Debat: Udlæg landbrugsarealer til græs og høst gevinsten i fremtiden

DEBAT: Jordbrugserhvervet disponerer over næsten to tredjedele af hele Danmarks areal. Det bliver primært brugt til at producere foder til svin og kvæg, men vi bør udlægge store dele til græs, skriver Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Der eksisterer en udbredt myte overalt i samfundet om, at miljøhensyn i landbruget står i modsætning til økonomiske hensyn. Men tænk, hvis det ikke er sådan? Tænk, hvis vi kunne få en bæredygtig økonomi ude på landbrugsbedrifterne samtidig med, at arealerne blev drevet på en måde, der tilgodeser både klima, grundvand og biodiversitet?

Den gængse tankegang er, at hvis vi bruger færre hjælpestoffer – store mængder indkøbt foder, pesticider og gødning – går det ud over økonomien i en sådan grad, at det truer landbruget på overlevelsen. Snakken om landbrugspakken er et typisk eksempel.

Svin og mælk er ikke fremtiden
Vi lægger stadig stort set alle vores æg i meget få kurve: Svine- og mælkeproduktion. Men, begge produktionsgrene har været under stærkt pres de seneste år. Især på grund af vigende verdensmarkedspriser.

Hvorfor er det, at de toneangivende brancher og personer i landbruget stadig tror, at det er profitabelt på langt sigt at blive ved med at producere til et verdensmarked, hvor der efterhånden er mange andre lande, der er ved at bide os kraftigt i haserne? Hvorfor er der en sådan uvilje mod at kigge på alternativer?

Alternativer, som kunne bidrage til at løse det største samfundsproblem, vi står over for, nemlig klimakrisen, men også reducere udvaskning af næringsstoffer og brugen af pesticider.

Gevinster i vedvarende græs 
Der er ikke plads nok til at gå i dybden. Men her er de vigtigste pointer.

Hvede og byg er stadig de mest dominerende afgrøder. Vi er gode til at dyrke dem, men de er ikke særligt effektive til at udnytte solens energi og jordens næringsstoffer. Forskere på Aarhus Universitet har påvist, at vi kunne producere 50 procent mere biomasse hvert år ved at dyrke afgrøder, der vokser i mange flere måneder om året, især (kløver)græs.

Her taler jeg om vedvarende græs, der dyrkes intensivt. Enten ved afgræsning eller til slæt især som grøn biomasse. Vi skal lægge store arealer ud til græs. De fleste slår syv kors for sig ved tanken. Men det er her, de store gevinster ligger.

Kun godt at sige om græs
Græs har den store fordel, at det kan ligge i mange år og stadig producere store mængder biomasse. Det reducerer udvaskningen af næringsstoffer til det omgivende miljø. Selv når det dyrkes konventionelt bruges der næsten ingen pesticider. Der er ny teknologi og viden på vej, der betyder, at protein fra danske græsmarker kan erstatte importeret soja fra Latinamerika, og sidst, men absolut ikke mindst, kan vedvarende græs være med til at løse klimakrisen.

Jo længere græsset ligger, desto mere kulstof bliver der bygget op i jorden. Kulstof, der hentes ud af atmosfæren og reducerer CO2-indholdet i luften.

Der er kun godt at sige om græs.

Omlægning kræver investeringer
Den store hurdle er, at der skal sadles om, og der skal investeres.

I mange årtier har værdikæden været baseret på korn. Græs var noget, køerne selv gik ud og hentede og som man beholdt på bedriften som hø eller ensilage til vinterfoder. Men nu skal græs være en handelsvare, der, udover stadig at skulle hentes af køerne på markerne, også skal forarbejdes til protein og bagefter bruges til energiproduktion og gødning.

Derfor skal der bygges en infrastruktur op, som kan håndtere græs i de enorme mængder, der bliver tale om. Det er investeringer, som vi alle sammen har en interesse i bliver til noget.

Derfor er det ikke kun landmændene selv, men også politikerne og os forbrugere, der skal være med til at sikre en omlægning til en bæredygtig, grøn produktion.

Forrige artikel L&F: Vi holder ikke mund, når forskning er under niveau L&F: Vi holder ikke mund, når forskning er under niveau Næste artikel Lektor:  Vandmiljøet og landbruget kan blive Landbrugspakkens store tabere Lektor: Vandmiljøet og landbruget kan blive Landbrugspakkens store tabere
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Det kan kun gå for langsomt...

    De to store hurdler er som nævnt ovenfor bønderne og investeringer.
    Vi kunne jo købe bønderne ud ved at overtage deres gæld og efterfølgende leje jorden ud til dem, der stadig tror på, at vi skal fødeforsyne verden, indtil alle indser, at vi kan nøjes med at forsyne os selv.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Spis græs til...

    En god begyndelse: Lær først at spise græs!

    Der kommer de mærkeligste forslag ud af det, når fantasien kører, og man vil blande sig i erhvervsområder, man ikke mestrer.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · journalist

    Velkommen til virkeligheden Rikke Lundsgaard

    Godt nytår Rikke Lundsgaard! Hvorfor er det først nu, Danmarks Naturforureningsforening har opdaget græs som en afgrøde, der skal satses på i fremtiden? Det har landbruget vidst længe og kender også til græsprojektet på Aarhus Universitet/Foulum.. Det følges med største opmærksomhed af flere grunde:

    1) Her kan der gødes med dobbelt så meget kvælstof som tilladt på en hvedemark - og det fantastiske er, at udledningen til miljøet er mindre end i en kløvermark, der ikke får tilført N. Også her ses det, at DNs, Alternativets og Enhedslistens økologi-dogmatisme taber.

