L&F: Nye klimakostråd skal ikke være et moraliserende projekt

DEBAT: Danskerne følger ikke de nuværende kostråd, og efterlevelsen bliver næppe bedre af, at vi får nye, klimavenlige kostråd. De skal tænkes ind i den eksisterende madkultur, så danskerne ikke oplever dem som et uoverskueligt projekt, skriver Line Munk Damsgaard.

Af Line Munk Damsgaard
Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer

Blandt de første kostråd fra 1976 lød det "Spis varieret" og "Spis ikke for meget". I de nuværende kostråd genfinder vi samme budskab i det såkaldte overkostråd, som lyder "Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv".

Det er positivt, at der er stabile og klare budskaber om kost og ernæring i de officielle råd.

Ikke desto mindre er forvirringen stor hos mange. Årsagen er sikkert, at vi bliver tæppebombet på sociale medier og internettet med skråsikre holdninger til mad og ernæring. Der lanceres et utal af stærkt divergerende informationer, som langt fra altid er baseret på viden og til tider er i direkte modstrid med den videnskabelige evidens.

Den følelsesladede og uvidenskabelige del af ernæringsdebatten skaber nye dimensioner og krav til formidlingen fra myndighederne. Og det bliver bestemt ikke mindre vigtigt, når kostrådene fremadrettet ikke kun skal favne sundheden, men nu også klimaet.

Rådene om at spise varieret og ikke for meget var gode råd i 1976 og er det stadig i dag. Faktisk kunne rækken af kostråd koges ned til budskabet om at spise varieret og det, der matcher kroppens behov, hverken mere eller mindre. Hvis vi fulgte dét, ville både sundheden og klimaet vinde.

Danskerne følger ikke kostrådene
Men danskerne følger ikke kostrådene. Faktisk lever kun ganske få danskere op til rådene og ifølge Landbrug & Fødevarers analyser kender to ud af tre dem slet ikke.

Efterlevelsen og kendskabet bliver desværre nok ikke bedre af, at vi får nye kostråd, med mindre der gøres noget væsentligt anderledes i forhold til udbredelse og implementering. De, der lytter til og interesserer sig for kostrådene, er i høj grad dem, der allerede spiser sundt og dermed reelt ikke har behov for kostråd.

Skal vi mindske den samfundsmæssige ulighed og polarisering i sundhed, er det nødvendigt at kommunikere kostrådene mere målrettet. Ligesom vi skal passe på med at afskrække danskerne med anbefalinger, der ligger langt fra den eksisterende madkultur.

Den enkelte dansker må ikke opleve det som et fraværende, moraliserende og uoverskueligt ”projekt” at gå ind i. I bedste fald vil dét resultere i status quo, i værste fald kan man frygte en trodsreaktion med mere usunde og mindre klimavenlige valg af fødevarer til følge.

Vi skal også huske, at det er de færreste, der tænker på vitaminer og proteiner, når de vælger den mad, de skal spise. Smagen spiller en langt større rolle – det gør pris og tilgængelighed i høj grad også.

Vil vi have danskerne til at spise flere grøntsager, bønner, linser og bælgfrugter er det derfor afgørende, at spiseoplevelsen højnes, så produkterne bliver mere attraktive for alle danske hjem.

Der skal ikke herske nogen tvivl: Det er godt, at vi har officielle kostråd. De er en god retningsgiver, og de er ikke mindst den saglige og faglige grundpille, vi skal holde fast i, når følelser og holdninger fylder mere end viden og fakta. 

Forrige artikel KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven Næste artikel Kommunal chef: Klimavenlig køkkendrift skal på finansloven Kommunal chef: Klimavenlig køkkendrift skal på finansloven
Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

DEBAT: Regeringen har valgt at lave klima-aftaler sektor for sektor med fokus på tilskud og tekniske krav. Usikkerheden forbundet med den type klimapolitik gør den grønne omstilling unødigt dyr. Det kan løses simpelt: én aftale om højere afgifter på CO2-udledninger, der dækker alle sektorer, skriver Lars Gårn Hansen.