Debat

Frej: Det er landbrugsstøttens opgave at sikre et klima- og miljøvenligt landbrug

Der forhandles i Folketinget en ny landbrugspolitik, og landbrugsstøtten er det helt store forhandlingstema. I stedet for at uddele den som en indkomststøtte bør den gives som en miljøstøtte, mener Magnus Gaarden.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gud, kongen og landbrugslandet – en gammel konservativ treklang med visse modifikationer. For historisk set har vi været et landbrugsland, og i Tænketanken Frej er vi ikke i tvivl: I fremtiden skal vi fortsat producere fødevarer til en globalt stigende befolkning. Vi skal være et bæredygtigt fødevareland.

Tema

Hvordan skal Danmark anvende landbrugsstøtten?

I år skal man i EU enes om en landbrugsreform, der vil gælde fra 2023. 

Blandt stridspunkterne er, hvor stor fleksibilitet der skal være mellem de såkaldte søjler, og hvor ambitiøs man skal være, når det kommer til et af de nye grønne redskaber i værktøjskassen, eco-schemes. 

Regeringen har desuden lagt op til at hæve de grønne krav til landbrugsstøtten i Danmark med sit udspil til klimaforhandlingerne på landbrugsområdet.   

På Altinget griber vi bolden og debatter den kommende tid: Hvordan skal Danmark bruge landbrugsstøttemidlerne på den grønne omstilling?  

Panelet er:

  • Landbrug & Fødevarer
  • Økologisk Landsforening
  • Signe Munk (SF)
  • Mona Juul (K)
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Jesper Sølver Schou, Københavns Universitet
  • Tænketanken Frej
  • Dansk Erhverv

I gamle dage troede man, at gud styrede vejret og gav os dårligt vejr, når vi opførte os dårligt. I dag har vi meteorologer, der forudser vejret, men i en verden, hvor vejret bliver mere og mere ekstremt, hvor klimaforandringerne ikke længere er noget, man tror på, men noget vi rent faktisk kan påvise, er der ikke mange argumenter tilbage for ikke at gøre noget ved det.

Så hvorfor ikke gøre noget ved det, der hvor vi kan?

Miljøstøtte i stedet for indkomststøtte
Der forhandles igen ny landbrugspolitik, og spørgsmålet er denne gang, hvordan den danske landbrugsstøtte skal uddeles.

I EU er omtrent en tredjedel af det samlede budget allokeret som en indkomststøtte til landmændene. I Tænketanken Frej mener vi, at denne del i stedet burde gives som en miljøstøtte.

Med dette mener vi derfor, at landbrugsstøtten i stedet bør gives på baggrund af, at landmændene skaber offentlige goder, som ellers ikke er prissat i markedet. For hvem betaler egentlig for den friske luft eller kulstofbinding i jorden? Det gør ingen.

Så hvorfor ikke bruge en stor del af EU’s budget til at tilskynde bæredygtige landbrugspraksisser, så vi fortsat kan opretholde fødevareproduktionen?

Nye dyrkningssystemer og biodiversitet
I forrige uge var vi så heldige at facilitere en workshop med innovative og ambitiøse landmænd, der alle gav deres bud på, hvordan den kommende landbrugsstøtte kan indrettes i Danmark, så den skaber bedre betingelser for bæredygtig udvikling på deres bedrifter.

En håndsrækning til artsrigdommen i Danmark kan ske ved, at landbrugsstøtten belønner landmændene, der tager markhjørner og dyrkningsmæssigt problematiske våde områder ud af drift.

Magnus Gaarden
Tænketanken Frej

Ligesom regnbuen er fuld af farver, var landmændenes bud mange og i forskellige nuancer. Jeg vil her redegøre for de væsentligste pointer, som vi i Tænketanken Frej bakker stærkt op om.

Der skal være bedre muligheder for dyrkningssystemer uden jordbearbejdning, fordi minimal jordforstyrrelse har mange positive effekter for miljø og klima. For eksempel kan nævnes lavere udledning af drivhusgasser og mindre erosion. Vi bakker derfor kraftigt op om, at den kommende landbrugspolitik skal støtte dyrkningssystemer som Conservation Agriculture, som indebærer minimal jordforstyrrelse, omfattende anvendelse af efterafgrøder og varieret sædskifte

Et andet og essentielt element, vi bakker stærkt op om, er, at landbrugsstøtten tilgodeser projekter, der fremmer den ellers hårdt ramte biodiversitet.

I Danmark har den arealmæssigt omfangsrige landbrugsproduktion den bagside, at der er mindre plads til biodiversitet. En håndsrækning til artsrigdommen i Danmark kan ske ved, at landbrugsstøtten belønner landmændene, der tager markhjørner og dyrkningsmæssigt problematiske våde områder ud af drift, som i dag bliver drevet grundet et incitament om at modtage landbrugsstøtte. Ligeledes skal der være mulighed for at lave vedvarende blomster- og faunastriber, som kan danne plads til insekter og andet dyreliv, og som samtidig kan være en fryd for øjet og sanserne, for dem der færdes på landet.

Landbrugsstøttens opgave
I tænketanken Frej er vi udmærket klar over udfordringen forbundet med, at køer bøvser metan, og at landbruget dyrker på lavbundsjorde. Vi ser det derfor som landbrugsstøttens opgave at sikre, at landbruget bliver mere klima og miljøvenligt, og samtidig skal der sikres plads til biodiversiteten.

Ved at skrue ned for støtte, der alene gives på baggrund af traditionel produktion, og samtidig langt højere op for støtten, der gives til klima og naturtiltag, kan vi sørge for, at de arealer, der tages ud af produktion, også giver en nytteværdi på den lange bane.

Gud, kongen og landbrugslandet længe leve ved hjælp af en landbrugsstøtte, der tilgodeser bæredygtige tiltag i landbrugsproduktionen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00