Om  
Thorkild Fogde

Rigspolitichefen fritages for tjeneste efter minksagen

Rigspolitichef Thorkild Fogde er fra dags dato fritaget fra tjeneste. Der sker som konsekvens af Minkkommissionens beretning. Politiet bistod, da alle mink i Danmark blev aflivet i efteråret 2020.

Thorkild Fogde har været politidirektør siden 2020. Nu er han fritaget fra tjeneste.
Thorkild Fogde har været politidirektør siden 2020. Nu er han fritaget fra tjeneste.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Rigspolitichef Thorkild Fogde er fra dags dato fritaget fra tjeneste som følge af hans rolle i minksagen.

Det oplyser Justitsministeriet.

Justitsministeren har besluttet at indlede disciplinærforfølgning på baggrund af rådgivning og indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har rådført sig med Kammeradvokaten, og det er Kammeradvokatens vurdering, at indstillingen er forenelig med retsgrundlaget og praksis, lyder det i pressemeddelelsen.

Blå bog

Thorkild Fogde, født 1965

Uddannet cand.jur., Århus Universitet, 1991

2020 - nu: Rigspolitichef

2017 - 2020: Direktør for Kriminalforsorgen

2013 - 2017: Politidirektør, Københavns Politi

2012 - 2013: Politidirektør, Rigspolitiet, Politiområdet

2009 - 2011: Politidirektør, Nordsjællands Politi

2004 - 2009: Afdelingschef, Justitsministeriet, Administrationsafdelingen

2003 - 2004: Kontorchef, Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen, Internationalt kontor

2002 - 2003: Kontorchef, Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret

2000 - 2002: Konstitueret kontorchef, Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret

1998 - 2000: Juridisk Attache, EU-repræsentationen, Bruxelles

1995 - 1997: Fuldmægtig, Statsministeriet

1994 - 1995: Dommerfuldmægtig, Retten i Roskilde

1991 - 1993: Fuldmægtig, Justitsministeriet

Kilde: Rigspolitiet

"Groft vildledende oplysninger"

Minkkommissionens beretning blev offentliggjort i juni. Kommissionen vurderede i alt, at der var grundlag for at indlede tjenestemandssager mod ti topembedsmænd.

Kommissionen vurderede, at Thorkild Fogde ikke reagerede med den nødvendige hast, da han på mødet i NOST (Den nationale operative stab) 5. november blev bekendt med, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Som konsekvens fortsatte politiet i flere dage med den ulovlige plan om at bistå opgaven med at aflive alle mink i Danmark.

Desuden var rigspolitichefen med til at give "groft vildledende oplysninger til offentligheden", da han deltog i pressemøderne 4. og 7. november 2020.

Samlet set fik det Kommissionen til at vurdere, at ”Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning.”

Læs også

Politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lene Frank er konstitueret som rigspolitichef, mens sagen vedrørende Thorkild Fogde behandles.

Thorkild Fogde har været politidirektør siden 1. marts 2020. Samme måned lukkede store dele af Danmark ned grundet coronasmitte.

Departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth har modtaget en irettesættelse som opfølgning på Minkkommissionens beretning. Der vil ikke være yderligere ansættelsesretlige konsekvenser for ham.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Fogde

Rigspolitichef
cand.jur. (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00