    2) Alt i alt kan der høstes dobbelt så meget på den velgødede græsmark som i hvedemarken, og der arbejdes med at opdele og forarbejde grønmassen, så vi både får a) et proteinholdigt foder til svin, hvorved sojaimport kan erstattes, og b) der kan laves ethanol af restproduktet, altså grøn energi.

    Det vigtigste her er den klare melding om, at et fakta-optimeret landbrug baseret på tilførsel af den mænge gødning, som planterne kan optage, endnu engang viser sig bedre for natur, miljø og klima end den økologiske udsultning af jorden.

    Det var godt, vi for mange år siden fik økologien og med den forstærket fokus på bæredygtighed. Det har virket - og i hele landbruget. Græshistorien er et godt bevis på, at vi er ved at nå situationen, hvor moren har gjort sin pligt og moren kan gå.

    Det er på tide, vi afskaffer begrebet konventionelt landbrug til fordel for videnbaseret eller måske endnu bedre fakta-optimeret landbrug. Ud herfra må vi hjælpe hinanden med at fortælle den brede offentlighed, at økologi-bibelen/koranen/toraen blot er en religion og hverken sandhed eller videnskab.

    Velkommen til virkeligheden Rikke Lundsgaard.


  • Anmeld

    Peder Kruse

    Den bevidst(løs)e forbruger

    Landbruget kan ikke ud i al evighed narre den danske forbruger. Vi ved nemlig godt, at al maden gror omme i supermarkedet.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Hvede, byg, alternative græsarter, kunstgødning, pesticider og økologi.

    Det ville være spændende om vi kunne reducere arealet med hvede og byg til fordel for marker med andre græsarter. Hvis vi samtidig kunne tage områder ud af drift, hvor vilde planter og dyr kunne få en chance for at genetablere sig, ville det være vidunderligt.

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Landbrug skal ind i industrizonerne

    Danmark skal have sine skove og vådområder tilbage. Så landbruget må fortrække til industrikvartererne hvor man mere sikkert kan tage sig af miljøproblemerne til et landbrug af en størrelse som passer til den danske befolknings behov.

    Vor landbrugsstruktur er en reminiscens fra et samfund uden tekniske hjælpemidler og ringe miljøpåvirkning. Vi skal se til Asien hvor man har anderledes fart på tingene. Derfor løber de nok også med Fremtiden.

  • Anmeld

    Jens Ole

    Spis mindre kød

    Især oksekød og fårekød, eller kød fra drøvtyggere. Da en stor del af opdyrket jord går til dyrefoder og drøvtyggere udnytter føden meget dårligt, så disse dyr ekstremt klimabelastende. Vi hører tit solstrålehistorier om effektive landbrug som skal brødføde hele verdenen vha. kemikalier ug krasse ukrudtsmidler. men den historien om at 1/3 af opdyrket jord bruges til at opdyrke dyrefoder, er udeladt. Desuden er mad ikke det vigtigste for menneskeheden. Det er drikkevand og det er også på det punkt verden er størst udfordret. Jeg syntes solstrålehistorien brister over for den kendsgerning, at vand vil blive en endnu større mangelvare, hvis vi optager større arealer til opdyrkning af dyrefoder for at mætte vores helt unaturligt store behov for oksekød, og dermed bevirke mere metan, mindre natur, mere tørke, visse steder. Og mindre ferskvand. på store dele af kloden.
    Faktisk syntes jeg, at det burde betragtes som en krænkelse af menneskerettigheder og livsbetingelser at forurene drikkevand.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Jamen Jens Ole dog - vandmangel!!!!!!!!!!!!

    Ved næste årtusindskifte forventes Nordsøens vandstand at være steget 7-8 meter. Danmark vil i bedste fald være Ejer Bavnehøj og Himmelbjerget og Europa tilsvarende Alperne og Pyrenæerne og ikke ret meget andet.

    Om man kan dyrke ris har jeg ingen anelse om men det er vist den eneste afgrøde som kan tåle at soppe permanent.

    Jeg tror du vil få meget svært ved at holde blækket tørt for dit menneskerettighedsprojekt.

  • Anmeld

    Jens Ole

    Saltvand

    Skal vi da drikke saltvand?
    Og vores drikkevand bliver ikke bedre af oversvømmelser og vandsstigninger.
    Desuden vil mange lande opleve mere tørke, og andre oversvømmelser og skybrud.

  • Anmeld

    Michael

    Klorofylsalve til alle?


    Du mangler altså at skrive græs til hvad og hvordan?

    Uden kunstgødning forhåbentligt.

    Klorofylsalve til alle - mod nervøsitet og huller i tænderne?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Græs på tallerkenen istedet for brød ?

    - og hvem skulle så spise al det græs ? Og hvorfra skulle vi så få rugen og hveden til brødet ? Importeret under brug af fossile brændsler til transporten. Ufatteligt hvad en "seniorrådgiver" kan finde på at skrive på vegne af Naturfredningsforeningen - der i øvrigt normalt harcelerer imod "alle de ørkesløse græsplæner."!

  • Anmeld

    torben rønne petersen

    Omlægning til vedvarende græs.

