Debat

Hjerteforeningen: Kostrådene længe leve

DEBAT: Det er forkert at klandre kostrådene for at være skyld i danskernes overvægt. Men både sukkerholdige og industrifremstillede fødevarer er et stort problem for danskernes sundhed, skriver Kim Høgh, adm. direktør, Hjerteforeningen.

Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene. Kostrådene bygger på et solidt videnskabeligt grundlag, skriver Kim Høgh.
Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene. Kostrådene bygger på et solidt videnskabeligt grundlag, skriver Kim Høgh.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Høgh
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Hjerteforeningen vil gerne fastslå: Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene. Kostrådene bygger på et solidt videnskabeligt grundlag og bliver løbende revideret af eksperter fra en række aktive forskningsmiljøer indenfor kost- og ernæringsområdet.  

Der er dokumentation for, at en kost, der indeholder frugt og grønt, fuldkorn og fisk, medvirker til at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes. Desværre ved vi også, at danskerne ikke i tilstrækkelig grad føler sig tilskyndet til at spise efter kostrådene. Mange kunne have gavn af at spise mere frugt og grønt, mindre mættet fedt, mere fisk etc.

Derfor er vi ikke i mål med at skabe følgeskab til kostrådene. Der ligger et uudnyttet sundhedspotentiale i kostrådene, som vil kunne realiseres, hvis danskerne tager kostrådene til sig og følger dem i den daglige kost.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hjerteforeningen finder derfor Marie Raes’ påstand i Jyllands Posten den 28. maj 2017 om, at kostrådene er skyld i danskernes overvægt forkert. Kostrådene er jo ikke ansvarlige for danskeres overvægt. Overvægt udvikles i et komplekst samspil mellem mange faktorer som miljø, arv, kultur- og omverdenspåvirkninger, samfundsmæssige strukturer med mere.

Kostrådene er heller ikke tænkt som en fælles landsdækkende slankekur. Kostrådene er udarbejdet med henblik på at fremme sundheden og reducere risikoen på populationsniveau for kostrelaterede sygdomme såsom hjerte-kar-sygdom.

Hvert år rammes mere end 50.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Vi er i Hjerteforeningen optaget af at vejlede i, hvordan vi kan spise sundere og dermed medvirke til at forebygge disse mange hjerte-kar-sygdomme. Men kosten kan ikke stå alene.


Kim Høgh
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Forbrugerens svære sunde valg
I Marie Raes’ kronik får kostrådene skylden for butikkernes udvalg af mange sukkerholdige og industrifremstillede fødevarer. Nok har kostrådene været en vigtig del af den forebyggelse, der sammen med bedre behandling næsten har halveret dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme over rekord få år. Men det vil være en overvurdering at tro, at kostrådene alene driver danskernes forbrug.

Det, der styrer udvalget på hylderne i supermarkederne, er et samspil mellem udbud, efterspørgsel og kommercielle interesser. Selvfølgelig.

Det sunde valg er ofte svært for forbrugerne. Betegnelser som ”fedtfattig”, ”light” og ”fiberrig” er ernærings- og sundhedsanprisninger, som er reguleret i EU. De er ikke udsprunget af kostrådene, men fremlagt på virksomhedernes eget initiativ. Nøglehulsmærket og fuldkornsmærket er derimod mærker, der er udviklet sammen med myndigheder, producenter og sundhedsorganisationer, herunder Hjerteforeningen.

Disse mærker er netop resultatet af et samarbejde, der skal sikre mere lødige produkter på hylderne i supermarkederne og gøre det nemmere for danskerne at spise sundere, mindre fedt, salt og sukker.

Forarbejdede fødevarer bør begrænses
Hjerteforeningen er enige med Marie Raes i, at man skal begrænse indtaget af forarbejdede fødevarer, da disse ofte har et højt indhold af fedt, sukker og salt. Denne problematik skal kostrådene ikke klandres for. Kostrådene er baseret på friske fødevarer som fisk, frugt og grønt og fødevarer med fuldkorn, rødt kød (som dog bør begrænses). Kostrådene anbefaler ikke, at danskerne skal spise industrielt fremstillede fødevarer.

Ej heller påvirker kostrådene producenter og butikkerne til at fremme udbuddet af disse. Tværtimod. Kostrådene hjælper os til at navigere i en kompleks fødevarejungle. De er vores kompas i en verden fuld af dårlige og misvisende sundhedsråd om mad.

Savner initiativer
Hvert år rammes mere end 50.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Vi er i Hjerteforeningen optaget af at vejlede i, hvordan vi kan spise sundere og dermed medvirke til at forebygge disse mange hjerte-kar-sygdomme. Men kosten kan ikke stå alene.

Vi savner initiativer til en bred forebyggelse af sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det piner os, at så mange mennesker ville kunne undgå nedsat livskvalitet, invaliditet og død.

Derfor arbejder vi for strukturelle forebyggelsestiltag, eksempelvis røgfri arbejdstid og langt bedre muligheder for at dyrke motion i en travl hverdag. Men i denne sammenhæng vil vi begynde med at proklamere: Kostrådene længe leve.

.....

Kim Høgh er uddannet cand.mag i fransk og idræt fra Københavns Universitet i 1997, og han har en master i offentlig forvaltning fra Copenhagen Business School i 2002. Kim Høgh har siden 2014 været administrerende direktør hos Hjerteforeningen, der er en af Danmarks største forebyggende og sygdomsbekæmpende organisationer. Kim Høgh er blandt andet tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør i forskerparken Scion DTU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Høgh

Selvstændig, fhv. adm. direktør, Hjerteforeningen
EMP (Insead 2009), MPA (CBS 2002), cand.mag. i fransk og idræt (Københavns Uni. 1997)

0:000:00