Fødevareåret der gik

For første gang i årtier blev Christiansborg Slotsplads besat af rullende traktorer. Den store demonstration fra en gruppe af frustrerede landmænd forløb roligt, men opmærksomheden var enorm. Det skyldes, at demonstrationen for den resterende offentlighed let kunne ses som en fysisk manifestation af et tilsyneladende splittet landbrug.

Men utilfredsheden har dog ikke været større, end at landbruget i maj måned valgte en ny formand, som i høj grad står for en fortsættelse af den samarbejdslinje, som landbrugets organisation slog ind på ved dannelsen af Landbrug & Fødevarer (læs mere). 

Landbruget i Danmark er under forandring, og et af de politiske slagsmål fremover bliver, hvilken type landbrug der skal være i Danmark. De politiske modsætninger blev illustreret i Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidts taler ved Landbrug & Fødevarers årsmøde, som skitserede to meget forskellige veje for dansk landbrug (læs mere).

Ideologiske brydninger
Året bød også på en klassisk ideologisk strid, som startede med udgivelsen af de to socialdemokrater Benny Engelbrecht og Christel Schaldemoses bog FOODFIGHT.EU. Her angreb forfatterne liberale samfund for at være 'fede' samfund og slog til værdikamp om danskernes fødevareforbrug (læs mere).

Fødevarepolitikken kommer ikke til at dominere valgkampen og er historisk ikke et af de områder, der afgør valg. Men de ideologiske fronter bliver skarpere og skarpere, og udfaldet af valget vil få stor indflydelse på en lang række fødevarepolitiske områder.

Peter Baggesgaard Hansen
Redaktør, Altinget | Fødevarer

Et af bogens centrale budskaber er, at forbrugerne ikke gives et frit valg, og at forbruget i høj grad er styret af industrien. Derfor er det nødvendigt med politisk regulering for at give forbrugerne mulighed for at vælge sundt. Klassisk venstreorienteret politik, hvor markedet skal reguleres i borgernes interesser. 

Fødevareminister Henrik Høegh (V) gik selv ind i debatten og indtog den liberale position, som forsvarede det frie marked og forbrugernes evne til selv at foretage det sunde valg. Debatten vil helt sikkert fortsætte i de kommende år, hvor de ideologiske skillelinjer vil præge fødevarepolitikken – både på EU-niveau og herhjemme.

Økologitoget kører videre
I mens kører økologitoget videre. Her skimtes de samme ideologiske brydninger, hvor fødevareministeren foretrækker at lade udbuddet vokse med forbrugernes efterspørgsel, mens oppositionen efterspørger politiske initiativer til at fremme økologi, blandt andet mål for økologi i offentlige institutioner (læs mere).

Brydningerne har til tider gået voldsomt for sig, og Henrik Høegh har sågar anklaget SF for at kopiere deres økologipolitik fra Økologisk Landsforening. 

Ministeren har i løbet af året meldt ud, at det danske landbrug bliver nødt til at satse på kvalitet, da man ikke kan konkurrere på traditionel bulk-produktion alene. Men han vil ikke tvinge det igennem. Økologitoget er dog ikke uden politiske initiativer fra regeringens side. Først blev der afsat penge i Grøn Vækst, som siden blev fulgt op af ØkologiVisionen fra februar, som skulle sikre, at målet i Grøn Vækst om en fordobling af det økologiske areal inden 2020 bliver nået.

Omlægningen til økologi halter dog efter målene, men Henrik Høegh og Landbrug & Fødevarer har tiltro til, at initiativerne i ØkologiVisionen vil sætte gang i omlægningen (læs mere). Toget kører – spørgsmålet er, hvor hurtigt det kommer til at køre fremover. 

GMO-debatten fortsætter
Ellers har året været præget af den evige GMO-debat, som fortsat præges af meget stærke følelser. Sidste folketingsår sluttede med, at et bredt flertal i Folketinget besluttede, at Danmark i EU-regi skulle arbejde for national selvbestemmelse på området, mens man på samme tid skulle revidere de eksisterende sameksistensregler i Danmark.

I løbet af sommeren kom EU-Kommissionen med et forslag, som lagde op til at give medlemsstaterne en række grunde, som de kunne bruge til nationalt at sige nej til eventuelle GMO-afgrøder. Forslaget blev mødt med både stor glæde og massiv kritik – det sidste især fra fødevareindustrien. Siden har EU-Parlamentet i deres forslag udvidet de grunde, som medlemslandene må bruge til også at gælde "hensyn til andre afgrøder", hvilket i praksis vil give Danmark gode muligheder for helt at fravælge GMO (læs mere). Men forhandlingerne mellem Kommissionen og Parlamentet fortsætter, og hvor den lander, er stadig usikkert. 

Herhjemme startede forløbet om en revision af sameksistensloven med en GMO-høring i november. Revisionen skulle have været gennemført inden 1. april, men forhandlingerne trækker ud, da særligt oppositionen har stillet en række spørgsmål, som man vil have svar på inden en aftale kan komme på plads. 

Det langstrakte forløb er på Altinget | Fødevarer blevet kritiseret af Konservative, som ser de mange spørgsmål som et forsøg på at spænde ben for indførelsen af GMO i Danmark frem for at nå til enighed om en aftale, som reelt sikrer sameksistens mellem forskellige afgrøder (læs mere).

