Dyrenes Beskyttelse: Landbrugets pionerer kvæles i bureaukrati

DEBAT: Omstændeligt bureaukrati kvæler de landmænd, der ikke vil være en del af landbrugsindustrien, mener Britta Riis. Politikerne bør støtte op om lokale producenter, der leverer det, forbrugerne gerne vil have – dyrevelfærd.

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup for Animals

Når en fisker i dag lægger til kaj i Hirtshals eller Gilleleje, kan han frit sælge dagens fangst direkte til de lokale restauranter og direkte til de forbrugere, som har taget en tur forbi havnen.

For mange landmænd er virkeligheden desværre en helt anden, da reglerne for stalddørssalg sætter mange begrænsninger for at sælge til lokale forbrugere.

Selv når landmændene passer godt på deres dyr og bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, er der stadig begrænsninger på, hvilke produkter de må sælge til forbrugerne, og hvor mange.

Det skader mulighederne for udvikling af morgendagens landbrug, og det skader forretningen for de producenter, som satser på udvikling af gode lokale og bæredygtige landbrug.

Begrænsningerne er skrappe for at undgå problemer med fødevaresikkerheden. Det mål er naturligvis vigtigt, og vi skal ikke ændre nogen regler, så det kompromitterer fødevaresikkerheden.

Men hensynet til de mange eksportkroner må ikke kvæle den enkelte landmand, som ønsker en mere traditionel og bæredygtig produktion. Som for eksempel, når myndighederne slår ned på, at en æggeproducent, der leverer øko-æg til restauranter, får grøntsagsaffaldet med tilbage, som kan fodres til hønsene.

Benspænd for bæredygtige forhold
Fødevaresikkerhed har længe stået højt på den politiske dagsorden, og den øgede kontrol har skabt gode resultater. Men vi skal også passe på, at vi ikke lader det gode blive det bedstes værste fjende.

Som det fungerer nu er fødevarelovgivningen særligt indrettet efter to typer landbrug. De helt små, som gerne vil sælge lidt ekstra æg og grøntsager direkte fra gården, og så de helt store producenter, som skal eksportere for milliarder af kroner.

I mellem de to er der rigtig mange landmænd, som ønsker at leve af deres produktion, men som ikke ønsker at være en del af den intensive landsbrugsindustri. Landmænd, som ønsker at tilbyde lokale forbrugere, skoler og restauranter gode kvalitetsprodukter fra dyr, som har levet et godt liv under naturlige og bæredygtige forhold.

I det kommende fødevareforlig håber jeg, at der bliver sat fokus på de regler, som forhindrer disse landmænd i at sælge deres produkter lokalt og udbrede den bedst mulige dyrevelfærd rundt omkring i landet.

Danskerne vil dyrevelfærden
Når man spørger danskerne, er det lige præcis dyrevelfærd, som bliver mere og mere afgørende for, hvad de putter indkøbskurven, når de handler ind. Salget af økologi- og frilandsprodukter stiger, og det er en udvikling, som politikerne bør støtte.

Det er for længst gået op for de danske supermarkeder, at dyrevelfærd er et hit. Buræggene er fjernet fra hylderne, og flere og flere supermarkeder indfører lokale produkter med fokus på økologi og dyrevelfærd. Fødevarepolitikken bør følge med og fremme denne positive udvikling­.

Hvis produktionen af landbrugsdyr skal blive bedre for dyrene, er det vigtigt, at pionererne får plads til at udvikle deres landbrug, så de også kan få bæredygtige, lokale forretninger op at køre. Det vil være til gavn for landmænd, forbrugere, restauranter og købmænd at udbrede lokale specialiteter endnu mere, end vi gør i dag.

Det kan vi for eksempel gøre ved at hæve antallet af fjerkræ, som landmændene kan sælge direkte til forbrugerne og købmændene. I de nuværende regler er grænsen for eksempel sat ved 500 høns, fasaner og vagtler.

Så længe fødevaresikkerheden og dyrevelfærden er i top, kan de grænser sagtens hæves og give de bæredygtige landmænd en bedre forretning.

I det seneste fødevareforlig var fokus på at imødekomme internationale udfordringer. I år bør der være fokus på at imødekomme de lokale udfordringer, som danske landmænd står over for, så vi kan styrke nettet af innovative landmænd, der sætter dyrevelfærd og udviklingen af danske kvalitetsfødevarer højt.

Forrige artikel Region Sjælland: Centraliseret embedsmandskontrol kvæler lokalt engagement i erhvervsfremme Region Sjælland: Centraliseret embedsmandskontrol kvæler lokalt engagement i erhvervsfremme Næste artikel L&F: Radikal forenkling af erhvervsfremmesystemet er tiltrængt L&F: Radikal forenkling af erhvervsfremmesystemet er tiltrængt
Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

EU: Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, går efter hurtigst muligt at afskaffe landbrugsstøtten og i mellemtiden gøre støtten så grøn som muligt. Venstres EU-kandidat Søren Gade advarer mod, at tiltag som disse kan ramme landbruget hårdt.