Dyrenes Beskyttelse dumper ny lov: Regeringen forærer landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Torsdag skal Folketinget stemme om en ny dyrevelfærdslov. Hvad der skulle have været et spørgsmål om modernisering og strømlining af den gældende lovgivning på dyrevelfærdsområdet, er nu ved at blive et spørgsmål om basale demokratiske rettigheder.

Med den nye dyrevelfærdslov i hånden får landbrugets interesseorganisationer i fremtiden en unik ret til at blive inddraget i Miljø- og Fødevareministeriets arbejde allerede inden forslag bliver fremlagt for offentligheden og under påskud af økonomiske hensyn.

Det er en kortslutning af almindelig dansk praksis for lovgivningsprocessen, hvor civilsamfundets parter inddrages på lige fod i udformningen af ny lovgivning. Den nuværende proces med lovforslag, der sendes til høring i civilsamfundet, sikrer åbenhed omkring lovgivningsprocessen. Alle interessenter inddrages på samme tid og på samme vilkår, og deres høringssvar er efterfølgende offentligt tilgængelige.

Derudover er det en tilsidesættelse af Folketinget, som mister muligheden for at følge med i ministeriets arbejde.

Bag lukkede døre
Hvorfor regeringen ønsker at forære landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum, står hen i det uvisse. Men det er svært at forestille sig, at det kommer til at gavne de mere end en kvart milliard dyr, som dansk landbrug producerer hvert år.

Jeg tør ikke tænke på, hvilke potentielle fremskridt for dyrevelfærden der aldrig vil nå dagens lys i fremtiden, men i stedet fejes af bordet bag lukkede døre.

Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Reglen er et tilbageskridt for åbenheden i det offentlige, og jeg tør ikke tænke på, hvilke potentielle fremskridt for dyrevelfærden der aldrig vil nå dagens lys i fremtiden, men i stedet fejes af bordet bag lukkede døre.

I Dyrenes Beskyttelse indgår vi altid gerne i dialog om, hvordan vi forbedrer forholdene for de dyr, som opdrættes i Danmark. Vi er også opsatte på at skaffe løsninger, som sikrer, at vi kan have en god og moderne fødevaresektor.

Men en ordentlig dialog kræver, at vi får muligheden for at indgå i dialog på lige vilkår med erhvervet, og at borgere, medier og ikke mindst Folketinget får lov til at kigge med og deltage i debatten.

Hvorfor egentlig en ny dyrevelfærdslov?
I Dyrenes Beskyttelse har vi set frem til en ny og moderne dyrevelfærdslov. Danmark var engang et foregangsland inden for dyrevelfærdslovgivning. Nogen ville endda mene, at vi var verdensmestre; allerede i 1857 forbød vi dyrplageri, og den nuværende dyreværnslov fra 1991 var dengang fremsynet ambitiøs på dyrenes vegne.

Siden da er der løbet meget vand i åen. De fleste lande rundt omkring Danmark har moderniseret og forbedret deres dyrevelfærdslovgivning og for længst overhalet det danske niveau. I Dyrenes Beskyttelse havde vi regnet med, at det var en udvikling, Danmark ville følge og måske endda sætte sig i spidsen for igen.

Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.

Lige nu er det uklart for os, hvad idéen egentlig er med den nye dyrevelfærdslov. Ministeren argumenterer i formålsparagraffen for, at loven skal varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn. Det kan lyde sympatisk, men i forslaget er det ikke understreget, at loven skal forbedre og fremme god dyrevelfærd.

Da den nye dyrevelfærdslov er en rammelov, som giver ministeren beføjelser til at fastsætte gældende regler på området, kommer formålsparagraffen til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

I dag tager man i stort set hele den vestlige verden udgangspunkt i dyrenes velfærd, som er langt mere vidtgående end den basale dyreværnsbeskyttelse.