Frej: Sådan får vi trygge forbrugere

DEBAT: Moderne forbrugere har mange bekymringer. De kommer af bloggerkultur, en fragmenteret debat og modsatrettede ekspertudsagn. Som forbruger må man bevare sin kritiske sans, men politikerne skal omvendt også sørge for, at lovgivningen understøtter trygge forbrugere, skriver Iben Krog Rasmussen.

Af Iben Krog Rasmussen
Stifter og debatansvarlig, Tænketanken Frej

Forbrugeren anno 2018 har mange bekymringer. Du har måske haft nogle af dem selv. "Bør jeg stoppe med at købe produkter med palmeolie?", "Bør jeg undgå e-numre?", "Bør jeg spise færre pesticider?", "Bør jeg spise kød produceret uden brug af antibiotika?"

Bekymringerne er mange. De er skabt af os selv, vores bloggerkultur og massevis af Googlesøgninger samt en fragmenteret offentlig debat præget af modsatrettede ekspertudsagn.

Fælles for bekymringerne er, at det nogle gange kan føles som om, at man skal have en ph.d. i både miljøvidenskab, kemi og ernæring for trygt og med god samvittighed at kunne købe ind i supermarkedet. Men mit bud er, at jeg ikke er den eneste, der af samme grund ofte bare lukker øjnene og putter det sædvanelige i kurven med tanken: ”Jeg overlever jo nok”.  

Vi forbrugere har ikke andet at gøre, for det er svært som forbruger at gennemskue konsekvenserne ved at indtage de varer, vi køber. Det er svært at gennemskue, om palmeolien i chokoladen øger risikoen for slagtilfælde; om e-numrene i rugbrødet giver kræft; om æblet sprøjtet med pesticider skader hjernen, eller om det, at grisen har været i medicinsk behandling, skader os menneskers mulighed for behandling.

Vi kan bruge lang tid på at undersøge alle disse spørgsmål på Google, men vores research er tidskrævendende og ender ud i mere bekymring og forvirring, end før man startede.

Hvem skal jeg stole på?
Det kan endda være svært at stole på videnskaben. Tag bare pesticidområdet. Professor i miljøkemi på KU, Nina Cedergreen, bruges ofte som ekspertkilde, når nogen vil sige, at pesticidrester i danske fødevarer ikke er farlige, mens Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU, ofte bruges som ekspertkilde, når nogen vil sige, at pesticidrester i fødevarer er et sundhedsproblem.

Hvem skal jeg som borger stole på? Hvordan skal jeg vide, at jeg lægger sikre fødevarer i indkøbskurven?

Det er ikke, fordi jeg mener, at forbrugeren skal fralægge sig al ansvar. Tværtimod. Vi har som borgere et ansvar for ikke at købe chokoladen, rugbrødet, æblet eller kødfarsen ALT for billigt. Vi skal selvfølgelig tænke os om.  

Samtidig er jeg bevidst om, at forskere kan være uenige, og det er relevant at vise uenigheden i den offentlige debat. Det styrker borgernes kritiske sans. Men medierne og universiteter bør være bevidste om, hvilken betydning de modsatrettede ekspertudsalg har for forvirringen af os borgere.

Selvom jeg vil argumentere for, at jeg har et vist uddannelsesniveau og en vis kritisk sans, har jeg ingen forudsætning for at vide, om professor Philippe Grandjean eller professor Nina Cedergreen har ret i deres naturvidenskabelige argumenter.

Borgernes bekymring skal tages seriøst
Heldigvis er der forskere og videnspersoner i både EU's Fødevareagentur, Kemikalieagentur, den grundlæggende kemikalielovgivning på EU-niveau (REACH), internationale og danske universiteter samt Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der er ansat til netop at skabe viden og grundlag for en høj fødevaresikkerhed for os borgere.

For at myndighederne har værdi, kræver det dog, at de anbefaler efter bedste og nyeste viden, at politikerne lovgiver efter dem, og ikke mindst at vi borgere stoler på myndighederne.

Det er derfor min forhåbning, at vores politikere, forskere, myndigheder, producenter og fødevareforhandlere skaber lovgivning, produktion og salg, der gør, at vi kan gå trygt på restaurant og i Føtex uden at have en ph.d. i alt fra jord til bord.

Det er vigtigt, at politikerne i fødevareforlig IIII tager deres rolle i fødevaresikkerheden alvorligt. For mens der prales med, at vi i Danmark har en af verdens højeste fødevaresikkerhedsstandarder, så er der stadig mange – især unge – danskere, der er utrygge ved de langsigtede konsekvenser af for eksempel pesticidrester i frugt. Denne bekymring må tages seriøst, hvis man vil have et succesfuldt fødevareforlig.  

Vores job som borgere er til gengæld at bidrage til et samfund, hvor vi bevarer vores kritiske sans, men samtidige stoler på forskningen, stoler på myndighederne og stoler på sikkerheden i de fødevarer, som supermarkederne sælger til os.

Hvis ikke vi gør det, så har vi kun bekymringen og Google tilbage. Og er det den fremtid, vi som danskere ønsker os?

Forrige artikel Kronik: Er vi klar til Forskning 4.0 i fødevaresektoren? Kronik: Er vi klar til Forskning 4.0 i fødevaresektoren? Næste artikel FødevareDanmark: Tilbagekaldelser af fødevarer risikerer at blive tom luft FødevareDanmark: Tilbagekaldelser af fødevarer risikerer at blive tom luft
Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

EU: Socialdemokratiets EU-spidskandidat, Jeppe Kofod, går efter hurtigst muligt at afskaffe landbrugsstøtten og i mellemtiden gøre støtten så grøn som muligt. Venstres EU-kandidat Søren Gade advarer mod, at tiltag som disse kan ramme landbruget hårdt.