Frej: Landmændene skal sætte sig i førersædet for deres eget erhverv

Af Marie-Louise Boisen Thøgersen
Formand og medstifter i Tænketanken Frej

I Tænketanken Frej har vi travlt i det nye år. Vi har nemlig store ambitioner for fremtidens landbrug.

Måske fordi en del af os er vokset op på landet og har set alt det fantastiske, dansk landbrug kan, og med egne øjne har set et erhverv i rivende udvikling. Et erhverv, hvor hvert år betyder inkorporering af nye innovative teknologier, bedre hensyntagen til miljøet og nye udviklingstiltag. 

Hvert år bevæger dansk landbrug sig i en bedre og mere bæredygtig retning. Netop derfor har vi en tro på, at dansk landbrug kan noget særligt – men også noget mere.

Dansk landbrug har unægteligt mange styrker. Især når der sammenlignes med landbrugskollegaerne i resten af verden. Men ligesom alle andre erhverv har landbruget også udfordringer; klimabelastning, befolkningens bekymring i forhold til pesticider, dyrevelfærd og MRSA for blot at nævne nogle få.  

Landbruget skal definere løsningen
I mere end 30 år er disse udfordringer forsøgt løst gennem politiske aftaler, hvor mange danske landmænd/kvinder har følt sig sat under formynderi. Dét på trods af, at L&F har givet input til aftalerne til gavn for landmændene.

Det skal være landmændene selv, i samarbejde og dialog med de grønne organisationer og politikerne, der sætter retningen for deres eget erhverv. Landmændene skal selv være med til at definere løsningen.

Marie-Louise Boisen Thøgersen
Formand og medstifter i Tænketanken Frej

Mange andre organisationer vil nok også mene, at landbruget har mere end rigelig magt og indflydelse. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at den enkelte landmand ofte føler sig sat på bagsædet.

Det skaber et Danmark delt i to. Det skaber konflikt og gør implementeringen af de politiske aftaler svær – ja, næsten umulig. Hvordan kan man ændre et erhverv, der ikke selv vil ændres?

Tænketanken Frejs vision for 2018 er at skifte chaufføren ud. Det skal være landmændene selv, i samarbejde og dialog med de grønne organisationer og politikerne, der sætter retningen for deres eget erhverv. Landmændene skal selv være med til at definere løsningen.

De fødevarepolitiske aftaler skal findes der, hvor fødevarerne produceres, der hvor udfordringerne er, og ikke mindst der hvor løsningerne kan skabes. 

Landbruget skal følge med udviklingen
Det kræver, at landmændene ønsker at sætte sig i førersædet og tør være ærlige om nogle af de udfordringer, der er i erhvervet inden for miljø, klima, natur og dyrevelfærd.

Værdierne i samfundet rykker sig, og det, der var legitimt for 10 år siden, er måske ikke længere legitimt. Det må landmændene forholde sig til. Heldigvis oplever vi, når vi turnerer rundt i landet og taler med landmænd, at de om nogen er parate til at tage fat og sikre, at erhvervet følger med resten af samfundet.  

Derfor vil vi i 2018 skabe et nyt møde mellem politikere, landmænd og grønne organisationer og sammen finde holdbare løsningsforslag, der kan gøre dansk landbrug endnu bedre. 

Det skal være slut med smalle forlig på fødevareområdet. Konfrontation skal erstattes med samarbejde, og udfordringer skal vendes til styrker. Det vil skabe stabilitet i fødevarepolitikken. For landbrugets skyld, for politikernes skyld og for alle de danske borgeres skyld. 

Vi glæder os til at skabe en bedre fremtid i fællesskab.