Debat

Landbrugsrådgiver: Biodiversitet skal indgå i ESG-vurderinger, så markfirben og tyndakset gøgeurt bliver en forretning

Der kan være flere penge i biodiversitet end i bøffer. Det kræver, at naturen bliver et seriøst punkt for ESG-rapportering, så landmænd, pengeinstitutter og politikere får øjnene op for de økonomiske fordele ved at bidrage til Danmarks biodiversitet, skriver Anna Worm.

Der findes mange tilskudsordninger, som kan gøre det rentabelt at drive arealerne, samtidig med at der er plads til udvikling af biodiversitet, skriver Anna Worm.
Der findes mange tilskudsordninger, som kan gøre det rentabelt at drive arealerne, samtidig med at der er plads til udvikling af biodiversitet, skriver Anna Worm.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anna Worm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landmændenes økonomiske interesser i at drive deres landbrugsarealer rentabelt og udviklingen af biodiversitet på de mange arealer, som de danske landmænd besidder, stilles ofte op som hinandens modsætninger.

Hvis man dykker lidt ned i de muligheder, der ligger landbruget for, vil det dog for mange vise sig som en falsk modsætning. Der findes nemlig mange tilskudsordninger, som kan gøre det rentabelt at drive arealerne, samtidig med at der er plads til udvikling af biodiversitet. 

Desværre når mange af de penge, der er sat af til at udvikle biodiversiteten, aldrig ud til landmanden, selvom politikerne i teorien er gavmilde med tilskudskronerne. Det gør de blandt andet ikke, fordi vi har haft et meget ensidigt fokus på CO2 i bæredygtighedsdebatten. Det store fokus på klima og effektivitet har sparket diskussionen om biodiversitet i landbruget lidt til hjørne.

Vi har formået at kvantificere klima og kvalificere vores kollektive viden om emnet, når det kommer til klima. Den øvelse skal vi også i gang med, når det kommer til biodiversitet – for den har haft trange kår alt for længe.

Dyrk biodiversitet i ESG-ordninger

Klima har i flere år været det, som investorerne, kreditorerne og dermed pengeinstitutterne har kigget efter. Når der har været investeret på det grønne område, har der været investeret i klima.

Skal de økonomiske institutter, som spiller så stor en rolle i økonomien i dansk landbrug, være med til at finansiere og gøre det rentabelt at øge fokus på biodiversitet i landbruget, kræver det, at vi som samfund – og fra politisk hold - sætter fokus på, at biodiversitet er et parameter, vi skal måle seriøst på, når vi skal kvantificere den grønne omstilling.

Læs også

Vi skal skabe et økonomisk sprog for biodiversitet, da det vil gøre det lettere at skabe efterspørgsel efter biodiversitet. 

For hvordan kvantificerer man markfirben, tyndakset gøgeurt og rødlig perlemorssommerfugl, så de passer ind i et excel-ark?

Vi kan på ingen måde redde naturen med skovrejsning og blomsterstriber i vejkanten. Sidstnævnte er der desuden heller ikke penge i – hverken for landmanden eller bankmanden.

Men der findes en mulighed for – og det skal vi sikre os, at alle fra landmand til landsbank ved – at der kan være flere penge i biodiversitet end i bøffer.

Biodiversitet giver økonomiske muligheder

De nuværende støtteordninger spiller en rolle, når vi skal lære at anerkende værdien af biodiversitet. Et eksempel på en ordning, der kan give økonomi i biodiversitet for landmanden, er den ekstensiveringsordning, som kan søges til efteråret, hvor man kan få 82.500 kroner per hektar til udlægning af natur. 

Der findes arealer, hvor der er penge i at tænke mere i biodiversitet grundet de mange tilskudsordninger.

Anna Worm
Afdelingsleder, Fjordland

Det vil for nogle landmænd med mindre rentable arealer være en god forretning. Det er også en god løsning for naturen. 

Jeg siger ikke, at vi skal udtage den gode og rentable dyrkningsjord, vi har i Danmark. Men der findes arealer, hvor der er penge i at tænke mere i biodiversitet grundet de mange tilskudsordninger.

Det kræver for det første, at landmanden ved, at disse tilskudsordninger findes. Her spiller jeg selv som rådgiver bestemt også en rolle.

Men det kræver, at biodiversitet bliver et parameter, vi kommer til at måle seriøst på i ESG-rapporteringen. 

Det vil nemlig også medføre, at biodiversiteten kan få en langt højere værdi i sig selv, hvilket også er til gavn for de mange planter og dyr, som kan komme til at gro på og bebo arealerne.

Bygger vi biodiversitet og natur ind som seriøse målepunkter for ESG-rapporteringer, vil både landmænd, pengeinstitutter og politikere få øjnene op for de midler, der kan være med til at gøre det relevant for danske landmænd at skabe et positivt bidrag til vores lands biodiversitet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Worm

Afdelingsleder for Miljø, Natur og Klima, rådgiver, Fjordland
Landskabsforvalter

0:000:00