    Kære Rikke Lundsgaard.
    Der er ikke plads nok til at gå i dybden- skriver du. Men du bliver nok nødt til at løfte sløret bare en lille smule hvis vi skal følge og forstå dit forslag. Alternativt vil du jo blot blive parkeret på fantasternes sidespor.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Vidensbaseret?

    Jørgen Lund Christiansen fabulere om at skifte konventionelt landbrugs neutrale betegnelse ud med noget han kalder vidensbaseret.

    Pol Pot's folkemord i Cambodia var vidensbaseret, USA's luftbårne dioxin sprøjtning af Vietnam var vidensbaseret.
    Selv om komponenterne i USAs infame gift brugt til afløvning i Vietnam er fuldt lovlige til brug i konventionelt landbrug i Danmark, syntes det mere fornuftigt om Jørgen Lund Christiansen nøjedes med at bedrive vidensbaseret journalistik.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Jørgen Lund Christiansen

    Jeg går ud fra at JLC er journalist på et af landbrugets medier, ellers kunne han næppe være så sur.
    Det er faktisk interessant, at hver gang en ikke-landbruger tillader sig at skrive om landbruget, dukker der altid en vrissen kommentar op. I det her tilfælde om, at landbruget da godt ved alt om græs.
    Hvis det er tilfældet, så er det da underligt, at vi ikke ser flere græsmarker...

  • Anmeld

    Helle B. Larsen · Læser

    Nogen har misforstået noget...

    ... og det er ikke Rikke Lundsgaard!
    Når det areal af landet, som jordbrugserhvervet (dejligt udtryk) har til rådighed, primært bruges til byg og hvede, er det dyrefoder, der er tale om - ikke korn til menneskeføde. Det korn, der bruges til menneskeføde, importeres fra landene omkring os - kig dog på en pose mel og på havregrynene!

    Mælk og svin er ikke vejen frem - selvfølgelig er det ikke det - tak Rikke Lundsgaard for tydelig tale! Man må undre sig over, at disse brancher insisterer på en så kortsigtet og visionsløs produktion - til skade for alt og alle iøvrigt.

    Drøvtyggere og "oksekød": Det er minimalt, hvad vi har af kødkvæg her i landet. Det, der sælges som "oksekød" er et biprodukt fra mælkeproduktionen, altså udtjent malkeko. En okse er pr. definition en kastreret tyr. Hvordan man kan få lov at kalde en 10 år gammel malkeko for "okse" burde være en sag for Forbrugernævnet. Det er da i den grad vildledning!

    Investeringer? Selvfølgelig er der penge til investeringer - der investeres hele tiden i nye maskiner og teknologi. Det er kun et spørgsmål om at dirigere pengene de rette steder hen.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, direktør og adm. altmuligmand, JLC Kommunikation ApS

    DANMARK ER VERDENSMESTER I GRÆS

    KURT WISSENDORF. Læs nu, hvad jeg skriver. Jeg er da ikke sur. Tværtimod er jeg rigtig glad for at kunne oplyse dig, Rikke Lundsgaard og andre om tingenes faktiske tilstand.Som freelancer med eget ApS og så gammel, at jeg har meldt mig ud af kreditforeningen, er jeg ikke i lommen på nogen som helst, sådan som lønmodtagere i Økologisk Råd og DN er det.

    Hvis du ikke kan se græsmarker i Danmark, bør du nok gå til Louis Nielsen. Den bemærkning får jeg heller ikke noget for! Men skal du se, må du bevæge dig væk fra dit elfenbenstårn og tage en tur ud i bondelandet. Her er der 600.000 hektar med græs. Det er sjovt nok det samme areal, som byer, veje m.v. har taget fra landbruget siden krigen. Den "omlægning" har der ikke været megen natur i. Tværtimod har den kostet tusinder af lukkede vandboringer, Her er et virkeligt miljøproblem. Det er faktisk for galt, at dem, der har skabt det, peger fingre ad det landbrug, som gør noget for natur, miljø og klima. Hent dog det grundvand i byerne, hvor landbruget ikke er.

    LUNDSGAARD, WISSENDORF OG LARSEN, nu skal jeg fortælle jer noget faktuelt: Danmark er VERDENSMESTER i kløver og græs. Knap 3.000 danske andelsbønder ejer og driver successelskabet DLF Seeds, stiftet i 1905 og i dag verdens suverænt største med en global markedsandel på 25 pct. Tag til Canada, USA, Argentina, New Zealand, Kina, Moskva, Tjekkiet, Frankrig, Holland, England og mange, mange andre steder, og I vil finde DLF-logoet - de tre græsstrå. Ved siden af er der, også i Danmark, mindre, privatejede konkurrerende græs- og frøselskaber.

    Hvorfor tror I, Aarhus Universitet/Foulum har kastet sig over græs? Fordi flippere fra Alternativet og Enhedslisten eller folk i DN har set lyset? Hold nu op! Årsagen er naturligvis, at det sker i et tæt samarbejde med landbruget og dets selskaber - og at der ikke havde være basis herfor uden inspiration fra et dynamisk erhverv , som så lyset for langt over hundrede år siden.

    Du er godt nok sent ude Lundsgaard. At du i tilgift vil annektere Foulum-projektet som et økologisk felttog, det er bare ikke i orden. Det fantastisk opløftende er, at Foulum-folkene kan bruge dobbelt så meget N, kvælstof, på en græsmark som man overhovedet må bruge på en hvedemark, få et langt større udbytte af både biomasse og protein end i kornmarken og samtidig ved målinger kan bevise, at udledningen af N til miljøet er lavere end i den rene ikke-gødede kløvermark ved siden af. Den må nøjes med den N, planterne selv haler ud af luften omkring - og kan ikke omsætte alt selv, hvorfor noget går i vandmiljøet. En ikke-gødet kløvermark, så kan det vist ikke blive ret meget mere økologisk.

