Forsker: Skolemad kan bidrage til at regenerere et ødelagt fødevaresystem

Problemerne kan føles uoverskuelige, men her kommer skolen ind

Med et fødevaresystem, der producerer mad og madspild, som dræner jordens ressourcer; mad, der er ulige fordelt; mad, der belaster vores kroppe, er der nok at tage fat på for de næste generationer.

For det kan ikke blive ved på den måde. Jordens planetære grænser er overskredet, og vores spise- og produktionsvaner er en stor del af problemet. Vi har brug for, at de nye generationer kan forstå og omgås mad på andre måder, end vi har gjort de seneste 50-75 år.

Det kræver, at man legitimerer de nye skolemadsordninger med andet og mere end ’mætte maver lærer bedre’.

Susanne Højlund
Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Problemerne er systemiske, politiske, økonomiske, historiske, verdensomspændende og meget mere, og for den individuelle forbruger kan det føles uoverskueligt og umuligt at ændre på. Her kommer skolen ind.

Folkeskolen har til formål – i et demokratisk samarbejde med forældre og elever – at: "forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre" (Folkeskoleloven).

Kort sagt, skolen skal bidrage til dannelse af borgere, der tager ansvar for samfundets ve og vel.

Med indførelse af skolemadsordninger får vi en mulighed foræret i forhold hertil, en mulighed, som kan komme os alle til gavn – hvis man vel at mærke dyrker denne version af skolemaden også og ikke kun taler om mad som benzin på tomme maver.

Skolemad kan, med det rette design af ordningen, bidrage til børnenes 'maddannelse' og deres udvikling til 'madborgere', altså food citizens. Vi kan dermed give dem de bedste forudsætninger for at kunne løse de samfundsmæssige problemer på madfronten, som fremtidens Danmark står med.

Som 'madborger' er man bevidst om, hvordan det at spise hænger sammen med omgivelserne – både de lokale, de globale og de sociale. Man kan reflektere kritisk over madens rolle for både den grønne omstilling, sundhed, den danske madkultur, tilberedningsmåder, lokal produktion og så videre.

I en skolemadsordning, der forstår mad på denne måde, giver skolens frokostpause nok tid til at tygge maden, nyde smagen, snakke med og forstå de andre, samtale om og fokusere på ingredienserne, tale med en voksen om forskellige aspekter af dagens måltid – velvidende at spisepausen ikke tager tid fra leg og boldspil, men er en aktivitet i sig selv.

Studier har påpeget de miljømæssige konsekvenser af dette: Jo længere en spisepause eleverne har, jo mindre madspild produceres der.

Skolemad som dannelse

At udvikle en sådan madbevidsthed kræver en faciliteret dialog over tid. Det kræver, at mad som et fælles gode er noget, der opleves, smages og forstås dag ind og dag ud. Det kræver, at der er nogle, der vil tage ansvar for inkluderende måltidsfællesskaber, og at både elever og forældre inddrages i det demokratiske, løbende arbejde med at få alle med.

Nogle af de skoler, der arbejder med en sådan tilgang til skolemad, anbefaler, at maden produceres på skolen med inddragelse af eleverne, frem for at bestille den hos en leverandør, der ikke er en del af skolens pædagogiske team.

Helt håndgribeligt kræver det, at nogle af lærerne får tid afsat til at bidrage til dette og til at spise sammen med børnene – og ligeledes at mad ses som en mulighed for både pædagogik og tværfaglig undervisning og ikke ses som en 10-minutters forspil til det lange frikvarter, hvor det gælder om at få fat i boldbanen før de andre, eller for lærernes vedkommende at nå på lærerværelset og få kaffe.

I et stort EU-projekt, kaldet SchoolFood4Change, er dette perspektiv beskrevet som Whole Food Approach: "Det handler ikke kun om, hvilken mad der bliver serveret i skolerne, men også om, hvor maden kommer fra, og hvordan produktionen påvirker vores omgivelser og sundhed".

I det hele taget findes der mange gode initiativer, forskning og udviklingsprojekter, der kan inspirere til at designe en skolemadsordning, der ikke udelukkende ses som bespisning, men også som et dannelsesprojekt.

Mad som mål og ikke blot et middel

Det kræver, at man legitimerer de nye skolemadsordninger med andet og mere end ’mætte maver lærer bedre’, det vil sige anerkender, at skolemad også er et medie til kulturel læring.

Måden at omgås mad på, de kulturelle betydninger af mad og måltider, er ikke noget, man læser sig til.

Susanne Højlund
Lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Argumenterne for skolemadsordningerne skal derfor ikke kun hentes i ernæringsvidenskaben, men også i det madkulturelle felt, det vil sige i den viden, vi har om madens rolle i et samfund.

Måden at omgås mad på, de kulturelle betydninger af mad og måltider, er ikke noget, man læser sig til – det skal erfares gennem praksis. Disse betydninger forstås gennem spisning, samvær og måder at spise og tale om maden på.

Hvis skolen på denne vis kan formå at gøre mad til et mål og ikke blot et middel, så er der håb forude for os, der er afhængige af de næste generationers viden og handlekraft i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling.