Forbrugerrådet Tænk: Ingen vinder ved flere hestekøds-skandaler

Af Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Mange af os kan huske, da medierne for godt 10 år siden nærmest stod i kø for at udkomme med afsløringer af ældgammelt kød, snyd med mærkning af holdbarhed og endda rejer iblandet rester af ledninger og plastik.

De mange sager med snyd, sløseri og manglende kontrol i detailhandlen fik store konsekvenser – for politikere, virksomheder, myndigheder og os forbrugere. Enkelte virksomheders troværdighed blev – ganske fortjent – ramt hårdt af mediernes historier. Forbrugerne mistede tillid til fødevarekontrollen og dele af detailhandlen, en minister måtte forlade sin taburet, og myndighederne var under heftig beskydning i pressen.

Som forbrugere forventer vi først og fremmest, at de fødevarer, vi køber i butikkerne, er sikre, så vi ikke bliver syge eller i værste fald risikerer at dø af dem. Det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at den mad, som de sælger, er sikker. Men som forbrugere regner vi med, at der er et fødevarekontrolsystem, der effektivt holder virksomhederne op på det ansvar.

Risikobaseret Fødevarekontrol
Fødevarekontrollen er de senere år blevet gjort mere risikobaseret, så blandt andet de virksomheder, der klarer sig godt og modtager en elite-smiley, får færre besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter.

Flere ”grimme” fødevarehistorier i medierne er imidlertid blevet afsløret hos netop virksomheder med en elite-smiley. Forbrugerrådet Tænk støtter som udgangspunkt princippet om risikobasering i kontrollen. Men vi vil samtidig minde om, at det er vigtigt også at lede der, hvor man ikke forventer at finde noget. Hvis forbrugerne fortsat skal have en høj grad af tillid til detailhandlen, er der grænser for, hvor lidt basiskontrol der kan være.

De gode, gamle uanmeldte kontrolbesøg har mange fordele, og alt andet lige giver de det mest retvisende billede af virkeligheden i virksomheden.

Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

I Forbrugerrådet Tænk lægger vi vægt på en stærk og uafhængig kontrol. Brugt på den rigtige måde giver instrumenter som egenkontrol og anmeldte kontrolbesøg jo mere kontrol og dermed større sikkerhed for os forbrugere.

Men de gode, gamle uanmeldte kontrolbesøg har mange fordele, og alt andet lige giver de det mest retvisende billede af virkeligheden i virksomheden. Derfor er vejledning, egenkontrol og anmeldte kontrolbesøg et supplement til – ikke en erstatning for – uanmeldte kontrolbesøg.

Siden smileyordningen blev lanceret i 2001, har den givet forbrugerne en nem indsigt i resultaterne fra fødevarekontrollen, og flere virksomheder end nogensinde før får i dag en god bedømmelse. Det skyldes efter vores vurdering blandt andet, at offentliggørelsen får virksomhederne til at gøre en ekstra indsats for at gøre sig fortjent til en glad smiley.

Ingen vinder på fødevareskandalerne
Fødevarekontrollen har imidlertid ændret sig meget siden 2001. Der er blevet længere mellem kontrolbesøgene og derfor kan de smileys, forbrugerne møder i butikken, være ”ældre” end tidligere.

Der er til enhver tid over 97 procent af virksomhederne, der har en storsmilende smiley. Hvis forbrugerne fortsat skal have høj tillid til smileyordningen, må det kommende fødevareforlig ikke udvande ordningens oprindelige formål: At give et retvisende billede af kontrollen i den pågældende butik.

Det er der en risiko for, når der bliver længere mellem kontrolbesøgene i butikkerne, og når butikkerne, på grund af opfølgende besøg fra Fødevarestyrelsen, kan få fjernet dårlige resultater hurtigt, mens de gode kan blive hængende længere.

Det vedholdende, gode kontrolarbejde er vigtigt for forbrugere, virksomheder, myndigheder og politikere. Ikke mindst i lyset af, hvor global vores fødevareproduktion er i dag. Fødevarer og ingredienser rejser langt og skifter ofte ejere undervejs.

Mange husker skandalen med hestekød i Findus-lasagnen. I den sag var der ikke fare for sundheden, men andre sager, om for eksempel bakterier i spirer og insektmidler i æg, viser, at ét fødevaresikkerhedsproblem hurtigt spreder sig til mange lande. I alle tilfælde spiller kontrol, et godt internationalt samarbejde og effektive varslingssystemer en central rolle.

I Forbrugerrådet Tænk følger vi fødevareområdet tæt, og det er vores indtryk, at Fødevarestyrelsen på lange stræk gør et godt stykke arbejde med at målrette og forbedre kontrollen. Men der er brug for, at den basale fødevarekontrol styrkes i det nye forlig, som politikerne snart skriver under på.

Ingen vinder, hvis fødevareskandalerne igen begynder at rulle.