Antibiotikakurven knækket
Folketingsåret blev også året, hvor kurven for det stigende antibiotikaforbrug til svin endelig blev knækket herhjemme. Regeringens gul kort-ordning trådte i kraft i december, og i løbet af foråret blev der registreret et fald på 25 procent i forhold til samme periode året før.

Faldet var dog så kraftigt, at Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer udtrykte bekymring. Det store fald kunne være udtryk for undermedicinering, hvorfor de udtrykte ønske om en nærmere undersøgelse (læs mere).

Forbruget er dog stadig stort, og der er enighed om, at det på sigt kan sænkes, uden det går ud over dyrevelfærden – men der er uenighed om tempoet. Fødevareministeren sætter sin lid til, at gul kort-ordningen virker og vil bringe forbruget yderligere ned, mens oppositionen, som har været stærkt kritiske over for regeringens liberalisering af området i veterinærforliget, vil have indsatsen øget. 

GDA blev frivilligt
De nye EU-regler for mærkning af fødevarer røg i løbet af året igennem 2. læsning i både EU-Parlamentet og Kommissionen. Rod under 1. læsningen i Parlamentet gjorde, at det omstridte GDA-mærke blev gjort obligatorisk – et resultat af, at Parlamentet stemte nej til forbrugerorganisationernes favorit, trafiklysmærket, hvilket resulterede i, at det samlede forslag, der blev tilbage, indeholdt obligatorisk GDA.

I løbet af året lagde Kommissionen først op til at gøre GDA-frivilligt, hvorefter Parlamentet fulgte trop efter 2. læsning (læs mere). Forbrugerorganisationerne er imod mærket, men erklærer sig tilfredse med, at det ser ud til kun at blive frivilligt. Industrien, som står bag mærket, så helst, at det blev obligatorisk, men erklærer sig tilfredse med, at industrien stadig må bruge mærket. 

Således mødtes de forskellige fløje i midten i forhold til GDA. Sådan kommer det ikke til at gå i forhold til et andet stridspunkt – oprindelsesmærkningen. EU-Parlamentet har i deres betænkning lagt op til at udvide antallet af fødevarer, der skal mærkes med oprindelsesland, betragteligt. Det opfattes af fortalere som en service til forbrugerne, mens det af modstandere bliver kritiseret for at gå imod idéen med det frie marked.

På den baggrund kan der forventes hårde forhandlinger mellem et kritisk Råd og Parlamentet. Det er derfor en mulighed, at forslaget ikke vedtages inden årets udgang, hvilket i så fald vil resultere i, at Danmark under formandskabet i første halvår af 2012 skal forsøge at få et kompromis i land (læs mere). 

Formandskab rykker nærmere
Det danske EU-formandskab har også sat sine spor på det forgangne år. Forberedelserne er i fuld gang, og Danmark kommer til at sidde for bordenden i forhandlingerne om tunge emner som den fælles europæiske fiskeripolitik og den fælles europæiske landbrugsstøtte – CAP'en.

På Christiansborg blev der i februar afholdt en CAP-høring (læs mere), og Altinget | Fødevarer har i løbet af året kørt et debatpanel fuldt helliget landbrugsstøtten (læs mere). 

Herhjemme startede debatten med udenrigsminister Lene Espersens udmelding sidste sommer om, at regeringen ville arbejde for at afskaffe landbrugsstøtten. Den udmelding blev mødt af voldsom kritik fra flere sider for at være helt og aldeles urealistisk og derfor også skadelig for Danmarks muligheder for indflydelse.

Siden har regeringen ændret linje, og målet er nu at reformere støtten, så den blandt andet får en mere grøn profil og belønner landmænd, der producerer offentlige goder. Tilsvarende har S-SF i et fælles EU-udspil fra december lagt op til en forhandlingsstrategi, som vil arbejde realistisk og bruge kræfterne på at flytte så store beløb som muligt over til grønne formål. 

Uanset hvem der vinder næste valg, og kommer til at stå i spidsen for det danske formandskab, er hovedlinjerne i Danmarks position således på plads. En realistisk og kompromissøgende linje, hvor man helst ser en afskaffelse, men vil arbejde for at reformere støtten i en mere grøn, innovativ og bæredygtig retning.

Udsigt til folketingsvalg
Denne liste omhandler naturligvis kun et lille udpluk fra de mange emner, der har optaget aktører og politikere i fødevareverdenen. Retfærdigvis skal også nævnes MadEksperimentariet, som blev placeret i Roskilde og tog endelig form 1. april. Af andre emner kan nævnes fedtafgiften, kamp for danske salmonella-regler, ernæringsprofiler samt udviklingen af landbruget som energileverandør.

Og så har året for landbrugets vedkommende været præget af gennemførelsen og implementeringen af Grøn Vækst (læs mere). 

Folketingsvalget rykker nærmere. Fødevarepolitikken kommer ikke til at dominere valgkampen og er historisk ikke et af de områder, der afgør valg. Men de ideologiske fronter bliver skarpere og skarpere, og udfaldet af valget vil få stor indflydelse på en lang række fødevarepolitiske områder.