DI: Fremtidens fødevarer er ikke, hvad de har været

DEBAT: Klimaforandringer, stigende urbanisering og flere munde at mætte er nogle af de største udfordringer, fødevareproduktionen står over for. En løsning er at ændre sammensætningen af vores fødevarer, skriver Leif Nielsen fra DI Fødevarer.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Den globale fødevareproduktion skal stige med 70 procent for at mætte klodens 9 milliarder munde i 2050. Men det er ikke nok blot at øge produktionen af fødevarer.

Klimaforandringerne og den stadig stigende urbanisering stiller også krav til den måde, vi producerer fødevarer på – og ikke mindst vores forestillinger om mad.

Urbaniseringen fortsætter
Stadig flere bosætter sig i byerne. Ja, faktisk er vi så ivrige efter at bo i byerne, at halvdelen af jordens befolkning i dag bor i byer, og den Internationale Organisation for Migration (IOM) forventer, at det vil stige til to tredjedele i 2050.

Denne urbanisering fører naturligvis til store forandringer – også for den mad, vi spiser.

Det kan være yderst klimaeffektivt, at vi samler os i byerne, da forbruget per borger er lavere i de såkaldte megabyer, men det kræver, at vi effektiviserer vores urbane livsstil, så alle kan gå i seng mætte og med god samvittighed – også i år 2050.  

Samlet set forbruger megabyernes indbyggere dog stadig store mængder af både vand, energi og ikke mindst mad, hvilket har omfattende konsekvenser for byernes omkringliggende landområder.

Landområderne er byernes forsyningsbaser og kan være hele 200 gange større end byområdet selv.

Transport af fødevarer og andre varer fra landområderne til byerne udleder naturligvis CO2, men landområderne er også præget af dyrkningsusikkerhed forårsaget af ekstremt og ustadigt vejr.

Det skaber et stort behov for andre måder at producere fødevarer på end den traditionelle forarbejdning af landbrugsprodukter.

Ingredienser gør forskellen
Denne problemstilling har fødevarevirksomhederne mange løsninger på – og den danske ingrediensbranche er et lysende eksempel på dette.

Vi er nødt til at udnytte vores nuværende fødevaregrundlag så godt som muligt, så det samlede fødevareudbud stiger.

Ingrediensindustrien kan bidrage med både teknologi, knowhow og løsninger som enzymer, kulturer og konserveringsmidler. Produkter, der både sikrer, at maden rækker og ikke mindst holder længere.

Kulturer kan for eksempel erstatte en del af mælkefedtet, så det i stedet kan gøre gavn andre steder.

Ingredienser kan også tilføre restprodukter værdi, for eksempel kamelmælk, som ved hjælp af nye kulturer og opskrifter kan anvendes i produktionen af ost.

Sidst, men ikke mindst, kan ingredienser forlænge fødevareprodukters holdbarhed og gør det derved muligt at transportere fødevarer fra landområderne til byerne, også selv om afstanden mellem land og by bliver længere og længere.

Genteknologi er en genvej til bæredygtighed
Skal fremtidens fødevarer være tilgængelige på hylderne i byernes supermarkeder og være så bæredygtige som overhovedet muligt, kan naturlige biologiske værktøjer som CRISPR-teknologien være en brobygger.

Teknologier som denne er en genvej til en mere ansvarlig og bæredygtig fødevareproduktion.

Vi har gode teknologiske muligheder for at reducere klimabelastningen og brugen af kemi, så vi både kan mætte 9 milliarder munde og bevare vores klodes helbred.

En konsekvens af dette er, at vores forståelse af ”naturlige” fødevarer vil udvikle sig. Det ser vi allerede i dag, hvor forbrugernes accept af svampebaserede fødevareprodukter vinder indpas som naturligt supplement og alternativ til kød. 

Forrige artikel Landbruget: 5G skal bidrage til klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 Landbruget: 5G skal bidrage til klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 Næste artikel Dyrenes Beskyttelse dumper ny lov: Regeringen forærer landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum Dyrenes Beskyttelse dumper ny lov: Regeringen forærer landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Kemi, pesticider, økologi og disrespekt over for alle der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Et samfund der forbyder brugen af gensplejsning, pesticider og syntetiske kemikalier til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.