    Til orientering for Helle B. Larsen er 79 pct. af luften, du indånder, kvælstof. Det skal både du og planterne bruge for at leve. Planterne er bedøvende ligeglade med, om N-tilførslen kommer fra gylle, industrielt produceret "kunst"gødning eller luften. Problemet med det sidste er, at kun nogle planter, herunder kløver, naturligt er indrettet til at spise luft.

    Der vil ikke være meget sædskifte i 2,6 millioner hektar dansk jord med kløver.

    Der vil heller ikke være ret mange Michelin-stjerner i ren kløverkost. Så hvor er det skønt, at køerne kan omsætte både kløver, græs, majs, roer, korn - og nå ja, importeret soja. Og hvor er det skønt, at dansk landbrug som altid er på forkant og nu undersøger muligheden for at forarbejde græsprotein, så det - forhåbentlig om få år - gradvis kan erstatte den importerede soja, så også vore svin kan æde græs. Kan restproduktet samtidig forarbejdes til drivmiddel i vore biler, er det ren videnbaseret win-win. (Erik Bresler, dit indlæg er på et nievau, som ikke fortjener svar. Du må nøjes med at læse med og se at få lidt indsigt.)

    Helle B. Larsen har ret på et enkelt felt i sin kommentar: For stor en del af det brødkorn, vi bruger i Danmark, har i en årrække været importeret. Det har vi hentet ilande, hvor det er tilladt at gøde hvede og rug med de optimale mængder kvælstof - mens vi herhjemme har haft restriktioner som dem, Stalins landbrug i Sovjet levede med - og en forarmning af jorden, som Ruslands bønder stadig døjer med følgerne af.

    Det bliver lidt bedre nu, idet landbrugspakken tillader forbedringer. Og hvor er det skønt igen at bo i et land, der ikke blot er verdensmester i græs, men også selv kan sætte rugbrød og boller på bordet.

    Lad os sætte pris på kvælstof - og bruge dette livsnødvendige produkt optimalt, så det tilegnes planterne og ikke udvaskning udover, hvad naturen nu engang selv forårsager. Glem de økologiske dogmer fastsat ved et skrivebord. Det har nu og da undret mig, at der ikke er forbud mod regn på økomarker, når det tordner. Den elektriske aktivitet i atmosfæren binder jo N til regnen - helt efter samme princip, som N bindes til fast form i gødningsindustrien. Puha!

    Til sidst et godt råd til Helle B. Larsen: Hol dig fa økologiske havregryn, hvad enten de er danske eller importerede. Det er på dette felt, vi flere gange ha set hjemkaldelser af giftige produkter fra vore butikker. For når der ikke må ske bekæmpelse af svampesygdomme i havren, kan der, især i fugtige somre, dannes gift, som kan føres med i det færdige produkt. Og dét er gift! I modsætning til de gennemtestede og tilladte bekæmpelsesmidler, vi benytter nu om dage.

    Alligevel tales der hele tiden om sprøjtegifte, selvom risikoen ved at indtage sund dansk mad på dét felt svarer til at drikke et glas rødvin hvert syvende år. Skal termen sprøjtegift have relevans, må vi til at tale om apotekergift i stedet for medicin, færdselsgift i stedet for benzin og diesel, drikkegift i stedet for kaffe og alkohol. Nå nej, for så rammes hele befolkningen og ikke blot de få procent, der om nogen forvalter det danske land - og gør det bede end skrivebordsteoretikerne på asfalten..

    Forstå det nu: Det mulige græseventyr, og måtte det lykkes, er videnbaseret, fakta-optimeret dansk landbrug efter en hundredårig udviklingstradition til glæde for hele samfundet.

    Fortsæt endelig det økologiske projekt sideløbende. Enhver er salig i sin tro. Men betal selv. Hold samfundets penge udenfor.







  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    næ, en malkeko solgt i COOP under mrk. "oksekød" er svindel

    Helle B. Larsen: Næ, hvis vi her i landet skal have en god oksebøf, skal den mindst være fra Tyskland, endnu bedre USA eller Australien. Men forædlingen af dyrket korn (der jo også er en græsart !) til flæskesteg er jo en meget fin måde at udnytte disse græsarter på til menneskeføde.

    Og det er ret uansvarligt af Dig at prøve at lægge et godt og sundt og nærende produkt som MÆLK for had. Hvad skal vi så drikke af sundt ? SodaVAND måske ? eller breezeere ? eller disse fortynde havresupper med uendelig holdbarhed nogle tillader sig at kalde "mælkeerstatninger" ?

    Husk nu, at alle de dyrkede kornsorter jo er forædlede græsarter, ligesom de græsser DN ivrer for i deres enfold.

  • Anmeld

    Michael

    Vidensbaserede forestillingsbobler .......


    Sikke en forestillingsboble...........

    Når teknologi bliver religion og sidenhen kaldes vidensbaseret.

    Den teknologi, der reducerer muldlaget og skaber ørkendannelse ud af landbrugsjorden.

    Som om der ikke er forskel på kvælstof bundet til levende organismer og kunstgødning!

