Dyrenes Beskyttelse dumper ny lov: Regeringen forærer landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum

DEBAT: Det nuværende forslag til en ny dyrevelfærdslov bør se markant anderledes ud, når det er færdigbehandlet. Ellers ender den med at sætte Danmark bag vores naboer, når det gælder dyrevelfærd, og forrest, når det gælder lukkethed og inddragelse af særinteresser, skriver Britta Riis.

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse

Torsdag skal Folketinget stemme om en ny dyrevelfærdslov. Hvad der skulle have været et spørgsmål om modernisering og strømlining af den gældende lovgivning på dyrevelfærdsområdet, er nu ved at blive et spørgsmål om basale demokratiske rettigheder.

Med den nye dyrevelfærdslov i hånden får landbrugets interesseorganisationer i fremtiden en unik ret til at blive inddraget i Miljø- og Fødevareministeriets arbejde allerede inden forslag bliver fremlagt for offentligheden og under påskud af økonomiske hensyn.

Det er en kortslutning af almindelig dansk praksis for lovgivningsprocessen, hvor civilsamfundets parter inddrages på lige fod i udformningen af ny lovgivning. Den nuværende proces med lovforslag, der sendes til høring i civilsamfundet, sikrer åbenhed omkring lovgivningsprocessen. Alle interessenter inddrages på samme tid og på samme vilkår, og deres høringssvar er efterfølgende offentligt tilgængelige.

Derudover er det en tilsidesættelse af Folketinget, som mister muligheden for at følge med i ministeriets arbejde.

Bag lukkede døre
Hvorfor regeringen ønsker at forære landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum, står hen i det uvisse. Men det er svært at forestille sig, at det kommer til at gavne de mere end en kvart milliard dyr, som dansk landbrug producerer hvert år.

Reglen er et tilbageskridt for åbenheden i det offentlige, og jeg tør ikke tænke på, hvilke potentielle fremskridt for dyrevelfærden der aldrig vil nå dagens lys i fremtiden, men i stedet fejes af bordet bag lukkede døre.

I Dyrenes Beskyttelse indgår vi altid gerne i dialog om, hvordan vi forbedrer forholdene for de dyr, som opdrættes i Danmark. Vi er også opsatte på at skaffe løsninger, som sikrer, at vi kan have en god og moderne fødevaresektor.

Men en ordentlig dialog kræver, at vi får muligheden for at indgå i dialog på lige vilkår med erhvervet, og at borgere, medier og ikke mindst Folketinget får lov til at kigge med og deltage i debatten.

Hvorfor egentlig en ny dyrevelfærdslov?
I Dyrenes Beskyttelse har vi set frem til en ny og moderne dyrevelfærdslov. Danmark var engang et foregangsland inden for dyrevelfærdslovgivning. Nogen ville endda mene, at vi var verdensmestre; allerede i 1857 forbød vi dyrplageri, og den nuværende dyreværnslov fra 1991 var dengang fremsynet ambitiøs på dyrenes vegne.

Siden da er der løbet meget vand i åen. De fleste lande rundt omkring Danmark har moderniseret og forbedret deres dyrevelfærdslovgivning og for længst overhalet det danske niveau. I Dyrenes Beskyttelse havde vi regnet med, at det var en udvikling, Danmark ville følge og måske endda sætte sig i spidsen for igen.

Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.

Lige nu er det uklart for os, hvad idéen egentlig er med den nye dyrevelfærdslov. Ministeren argumenterer i formålsparagraffen for, at loven skal varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn. Det kan lyde sympatisk, men i forslaget er det ikke understreget, at loven skal forbedre og fremme god dyrevelfærd.

Da den nye dyrevelfærdslov er en rammelov, som giver ministeren beføjelser til at fastsætte gældende regler på området, kommer formålsparagraffen til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

I dag tager man i stort set hele den vestlige verden udgangspunkt i dyrenes velfærd, som er langt mere vidtgående end den basale dyreværnsbeskyttelse.

Farvel til mesterskabet
Regeringen lægger op til, at den gamle dyreværnslov skal kasseres til fordel for en moderne dyrevelfærdslov. Men hvis den manøvre overhovedet skal give mening og være andet end et retorisk slag i luften, så er indholdet nødt til at følge med.

En ordentlig formålsparagraf bør som minimum sikre beskyttelsen af det enkelte dyr og derudover medvirke til at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr samt anerkende, at dyr har en egenværdi uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker.

Dyr har adskillige behov for at kunne leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd.

Jeg håber, at det nuværende forslag ser væsentligt anderledes ud, efter at Folketingets dyrevelfærdsordførere har behandlet forslaget.

Ellers bliver den nye dyrevelfærdslov nok mest kendt for at sætte Danmark bag vores naboer, når det gælder dyrevelfærd, og forrest, når det gælder lukkethed og inddragelse af særinteresser. Og så kan vi nok godt vinke farvel til at vinde nogen mesterskabstitler i dyrevelfærd foreløbigt.  

Forrige artikel DI: Fremtidens fødevarer er ikke, hvad de har været DI: Fremtidens fødevarer er ikke, hvad de har været Næste artikel Bioetiker: Ny dyrevelfærdslov beskytter mennesket snarere end dyrene Bioetiker: Ny dyrevelfærdslov beskytter mennesket snarere end dyrene