Professor: Danmark skal lære af svenskernes fejl og mangler i ny skolemadsmodel

Vi skal lære af 60 års erfaring

I Sverige har man generelt ikke været så gode til at sikre elevernes opbakning gennem deltagelse i skabende aktiviteter, som at hjælpe til i køkkenet, være bordværter og gennem pædagogisk integration i klasseværelset.

Det er jo altid let at være bagklog, men i det lys har den svenske tilgang nok været lidt for hvidkitlet, for meget backstage og for lidt frontstage.

Og man er lykkedes med at gøre systemet til et slags folkeprojekt – et system, hvor næsten alle børn spiser.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor, Københavns Universitet og Lunds Universitet

Så selvom der er rigtig mange ting, vi kan lære af svenskernes mere end 60 års erfaring med gratis skolemad, så er der også svagheder, som vi skal lære af, når vi nu går i gang med at skabe en ny dansk skolemadskultur.

Vi skal med andre ord undgå den passive bespisning og stræbe mod en aktiv maddannelse, og her er opbakning ikke bare fra eleverne, men også fra lærere og forældre vigtige parametre.

Forskning i den foreløbigt eneste danske skolemadsordning uden forældrebetaling på Læsø viste, at det med en kommunalt finansieret skolemadsordning sagtens kan lykkes at skabe opbakning til en ordning hele vejen rundt.

Et af resultaterne var et nyt skolefællesskab – med øget trivsel, velvære, bedre læringsklima og større social sammenhængskraft.

Det er der bred enighed om blandt alle aktører: foruden lærere, pædagoger og elever, også forældre og administrativt personale.

Skolemad som et værktøj

Det er den type af innovation, der er brug for, når skolemaden skal udvikles.

Vi skal med andre ord undgå den passive bespisning og stræbe mod en aktiv maddannelse.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor, Københavns Universitet og Lunds Universitet

Og når det gælder Sverige, er den gode nyhed, at her er man udmærket klar over, at skolemadsordningen trænger til et grundigt serviceeftersyn. Og en innovationsindsats.

Netop nu er man således i fuld gang med et ambitiøst udviklingsprojekt i fire udvalgte kommuner.

Og allerede nu ved vi, at pædagogisk integration og elevinddragelse kommer til at være vigtige indsatsområder.

Sammen med styrkerne i den svenske model skal resultaterne bruges til at skabe den fremtidige svenske skolemadsmodel for de næste mange årtier.

Der er nemlig noget, svenskerne har været rigtig gode til. Man er lykkedes med at opbygge en forsyningsstruktur med velfungerende køkkener og personale ude på skolerne.

Og man er lykkedes med at gøre systemet til et slags folkeprojekt – et system, hvor næsten alle børn spiser. Man har formået at skabe volumen, der har stor betydning i kommunernes indkøbspolitikker.

Med skolemaden får de nemlig et tungt stykke værktøj, når det gælder om at stille krav til leverandørerne omkring for eksempel økologi, bæredygtighed og lokalproduktion.

I særklasse er desuden deres evne til at evaluere ordningerne og skabe en helt unik forskningstradition på området.

Så vi bør afgjort trække på de svenske erfaringer, når vi udvikler vores skolemadsmodel herhjemme.