    Skinnet bedrager.

    Det vigtigste kan ikke ses, nemlig at roddannelsen på planterne er fuldstændig anderledes udviklet med levende, organisk kvælstof.

    Enhver er ikke salig i sin tro , med den "vidensbaserede" er undertroisk i sin tro på den teknik, der gør fødemner til et spørgsmål om mængder.

    Men smider barnet ud med badevandet, når den gør mennesker ufrugtbare over 3 generationer pga dårlig proteinkvalitet og ditto fedt og udmodningsevne af kulhydrater.

    Den bedste mælk laves af køer med horn på græs, som næsten alle vil kunne fordøje.

    Samfundets penge bruges i stor stil på uheldige konsekvenser af den undertro.

    I realiteten koster fødeemner udgået fra den undertro samfundet meget mere end den pris, der betales i brugsen!

    Økonomisk, socialt, biologisk og helbredsmæssigt medmindre man begynder at gøre alle de skabte ubalancer op, som forretningsmulighedeer i medicinal og kemi-industrien.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Frygten for det overnaturlige og det unaturlige

    Det synes som om, at tidligere tiders tro på eksistensen af det overnaturlige lever videre i bedste velgående i form at vor tids tro på eksistensen af det unaturlige.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Tak for svaret JLC.

    Vi kan jo sagtens blive enige om, at videns- og faktabaseret indsats er vigtig både i landbruget og alle andre steder, vi bevæger os iøvrigt, og jeg tror dig gerne, når du fortæller, at 600.000 ha er under græs. Nu mangler du bare at fortælle, hvor stor en %del, det er af det samlede landbrugsareal, så jeg kan vurdere, om arealstørrelsen med græs er tilstrækkelig til at opnå den fornødne effekt på både jordkvalitet og fødevarekvalitet.
    Nu lever jeg, i modsætning til hvad du tror, midt i en kornmark, omgivet af ha af kornmarker og enkelte græsmarker, der ikke arealmæssigt syner af meget, så der er egentlig ikke brug for, at jeg tager en tur på landet for at opleve det fortræffelige danske landbrug og dets ageren i landskabet.
    Både hvad angår anvendelse af gylle/ajle og pesticider. Det kan indimellem være drøjt.
    Jeg skal ikke påstå, at mine oplevelser er hverken videns- eller faktabaseret sådan rent videnskabeligt, men hverken min lugtesans eller af og til allergiske reaktioner fejler noget, kan jeg fortælle.
    Jeg ville faktisk hellere være omgivet af græsmarker. Det ville selvfølgelig ikke ændre ved udkørsel af gylle/ajle, men om ikke andet så ville behovet for pesticider formentlig blive stærkt reduceret, så derfor hilser jeg udgangspunktet for diskussionen fra DN velkommen, og jeg kunne ønske, at du var mindre aggressiv i dine kommentarer. Det gør enhver diskussion mere behagelig, når den sådan set ikke behøver et aggressivt tilsnit. Det at være salig i sin egen tro omfatter osse den måde, man kommunikerer på.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, direktør, adm. altmuligmand , JLC Kommunikation ApS

    Er det virkelig aggressivt at påpoege fakta?

    Til Kurt Wissendorf. Tak for dit indlæg holdt i en ordentlig tone. Men lad være med at beklikke mig for aggressivitet. Genlæs lige striben herover.

    Michael, som ikke tør lægge efternavn til, er aggressiv - og intet andet. Han kommer ikke med ét reelt argument til støtte for sin holdning

    Helle B. Larsen forsøger at finde argumenter, men snubler endnu engang over egne fødder.

    Bresler blander Pol Pot og Vietnam, ind i "diskussionen"... Han er totalt uden for rækkevidde og af den type, PH tænke på, da han skrev, at det er svært at styre et samfund, hvor analfabeterne både kan læse og skrive.

    Et generelt problem er, at så snart nogen siger pesticid, oversætter fire femtedele af befolkningen det til gift. Og så råbes der forbud.

    Professor Nina Cerdergreen, KU, har netop påvist, at en dansker, der spiser konventionel dansk kost dag efter dag indtager pesticider, der giftmæssigt svarer til at drikke et glas rødvin hvert syvende år.

    Hvorfor råber du ikke hurra, når du får sådan en faktuel oplysning? Hvorfor beder du ikke om at få vores vand analyseret for koffein, undervognsbehandlingsmiddel, rester fra byslam, nervemedicin m.v.? Her finder du giftmængder. Men stadigvæk har vi godt vand. Diskussionen er hysterisk. Er det virkelig aggressivt at påpege fakta?

    Og er det virkelig aggressivt at klandre Rikke Lundsgaard for at ville gøre meget stærkt N-gødede, miljørigtige græsmarker til et økologisk projekt?

