Her er knasterne i forhandlingerne om klimaloven
OVERBLIK: Biomasse, kvoteannulleringer og vækstkrav. Fredag tager næsten alle Folketingets partier hul på de første fælles forhandlinger om klimaloven. Få overblik over de ventede stridspunkter her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørSkal annullering af CO2-kvoter tælle med, når regeringen skal opfylde sit klimamål? Hvad er konsekvensen, hvis indsatsen ikke står mål med ambitionen? Og hvor bindende skal klimaloven være?
Det er nogle af de spørgsmål, som klimaminister Dan Jørgensen (S) forventes at stille sig selv og Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, når de fælles forhandlinger om klimaloven starter fredag.
Svarene skal ministeren have klar før jul, hvor det er ambitionen at lande en bred aftale med et bindende mål om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Fødevarer
