og kan være hele 200 gange større end byområdet selv.

Transport af fødevarer og andre varer fra landområderne til byerne udleder naturligvis CO2, men landområderne er også præget af dyrkningsusikkerhed forårsaget af ekstremt og ustadigt vejr.

Det skaber et stort behov for andre måder at producere fødevarer på end den traditionelle forarbejdning af landbrugsprodukter.

Ingredienser gør forskellen
Denne problemstilling har fødevarevirksomhederne mange løsninger på – og den danske ingrediensbranche er et lysende eksempel på dette.

Vi er nødt til at udnytte vores nuværende fødevaregrundlag så godt som muligt, så det samlede fødevareudbud stiger.

Ingrediensindustrien kan bidrage med både teknologi, knowhow og løsninger som enzymer, kulturer og konserveringsmidler. Produkter, der både sikrer, at maden rækker og ikke mindst holder længere.

Kulturer kan for eksempel erstatte en del af mælkefedtet, så det i stedet kan gøre gavn andre steder.

Ingredienser kan også tilføre restprodukter værdi, for eksempel kamelmælk, som ved hjælp af nye kulturer og opskrifter kan anvendes i produktionen af ost.

Sidst, men ikke mindst, kan ingredienser forlænge fødevareprodukters holdbarhed og gør det derved muligt at transportere fødevarer fra landområderne til byerne, også selv om afstanden mellem land og by bliver længere og længere.

Genteknologi er en genvej til bæredygtighed
Skal fremtidens fødevarer være tilgængelige på hylderne i byernes supermarkeder og være så bæredygtige som overhovedet muligt, kan naturlige biologiske værktøjer som CRISPR-teknologien være en brobygger.

Teknologier som denne er en genvej til en mere ansvarlig og bæredygtig fødevareproduktion.

Vi har gode teknologiske muligheder for at reducere klimabelastningen og brugen af kemi, så vi både kan mætte 9 milliarder munde og bevare vores klodes helbred.

En konsekvens af dette er, at vores forståelse af ”naturlige” fødevarer vil udvikle sig. Det ser vi allerede i dag, hvor forbrugernes accept af svampebaserede fødevareprodukter vinder indpas som naturligt supplement og alternativ til kød. 

Læs også

Dokumentation

Fremtidens fødevarer
Ifølge FN vil vi være over ni milliarder mennesker på kloden i 2050, og fødevareproduktionen skal derfor stige med 70 procent for at mætte alle munde. Samtidig tilsiger klimaforandringer os, at vi i skal vænne os til at spise mindre kød og mere plantebaseret. 
 
Fremtidens fødevarer kan derfor meget vel komme til at se markant anderledes ud, end vi kender fødevarer i dag.  
 
Altinget: fødevarer spørger i en ny debatrække:

Bliver fremtidens fødevarer til på et laboratorium? Hvilke faldgruber er der forbundet med lab food? Hvordan ruster landbruget sig til en fremtid, hvor konkurrencen meget vel kan komme fra industrien? 

Læs indlæg fra blandt andre:
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri
Iben Krog Rasmussen, medstifter af Tænketanken Frej
Michael Minter, Concito
Brancheforeningen for Plantebaserede Fødevarer


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00