    Du vil have mere græs, og det arbejder landbruget på, du skal få. Men det klarer økologien ikke. Det var godt, den kom og satte dagsorden, økologien. Men i dag er den overhalet af det fakta-optimerede landbrug, både når det gælder natur, miljø,. klima - samt store og sunde udbytter. Det er økologiske havregryn, der er farlige, ikke de konventionelle produceret fakta-optimeret.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Tak til JLC for den uforskammede karakterisering af undertegnede

    I stedet for uforskammetheder og evindelig gentagelse af den for mange mange år siden tilbagekaldte sending havregryn, ligesom mange andre fødevare gennem årene er tilbagekaldt, så prøv i stedet at tage stilling til nedenstående fakta:
    Fakta 1.
    De sprøjtemidler der anvendtes i Vietnam til noget der så positivt kaldtes afløvning men i virkeligheden var forgiftning af alt levende med dioxin, er nøjagtigt det samme som konventionelt dansk landbrug ikke har været så fornuftig at frabede sig at kunne blive beskyldt for at anvende i Danmark.
    Fakta 2.
    De højt besungne græsmarker (Danmarks Statistik oplyser Græs- og kløvermark i omdriften Hektar i Hele landet 276.173) er for størstedelens vedkommende frøgræs, der ikke dyrkes økologisk og hvor den tiloversblevne græshø afbrændes ligesom også svedjebrug i Bronzealderen brugte afbrænding for ca 4000 år siden.
    Det afbrændes endda så sjusket at den helbredsskadelige røgudvikling ville gøre enhver spejder flov.
    Frøgræs avlen slutter sådan fordi moderne konventionel faktabaseret landbrug ikke evner at finde en mere civiliseret måde at anvende møjsommeligt fremstillet hø.

    Det er helt indiskutabelt aldeles uvidenskabeligt at sammenligne sprøjte gift i fødevare med rødvin. Det er nogenlunde lige så uintelligent som at sammenligne højden på Rundetårn med et tordenskrald.
    Rødvinshistorien er en ammestuehistorie beregnet på konventionelle avlere med dårlig samvittighed som labbet den i sig som katten labber fløde i sig, begge dele er både ufornuftigt og usundt.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, direktør og adm. altmuligmand, JLC Kommunikation ApS

    Fake "fact's fra Bresler

    Gode Erik Bresler, hvad er der nu galt med 261.000 hektar vedvarende kløvergræs? Læg hertil 281.000 hektar i omdrift, og du når 542.000 hektar. Størstedelen heraf er er IKKE arealer med græs- og kløverfrø til udsæd. Denne produktion beslaglægger omkring 70.000 andre hektar af de 84.000 hektar, dygtige danske landmænd dyrker med frø til udsåning rundt om i verden. Så alt i alt når vi højere end 600.000 hektar med græs og kløver.

    Og går det,som de fleste lige nu håber, vil det tal stige i de kommende år.

    Engang var halmafbrænding til gene, nu om stunder sker det i kraftværker. Apropos svedjebruget glemmer du noget: Afbrænding af skov gav gødning gennem asken i nogle år, så var det sket -og behov for ny afbrænding opstod for at få ny gødning. Det var udpining, som man så i Østeuropa og Sovjet under socialismen. Det var til gengæld ægte økologi og ikke tilpasset økologi baseret på, at man kan købe gylle fra kætterske naboer, der stadig bruger "kunst"gødning og pesticider. Verden vil bedrages, og det bliver den så. Det handler felttogene fra DN, Coop, Enhedslisten og Alternativet ikke om.

    Dine Vietnambemærkninger er så langt ude, at de ikke fortjener svar. I Danmarks anvendes kun miljøgodkendte sprøjtemidler, og derfor holder rødvinsfortællingen vand - rent vand. Det ændres ikke af, at du benægter fakta -og at medierne flest ikke gider beskæftige sig med den slags positive historier.

    Lad mig gøre dig den tjeneste, at forklare det pædagogisk på et andet felt, nemlig i forhold til rygning: Der må være 0,1 mikrogram pesticidrest i vort vand. Det er ikke ret meget-og tusinde gange mindre end faregrænsen. Det er så lidt: Tag en lier vand og del den i 1000 dråber. Tag derefter én dråbe og del den i 10 millioner mini-minidråber. En af dem må være pesticidrest. Drik derefter to liter vand om dagen i 80 år med 0,1 mikrogram pesticidrest i hver eneste liter. Når du gør giftregnskabet op, vil du over de 80 have indtaget lige så meget "gift", som der er nikotin og tjære i en halv cigaret. Og det er ikke engang løgn. Til gengæld er det løgn, at der skulle være det maksimalt tilladte indhold af pesticid i alt grundvand. I langt det meste kan du intet finde - men koffein, husholdnings- og vejsalt, kemikalier fra badeværelset og vaskemaskinen, tilsætningsstoffer til benzin og diesel samt medicinrester, det kan du finde. Og det måler vi stort set ikke efter.

    Det er da også meget nemmere at hade landmænd fra en kant af - hvis de altså ikke midlertidigt er økologer. Hvor får du det dog fra, alt dette had?

  • Anmeld

    Erik Bresler

    JLC skriver: Engang var halmafbrænding til gene, nu om stunder sker det i kraftværker

    Hvorfra kommer sommerens mange røgfaner der når flere kilometer op i atmosfæren, hvis ikke fra afbrænding af de 70.000 Hektar græshalm?

    Hvordan vrider du din hjerne rundt så du forstå min sætning: er fuldt lovlige til brug i konventionelt landbrug i Danmark, som en beskyldning om brug af ulovlige midler?
    Er det på baggrund af de mange landmænd der ved kontrol bliver afsløret som indehaver eller bruger af ulovlige midler?

    Hvad positivt ser du i at beskylde et ræsonnerende, læsende og skrivende medmenneske for at være analfabet?
    Hvorfor blande den fremadskuende og innovative Poul Henningsen ind i det bagstræberiske konventionelle landbrugs uvilje til at følge forbrugernes ønsker om mindre gift i maden og mere miljø og dyrevelfærd, det er dog forbrugernes velvilje der er skyld i landbruget modtager mange milliarder i bistand?

