Fødevareproducent: Kommercielle kræfter udfordrer øko-produktion

Af Lars Stoklund Dietrichsen
Selvstændig fødevareproducent 

Jeg ser lovgivningen i forhold til en fair konkurrence i for eksempel fødevaresalg og -produktion på samme måde som en fair fodboldkamp.

Økologi-lovgivning sikrer, at vi som producenter spiller på samme bane. Vi fører økologisk regnskab og bliver tjekket på blandt andet håndtering og salg. Vi laver salgstiltag, som for eksempel vores ”nænsomt aflivet på marken”, og giver både kød og produkter gårdnavne, som skal få forbrugerne til vælge præcis vores produkter.

Vores fødevaresikkerhed tjekkes og følges op med smileys, som både indkøbere og forbrugere kan læse og forholde sig til. Jeg elsker konkurrence og har hele mit livet været et konkurrencemenneske. Så generelt er jeg meget glad for lovgivningen og synes, at reglerne definerer spillet.

Min drivkraft er nænsom produktion
Om det er ost, øl eller kød, så har min drivkraft altid været at forædle eller producere fødevarer så godt eller nænsomt som muligt. Hos Gris Lam & Co. og RoS Slagtehus har vi ført den tankegang videre.

Vi har videreført det, vi i dag kalder "nænsomt aflivet på marken”. På den mest nænsomme måde tager vores kreaturslagter ud til bonden, hvor de dyr, som skal slagtes, er taget fra med foder og vand. Dyrene bliver nænsomt aflivet - i mange tilfælde mens de spiser morgenmad og mærker dermed ingen stress ved deres slagtning. Herefter afbløder vi dyrene og bringer dem til slagtehuset, hvor de bliver slagtet, dyrelægekontrolleres og så videre.

På den mest nænsomme måde tager vores kreaturslagter ud til bonden, hvor de dyr, som skal slagtes, er taget fra med foder og vand. Dyrene bliver nænsomt aflivet - i mange tilfælde mens de spiser morgenmad og mærker dermed ingen stress ved deres slagtning.

Lars Stoklund Dietrichsen
Fødevareproducent

Fordelene ved denne slagtemetode og behandling af dyr er mange. Dyrene oplever ikke, de skal dø, og de slipper for en meget anstrengende og fødevareforringende transport, som giver dyrene stress. Mange har sikkert hørt lyden af en grisetransport eller lugtet stress fra et slagteri. Udover at transportstress er dyreetisk forkert, så forringer det både kødets kvalitet og afgiver en sur lugt til kødet. En lugt, som i mange tilfælde kan sammenlignes med den, som vi mennesker udskiller i pressede situationer eller efter en lang løbetur.

I dag er lovgivningen indrettet med en fast procedure for disse nødslagtninger, så banen er kridtet op med fælles regler for alle os producenter.

Kan kommercielle kræfter bremse økologi?
Af mange årsager er ovennævnte slagtemetode forbeholdt mindre slagterier og slagtehuse. Metoden er naturligvis fordyrende grundet blandt andet dobbeltkontrol fra dyrlæge, kreaturslagter til aflivning på marken, færre antal dyr. Større slagterier og deres brancheorganisationer forsøger at påvirke reglerne for denne metode, der oprindeligt er tænkt som en nødslagtning og ikke som almindelig slagte-praksis.

I det tilfælde, at kommercielle kræfter får held til at bremse et meget positivt fokus på økologi, bæredygtighed og kødkvalitet ved at tvinge en ændring af lovgivningen, vil jeg ændre holdning og konkludere, at fødevarelovgivningen spænder ben for små opstartsvirksomheder, og at der er tale om ufint spil og ikke bare en fejlkendelse af dommeren.