Her er Minkkommissionens kritik af ti embedsmænd

Ti embedsmænd har undervejs i minkforløbet gjort sig skyldige i grove tjenesteforseelser i en sådan grad, at der kan åbnes tjenestemandssager, vurderer Minkkommissionen. Se, hvad de overordnet vurderes at have gjort forkert.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupLaura Bejder Jensen

1. Barbara Bertelsen

Departementschef i Statsministeriet 

Minkkommissionen vurderer generelt, at Barbara Bertelsen fra 2. november 2020, hvor hun sendte sms’er til departementschefkollegerne Henrik Studsgaard, Johan Legarth og Per Okkels, påtog sig ”en overordnet og styrende rolle over de næste dage i forhold til behandlingen af mink”. 

Barbara Bertelsen kritiseres for at underlægge processen et betydeligt tidspres, for at have medvirket til, at ressortministeriet Miljø- og Fødevareministeriet delvist blev afkoblet fra forløbet, og for ikke at have havde rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet inden pressemødet 4. november.  

Samtidig vurderer Kommissionen, at ”Barbara Bertelsen var bekendt med, at der var tale om en beslutning af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde, der var truffet på KU-mødet aftenen forinden i en forceret proces, som hun selv havde tilrettelagt, og at beslutningen ikke havde været behandlet i coveret eller materialet til KU-mødet.”  

Og at hun desuden var ”bekendt med, at ressortministeriet i konsekvens af hendes beslutning i nogen grad var trådt i baggrunden og koblet af, idet hun ved flere lejligheder i stedet søgte dialog med Justitsministeriet, hvilket alt sammen indebar øget risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde.” 

Barbara Bertelsen var altså bekendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning. Og samtidig var det hende, der fjernede Miljø- og Fødevareministeriets formulering om, at "en afvikling af minkerhvervet ville være katastrofal for branchen" fra coveret til KU-mødet 3. november.

Fakta

Minkkommissionen blev nedsat af Folketinget i december 2020 og havde til opgave at undersøge forløbet op til og efter beslutningen om at aflive samtlige danske mink.

30. juni 2022 afleverede Kommissionen sin beretning til Folketingets Granskningsudvalg.

Læs hele Minkkommissionens beretning her.

Derudover vurderer Kommissionen, at Barbara Bertelsen ikke var bekendt med den manglende hjemmel, men at hun ”burde havde rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministerens pressemøde den 4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel”.

Kommissionen finder samlet set, at:  

”Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

2. Johan Legarth

Departementschef i Justitsministeriet 

Minkkommissionen konkluderer, at Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, ikke var bekendt med, at der manglede lovhjemmel inden pressemødet 4. november 2022.

Imidlertid vurderer Kommissionen, at han som departementschef i Justitsministeriet “burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet” inden pressemødet “med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel”.

Kommissionen kritiserer samtidig Johan Legarth for ikke at tage "skridt til, at Henrik Studsgaard og Miljø- og Fødevareministeriet blev gjort bekendt med de af Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020 igangsatte initiativer i forhold til mink".

Johan Legarth kritiseres derudover for som øverste chef i Justitsministeriet at godkende udkast til det cover, der blev brugt på KU-mødet, hvor der ikke var "nævnt noget om aflivning af alle mink", selvom han på samme tidspunkt var bekendt med og støttede, at Rigspolitiet "udarbejdede en plan for det tilfælde, at alle mink skulle aflives".

På den baggrund finder Kommissionen samlet set, at:

"Johan Legarth har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf."

3. Anne-Mette Lyhne Jensen

Afdelingschef i Justitsministeriet  

Kommissionen konkluderer, at Anne-Mette Lyhne Jensen blev gjort opmærksom på spørgsmålet om den manglende hjemmel på et afdelingschefmøde om formiddagen 4. november og igen i en mail fra Tejs Binderup (daværende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet) senere samme dag. Alligevel orienterede hun ikke Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, hvilket hun ifølge Kommissionen "kunne og burde" have gjort.

Anne-Mette Lyhne Jensen orienterede først 5. november Johan Legarth om den manglende hjemmel til aflivning uden for sikkerhedszonerne, og at der var brug for et hastlovforslag. Ifølge Anne-Mette Lyhne Jensen reagerede Johan Legarth med “noget i retning af et nå”, og han indikerede samtidig ikke, at han ville gøre mere på trods af udmeldingerne på pressemødet dagen forinden. 

På den baggrund vurderer Kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen “kunne og burde have presset mere på over for sin departementschef, henset til at minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt ved pressemødet". 

Kommissionen finder samlet set, at:

"Anne-Mette Lyhne Jensen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf." 

Læs også

4. Henrik Studsgaard 

Daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet

Tidligere departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet og nuværende departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard deltog i mødet i regeringens Koordinationsudvalg 3. november, hvor han ikke rejste spørgsmålet om hjemmel, selvom han godt vidste, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.  

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Studsgaard, at spørgsmålet om hjemmel ikke var ”top of mind” for ham på mødet 3. november.  

Men ifølge Kommissionen havde Henrik Studsgaard som leder af ressortministeriet ”pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”.  

At Henrik Studsgaard i tiden frem mod udmeldingen af beslutningen ikke delte Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering hjemmelsspørgsmålet og forsøgte at sikre, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion, har fået Kommissionen til at konkludere, at:  

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.” 

5. Tejs Binderup 

Daværende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet 

Tidligere afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup kritiseres for ikke at have delt sit ministeriums vurdering af, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.  

