Debat

Madspilds-iværksættere: Vi støder på grund hos Fødevarestyrelsen

DEBAT: Fødevarestyrelsen giver blandede oplevelser hos opstartsvirksomheder, skriver Rub & Stub-stifterne. Styrelsen mangler den nødvendige fleksibilitet til at imødekomme nye tankesæt hos bæredygtige iværksættere.

Fødevare-innovation støder på grund hos Fødevarestyrelsen, skriver madspilds-iværksættere.
Fødevare-innovation støder på grund hos Fødevarestyrelsen, skriver madspilds-iværksættere.Foto: www.colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Irinia Bothmann, Sanne Stephansen og Maria Abrahamsen
Stiftere af madkulturs-virksomheden Rub & Stub

Opstartsvirksomheder kan ikke skæres over én kam, men man kan vel tillade sig at sige, at mange opstartsvirksomheder i sagens natur afprøver nye produkter og forretningsmodeller, som udfordrer gængse tankesæt. Det har været tilfældet for Rub & Stub, og i afprøvelsen af nye forretningsmodeller er det ikke nødvendigvis lovgivningen, men systemets manglende tilpasning til udvikling, der viser sig som en hindring for fremdrift.

Da Rub & Stub i 2013 åbnede et spisehus, det første af sin slags i Europa, der lavede mad på overskudsvarer, havde vi forestillet os en hovedpine af regler og love, der ville udfordre vores projekt. Det var ikke tilfældet. Vi oplevede klare regler og god vejledning fra Fødevarestyrelsen. Vi oplevede ligeledes tillid til Fødevarestyrelsen fra vores spisende gæster.  

Da vi kunne understrege, at vi efterlevede alle regler fra Fødevarestyrelsen såsom sporbarhed og kølekæder, blev paraderne taget ned hos både leverandører og gæster, og maden leveret og spist med fornøjelse. Nok lavede vi mad på overskudsvarer, men vi gjorde det under et velkendt og anerkendt system.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

En æbleeddike udfordrer eksisterende tankesæt
Efter at have beskæftiget sig med mad på overskudsvarer i et spisehus, valgte Rub & Stub en ny sti i 2016. Vi driver ikke længere et spisested, men arbejder stadig med bæredygtig madkultur, maddannelse og forebyggelse af madspild. I den sammenhæng er vi stødt på uklarheder inden for for fødevarelovgivningen.  

Vi arbejder konstant med at afprøve nye ideer om at anvende overskudsvarer og nytænke brugen af ressourcer, så vi kan bidrage til et mere bæredygtigt forbrug. Vi har i nogen tid leget med tanken om at lave æbleeddike på donerede overskudsæbler fra private. Tænk, hvor mange æbler, der må havne på det grønne græs ude i de danske haver. Overvej en eddike produceret på lokale æbler, der er modnet på et træ i en have med en særlig historie.

Vi er fortalere for en høj fødevarekontrol og fødevaresikkerhed, men når reglerne og myndighedernes fortolkning ikke tager højde for nye ideer og forretningsmodeller, er det stærkt udfordrende at få en opstart til at rulle.

Rub & Stub-stifterne

Vi forestiller os, at vores erfaring med at indsamle og bearbejde overskudsvarer og transformere dem til et eftertragtet slutprodukt er det perfekte udgangspunkt for produktionen af en bæredygtig eddike. Men så nemt er det ikke.

Hvad angår fødevarelovgivning har dette lille projekt nærmest vist sig mere vanskeligt end at starte et spisehus. Vi har ikke kunne finde et klart svar på, om vi må modtage donerede æbler fra private. Og når vi tager kontakt til Fødevarestyrelsen, får vi forskellige tilbagemeldinger og møder et langsommeligt og konservativt system, som endnu ikke har givet os et klart svar på, om vi kan gøre noget så simpelt som at lave æbleeddike af donerede overskudsæbler fra private æbletræer.

Fleksibilitet som springbræt for udvikling
Vi er fortalere for en høj fødevarekontrol og fødevaresikkerhed, men når reglerne og myndighedernes fortolkning ikke tager højde for nye ideer og forretningsmodeller, er det stærkt udfordrende at få en opstart til at rulle. Som opstartsvirksomhed med blod på tanden og tro på nye bevægelser kan det være en drænende proces og måske endda en direkte stop-klods ikke at kunne få klart svar.

Vi vil meget gerne skabe præcedens for andre initiativtagere, men undervejs i den proces må vi nok erkende at visse initiativer bliver tabt på gulvet på grund af manglende fleksibilitet og imødekommenhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Abrahamsen

Medstifter, Rub & Stub
cand. mag. i tværkulturelle studier (Københavns Uni. 2013)

Sanne Stephansen

Programleder for bæredygtighed, Roskilde Festival, bestyrelsesmedlem, Roskilde Festival Højskole
cand.soc. i globale studier (RUC 2013)

0:000:00