Tejs Binderup
Paolo Drostby
Hanne LarsenYderligere fire embedsmænd får advarsler for deres involvering i minksagen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har givet embedsmændene Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen advarsler for deres rolle i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark, som blev truffet af regeringen i november 2020.
Det oplyser Ritzau, der har søgt aktindsigt i sagen hos Fødevareministeriet.
Tejs Binderup var i november 2020 afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Paolo Drostby var kontorchef i samme ministerium, mens Hanne Larsen var veterinærchef i Fødevarestyrelsen.
Tejs Binderup og Paulo Drostby er i dag fortsat henholdsvis afdelingschef og kontorchef i Fødevareministeriet. Hanne Larsen fik i februar nyt job som statskonsulent i Indonesien.
Justitsministeriet har ligeledes givet afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen en advarsel som følge af, at hun ikke orienterede Justitsministeriets departementschef om den manglende hjemmel i minksagen.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Ti top-embedsfolk blev kritiseret i Minkkommissionens rapport, som udkom i slutningen af juni. Og for efterhånden en del embedsmænd har sagen om aflivning af alle mink i Danmark fået konsekvenser. Tirsdag meddelte Rigspolitiet, at to embedsmænd havde fået advarsler. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har også fået en advarsel for sin rolle.
Rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, er begge blevet hjemsendt og dermed fritaget fra tjeneste.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat

















