FødevareDanmark: Myriaden af regler gør, at lovgivningen ophæver sig selv

Af Torsten Buhl
Adm. direktør i FødevareDanmark

Det er egentlig mærkeligt: Alle er enige om, at der er alt for mange regler på blandt andet fødevareområdet, men når man så spørger hvilke regler der bør afskaffes, bliver der stille.

Det så vi, da daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) introducerede hjemmesiden ”Meld en regel” på Fødevareministeriets webportal. Her kunne enhver, som oplevede en dum eller overflødig regel, fortælle ministeriet om den, og så blev det undersøgt, om den kunne undværes.

Det var der ikke mange, der gjorde. Var der overhovedet nogen regler, som blev afskaffet ad den vej? Jeg synes ikke, at jeg har hørt om det.

Et spørgsmål om sympati?
Det samme gælder de talrige forsøg, som skiftende regeringer har gjort på at gennemføre en afbureaukratisering. Jeg har selv været inddraget i nogle af dem, og det kom der mange møder og rapporter ud af – men ingen store aftryk på hverken bureaukratiet eller lovgivningen.

Sagen er jo den, at praktisk taget alle regler giver mening hver for sig. Der er jo derfor, de er indført.

Inden man overhovedet går i gang med at lave en spegepølse, som man gerne vil sælge, skal man i princippet sætte sig ind i EU’s fødevareforordning og i hygiejneforordningen med dertil hørende lovgivning og bilag og bestemmelser.

Torsten Buhl
Adm. direktør i FødevareDanmark

Men sagen er også den, at de nu tilsammen danner en så omfattende myriade, at ingen kan sætte sig ind i dem alle. Og så sker der efterhånden det, at lovgivningen ophæver sig selv, for når den alene på grund af sit omfang bliver umulig at sætte sig ind i – og dermed også umulig at følge – bliver det uvægerligt ”bananrepublikkens” retsprincipper, der råder.

Så kan en hvilken som helst myndighedsperson til enhver tid finde en eller anden regel, som en given forretningsdrivende har forsømt at følge, ligesom myndighedspersonen jo kan vælge at lade være. Så bliver det ikke et spørgsmål om myndighedens ret over for borgerens, men om myndighedens sympati for borgeren, som omvendt er ude af stand til at gardere sig mod indgreb.

En spegepølse kræver EU-kendskab 
Et problem kan også være, at de fleste regler på fødevareområdet kommer fra EU. De står ikke sådan lige til at ændre.

Inden man overhovedet går i gang med at lave en spegepølse, som man gerne vil sælge, skal man i princippet sætte sig ind i EU’s fødevareforordning og i hygiejneforordningen med dertil hørende lovgivning og bilag og bestemmelser – foruden alle mulige andre regler som for eksempel arbejdsmiljø og hele det fiskale område med mange punktafgifter.

Og igen: Hver enkelte regel giver god mening – men tilsammen mister de, ja netop: den gode mening. Og de hensætter skikkelige borgere i en tilstand af retsløshed og skaber dermed i virkeligeden det modsatte af, hvad de tilsigter.

Hvordan gør vi lovgivningen overskuelig?
Nu skal man jo ikke give EU skylden for alt, og det er da i grunden godt med fælles regler, som stiller os lige i konkurrencen. Men det gør de jo kun, hvis også håndhævelsen er ens, og det er den så langt fra og bliver det stadigt mindre, efterhånden som reglerne bliver flere og flere, hvorved som nævnt også mere og mere overlades til den enkelte kontrollant.

For ikke mange år siden sagde en ejer og grundlægger af en forholdsvis stor dansk fødevarevirksomhed til mig: ”Hvis det var i dag, vi skulle i gang, var det aldrig blevet til noget. Det meste af det, vi gjorde, da vi løb denne virksomhed i gang, er forbudt i dag.” Men i gang kom den jo, og det var der mig bekendt ingen, der døde af.

Lad os tage fat på denne diskussion nu: Hvordan gør vi lovgivningen så overskuelig, at også fødevareproducenterne er omfattet af almindelige demokratiske rettigheder – uden at det dermed bliver farligt at indtage føde? Og hvordan griber vi det an i forhold til EU? Kan vi råbe systemet op i fællesskab – og måske slette det hele og begynde forfra?