3. november sendte Tejs Binderup en mail til afdelingschefer i Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet, hvor han skrev, at ”uanset om man bevæger sig af spor a eller b vil der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen.”

Kommissionen finder det altså kritisabelt, at Tejs Binderup ikke delte sit ministeriums vurdering af spørgsmålet af hjemmel, herunder hjemmel til tempobonussen, eller forsøgte at sikre, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion, selvom han var bevidst om den manglende hjemmel allerede dagen inden.   

Kommissionen konkluderer, at:  

”Tejs Binderup har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse, Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens presseudtalelse den 8. november 2020.” 

6. Paolo Drostby

Daværende kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet 

Det var Paolo Drostby, der forestod Miljø- og Fødevareministeriets faktatjek af udkastet til statsministerens indledning på pressemødet den 4. november 2020. 

Som chef for det kontor i Miljø- og Fødevareministeret, der aktivt arbejdede med smitten i mink, var Paolo Drostby bekendt med den manglende hjemmel.  

Kommissionen vurderer derfor, at Drostby skulle have delt det og sikret, at der ikke skete vildledning og ulovlig instruktion på pressemødet – for eksempel i forbindelse med faktatjekket af udkastet.  

Paolo Drostby kritiseres desuden for, at han i forbindelse med både pressemødet og de efterfølgende pressemeddelelser ”intet gjorde for at bringe minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020.” 

Samlet vurderer Kommissionen, at: 

”Paolo Drostby har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der forligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf. 

7. Hanne Larsen 

Daværende veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

Kommissionen kritiserer, at Hanne Larsen som veterinærdirektør godkendte det brev, der blev sendt til minkavlerne 6. november, selvom hun kendte til den manglende hjemmel til aflivning af alle mink.  

I brevet fremgik det, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden, og at “det er vigtigt, at aflivningen foregår så hurtigt som muligt”. I brevet blevet den såkaldte tempobonus omtalt, og Minkkommissionen vurderer samtidig, at Fødevarestyrelsens brev “måtte forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne.” 

Kommissionen lægger især vægt på, at ledende embedsmænd i Fødevarestyrelsen, herunder Hanne Larsen, havde bekræftet hinanden i den manglende hjemmel, inden brevet blev sendt ud.  

Det er ifølge Kommissionen “særledes kritisabelt og i strid med legalitetsprincippet, at Fødevarestyrelsen alligevel sendte et brev, som så bort fra, at det manglede hjemmel”, og at Fødevarestyrelsen “stillede minkavlerne tempobonus i udsigt”, selvom der heller ikke var hjemmel til det. 

Samlet set finder Kommissionen, at:

Hanne Larsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger Hanne Larsen draget til ansvar i anledning af hendes brud på legalitetsprincippet i forbindelse med Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne”.

Læs også
 

8. Thorkild Fogde 

Rigspolitichef

Kommissionen vurderer, at rigspolitichef Thorkild Fogde ikke reagerede med den nødvendige hast, da han på mødet i NOST 5. november blev bekendt med, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Som konsekvens fortsatte politiet i flere dage med den ulovlige plan om at bistå opgaven med at aflive alle mink i Danmark.  

Desuden var rigspolitichefen med til at give "groft vildledende oplysninger til offentligheden", da han deltog i pressemøderne 4. og 7. november 2020.  

Samlet set får det Kommissionen til at vurdere, at:

”Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning.” 

9. Uffe Stormly 

Politiinspektør i Rigspolitiet

Uffe Stormly, der er politiinspektør i Nationalt Beredskabscenter i Rigspolitiet og stabschef for Den Nationale Operative Stab (NOST), deltog i mødet i NOST 5. november 2020, hvor han blev gjort bekendt med, at der var et hjemmelsproblem med hensyn til at aflive alle mink. 

Uffe Stormly meddelte 6. november 2020, at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen med opkald til minkavlerne. Det blev i den forbindelse besluttet at udarbejde et actioncard, som var rettet mod minkfarme uden for sikkerhedszonerne (zone 3) - og som Uffe Stormly godkendte. Kommissionen vurderer i den forbindelse, at politiet med actioncardet “kommunikerede til minkavlere, at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne”. 

Som stabschef for NOST var Uffe Stormly ifølge Kommissionen overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten af alle operative indsatser. Da han samtidig iværksatte udarbejdelsen af actioncardet og godkendte det, er han ansvarlig for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med minkavlerne. 

På den baggrund vurderer Kommissionen, at: 

“Uffe Stormly har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af actioncardet af 6. november 2020.” 

10. Birgitte Buch 

Politiassessor og juridisk sektionsleder i Rigspolitiet

Birgitte Buch godkendte 6. november 2020 det actioncard, der kommunikerede, at alle mink skulle aflives, selvom hun kendte til problemet med den manglende hjemmel.  

Uffe Stomly havde som stabchef det overordnede ansvar for legaliteten, men han kan samtidig udpege en eller flere jurister i politikredsen til at sikre legaliteten. Og Kommissionen vurderer i den forbindelse, at “legalitetskontrollen i den konkrete situation må anses for at være delegeret til Birgitte Buch”. Dermed er Birgitte Buch ifølge Kommissionen også ansvarlig for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med minkavlerne. 

Kommissionen finder på den baggrund, at:

“Birgitte Buch har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af actioncardet af 6. november 2020."

Læs hele Minkkommissionens beretning her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barbara Bertelsen

Departementschef, Statsministeriet, statsrådssekretær
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

Thorkild Fogde

Rigspolitichef
cand.jur. (Aarhus Uni. 1991)

Johan Kristian Legarth

Departementschef, Justitsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00