    Hvorfor mener du det også er meget nemmere at hade landmænd fra en kant af, hvad er begrundelsen for en så bastant generalisering?
    Har du lyttet for længe til hadetalerne fra de gamle dinosaurer i elfenbenstårnet på Axelborg der kun er interesseret i at fastholde menige landmænds næse dybt nede i furen så de ikke kan se hvad deres surt tjente penge i virkeligheden bruges til?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    @ Jørgen Lund Christiansen

    Jørgen du skriver citat:

    "Det var til gengæld ægte økologi og ikke tilpasset økologi baseret på, at man kan købe gylle fra kætterske naboer, der stadig bruger "kunstgødning og pesticider".

    Hentyder du her til at svedjebrug skulle være ægte økologi? Jeg håber der er noget jeg har misforstået. Forhåbentlig er der tale om uvidenhed og ikke fake fact's fra din side. Det har hidtil været den gængse opfattelse at svedjebrug er tordnende hamrende uøkologisk. Hvad i alverden forestiller du dig dog ellers at vi skulle med kunstgødning og pesticider, hvis ikke det var for at producere sundere mindre naturødelæggende økologiske fødevarer end de fødevarer man producerede med tidligere tiders stærkt uøkologiske driftsformer som fx. svedjebrug? Mener du at det er kættersk at ville bevare naturen, producere sundere økologiske fødevarer og efterlade en beboelig klode til vore efterkommere? Jeg håber inderligt at jeg tager fejl og at din kommentar ikke er tiltænkt som en hån over for nuværende og forhenværende medarbejdere i den agrokemiske industri. Jeg er overbevist om at Erik Bresler og DN oprigtigt mener at kunstgødning og pesticider vil vise sig ikke at være det betydelige økologiske fremskridt vi hidtil har troet og håbet på at det ville blive. En fuldt ud legitim og berettiget bekymring. Det kan sagtens vise sig, at vi har overvurderet de sundhedsmæssige trusler fra svampegifte og andre levende organismers giftstoffer, samt undervurderet de tilsvarende sundhedsmæssige trusler fra pesticiderne. Ligeledes kan det også sagtens vise sig at vi har undervurderet de negative konsekvenser for vilde planter og dyr af pesticider og kunstgødning samtidig med, at vi har overvurderet de positive effekter af at kunne skåne flere urørte naturområder for opdyrkning.

    Jørgen vil du ikke venligst undlade at insinuere, at tidligere tiders driftsformer i landbruget skulle have været økologiske og dermed at der skulle ligge andre intentioner bag udviklingen af kunstgødning og pesticider end at bidrage til en økologisk mindre uansvarlig landbrugsdrift til gavn for natur, folkesundhed, samt vore efterkommere. Jeg er sikker på at det vil virke befordrende på en mere saglig og konstruktiv debat.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Erik Bresler skyder helt ved siden af

    Erik Bresler skriver dette om "fakta" og dioxin: "De sprøjtemidler der anvendtes i Vietnam til noget der så positivt kaldtes afløvning men i virkeligheden var forgiftning af alt levende med dioxin, er nøjagtigt det samme som konventionelt dansk landbrug ikke har været så fornuftig at frabede sig at kunne blive beskyldt for at anvende i Danmark".

    På den baggrund er det vel relevant at gøre opmærksom på, hvad fakta er om dioxin: Økologiske produkter har højere indhold af dioxin end konventionelle.
    Dette skyldes især to forhold:
    1) Selv om fisk ikke naturligt indgår svinefoder eller hønsefoder, så indgår de i betydeligt omfang som proteinkilde i foder til økologiske svin og høns. Ved at sende fiskeprodukterne gennem dyrene i stedet for at spise dem direkte opkoncentreres dioxinindholdet i fødekæden, så eksempelvis økologiske æg ofte har højere dioxinindhold end konventionelle æg.
    2) Udegående (økologiske) svin og høns udsættes i højere grad end konventionelle dyr for dioxinnedfald fra atmosfæren, der afsættes på afgrøder og jord.

    Så det er problematisk at trække "dioxin-kortet" over for det konventionelle landbrug.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    @Poul Vejby-Sørensen

    Hvis vi opsummere så er økologi kun en aflatoxin og dioxin katastrofe, er det det hele, er du sikker på at du har læst hele den konventionelle manual for sværtning af konventionelt landbrugs nye succesrige konkurrent?

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Til Erik Bresler

    "Hvis vi opsummerer, så er økologi kun en aflatoxin og dioxin katastrofe...".
    Det er dine ord - ikke mine.
    Økologiske produkter kan sagtens indeholde mere aflatoxin og dioxin end konventionelle produkter uden at være i nærheden af katastrofer.

    Realiteterne kan du ikke komme uden om. Men er det ikke de økologiske agitatorer, der taler om katastrofer og gift og beskyttelsesmasker?

    Efter min vurdering kan man trygt sætte tænderne i danske fødevarer - også de økologiske.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, direktør og adm. altmuligmand, JLC Kommunikation ApS

    Tak for anledningen Rikke Lundsgaard

    Tak til Rikke Lundsgaard for at starte en interessant debat, der viser, at økologi ikke redder verden. Jeg tager din tavshed i kølvandet på dit skriv som erkendelse af, at du godt ved, en endog meget stærkt kvælstofgødet græsmark er bedre for miljø, natur og klima end en økologisk kløvermark. Det er jo også sandheden, altså fakta.

    Tak til Breslers - omend indirekte - erkendelse af, at vi har mere end 600.000 hektr med græs, og at kun cirka 70.000 hektar er udlagt med græs og kløver til frø, som eksporteres til hele verden til stor glæde for dansk økonomi, og dermed også Bresler.s pengepung.

    Allan Christensen roder noget rundt i det. Jeg er vokset op på et økologisk Morten Korck-landbrug, hvor vi i årene efter krigen ikke kunne få handelsgødning, og pesticiderne endnu ikke var kommet.. Møddingen lå på åben jord, og lort samt pis havde direkte adgang til grundvandet.

    Det er, Allan Chrisensen, kættersk at påstå dogmelandbrug = økologi er bedre for natur og miljø end fakta-optimeret landbrug. Økologi er lig med lavt udbytte, overforbrug af diesel og dermed CO2-udledning, drab på fugleunger i jordreder og i våde somre stor risiko for naturens egne toxiner, altså gifte, i de færdige produkter, som ikke miljømæssigt rigtigt bekæmpes med svampemidler. I tilgift er der et betydeligt hykleri omkring økologi. Her brues jo også pesticider samt gylle fra konventionelle kolleger, som derefer bruger handelsgødning. Men et fortæller hverken DN eller Coop forbrugerne. Det er snart de værtste, at økologi også er uhæderlihed.

    Hele tiden råbes der op om, at nu er cirka 10 pct.. af supermaredernes fødevaresalg økologisk.. Overskriften er rettelig, at 90 pct.l af forbrugerne bruger deres sunde fornuft.

    For mig er det fint at lave økologi til forbrugere, der ikke ved bedre, men de må saft suseme selv betale den fulde pris for det.

    Det er jo fakta, det som professor Nina Cedergreen er nået frem til: At spise konventionelt kan give et "gift"indtag svarende til at drikke et glas rødvin hvert syvende år.

    Følgende er også fakta: Hvis du drikker to liter vand om dagen i 80 år, og der i hele baduljen er det maksimalt tiladte indhold af pesticidrest, nemlig 0,1 mikrogram, så får du et "gift"indtag svarende til nikotin og tjære i en halv cigaret - på 80 år. Regn selv efter: Tag en liter vand og del den i 1000 dråber. Del derefter den ene dråbe i ti millioner mini-minidråber. Med 0,1 mikrograqm vil denne lille enhed være pesticidsrest. Og så har du den halve cigaret- på 80 år.

    Også støtte til landbruget har været blandet ind i debatten. Den har i mange år været for nedadgående og udgør i dag seks-syv milliarder, ikke 11 milliarder, som nogle, påsatår. Med i de 11 milliarder er midler til udvikling af landdistrikter, omlægning til økologi, naturprojeker m.v. - f.eks. også hektarstøtte til Filsøs nyetablrede sø, hvor lappedykkerne nu "gror" i stedet for græs ellere korn. Det er da ikke landbrugstøtte.

    Seks-syv m iliarder er under halvdelen af samfundts udgift til børn og unge fjernet fra hjemmet. Ikke et ondt ord herom. Men pengene skal komme fra produktionen, herunder skattrerne fra Fødevareklygens 190.000 ansatte. Landbrugets eksport på over 100 milliarder kroner skaber samtidig valuta, som Bresler og Chritsenen samt Lundsgaard kan købe biler og ferierejser for.

    Men igen: Tak til Rikke Lundsgaard for anledningen til at fremhæve fakta.



  • Anmeld

    Erik Bresler

    Feje for egen dør

    Først skriver Poul Vejby-Sørensen: Økologiske produkter har højere indhold af dioxin end konventionelle.

    Dernæst skriver PVS: Økologiske produkter kan sagtens indeholde mere aflatoxin og dioxin end konventionelle

    Til sidst skriver PVS: Efter min vurdering kan man trygt sætte tænderne i danske fødevarer - også de økologiske.

    Herefter kan det ikke undre hvis Poul Vejby-Sørensen i nærmeste fremtid springer ud som fuldgyldig økologi-tilhænger. Han skal ikke alene vide at være hjertelig velkommen men også vide at han kommer til at hører til en hastigt voksende del af klodens befolkning.

    Påstanden om at sende produkter gennem dyrene i stedet for at spise dem direkte, angives at opkoncentrere dioxinindholdet i fødekæden, hvilket også gælder når der dyrkes konventionelt brød- og foderkorn på marker der er overhældt med kloakslam hvis indhold af talløse miljøfremmede gifte som for eksempel polykloreret bifenyl PCB der end ikke er reguleret.

    Uden forbindelse i øvrigt er det særdeles uklogt når konventionelle frontkæmpere klandre økologer for at bruge op til 30% konventionelt svinegylle og bagefter, for at spare få kroner, selv giver sig til at hælde en notorisk gift cocktail som kloakslam ud på marker hvor der dyrkes menneskeføde.
    Konventionelt landbrug afskærer sig dermed effektivt fra muligheden for at erklære sig uden skyld når der findes undervognsbehandling koffein, vejsalt, kemikalier fra badeværelset og vaskemaskinen, tilsætningsstoffer til benzin og diesel samt medicinrester,o.s.v i grundvandet.

    For ikke at blive til nar når andre udnævnes til miljøsvin er det en forudsætning at egen sti holdes ren.