L&F: Fødevareklyngen drømmer om en lykkelig skilsmisse fra briterne

Af Frank Øland
Områdedirektør og cheføkonom, Landbrug & Fødevarer
 
Når Storbritannien om et halvt år forlader EU, så håber vi i fødevareklyngen, at det sker uden den store dramatik.

Danmark og Storbritannien har en historisk lang handelsrelation – også når det gælder fødevarer. Derfor ser vi i Landbrug & Fødevarer helst, at samhandlen fortsætter uhindret, og at de gode relationer til Storbritannien ikke lider skade.
 
Vi håber, at politikerne bliver enige om en overgangsordning, der betyder, at Brexit reelt ikke får konsekvenser for dansk fødevareeksport til Storbritannien før udgangen af 2020. På den måde vil det give parterne tid til at lave en god handelsaftale.

Så få barrierer så muligt
For fødevareklyngen vil en god handelsaftale være en aftale uden tariffer og med så få barrierer for handlen som muligt.

En af de forhindringer, som vi næppe slipper for, når Storbritannien bliver et land uden for EU, er eksportcertifikater. Her er håbet, at der bliver lavet en fleksibel ordning, så eksportcertifikater kan udstedes på stedet; nemt, billigt og hurtigt, så det ikke bliver en forhindring for den tætte samhandel og de globale produktionskæder.

Tid er især en faktor for ferske fødevarer og fødevarer med kort holdbarhed. Det er afgørende, at varerne ikke fanges i timelange køer ved grænsen eller må vente i lang tid på at få udstedt og behandlet certifikater.  

Udfordring for produktionskæder
De danske fødevarevirksomheder har både eksport fra EU til Storbritannien og den anden vej. Nogle fødevarer når at passere grænsen mellem EU og Storbritannien hele fire gange på vejen fra gård til forbruger, når forarbejdningen sker i flere trin.

Vi håber, at politikerne bliver enige om en overgangsordning, der betyder, at Brexit reelt ikke får konsekvenser for dansk fødevareeksport til Storbritannien før udgangen af 2020, hvilket ville give parterne tid til at lave en god handelsaftale.

Frank Øland
Områdedirektør og cheføkonom, Landbrug & Fødevarer

Selv små forhindringer kan gøre, at sådanne produktionskæder må genovervejes. En smidig løsning med minimal grænsekontrol og effektiv udstedelse af oprindelsescertifikater med videre er derfor nødvendig.

Risikoen, for at der ikke kan opnås enighed om en ”backstop”-løsning, er desværre reel. EU kommer ikke til at acceptere det britiske forslag om et frihandelsområde, hvor Storbritannien blandt andet skal opkræve told på vegne af EU.

Tariffer vil ramme hårdt
I Theresa Mays tale, efter at hun kom hjem fra EU-topmødet i Salzburg, afviste hun meget kategorisk de løsningsmodeller, EU er kommet med. Hun gentog også, at ”no deal” er bedre end en dårlig aftale.
 
Forhandlerne bør derfor være meget kreative i forsøget på at finde en løsning, der kan tilfredsstille begge parter. Hvis ikke det sker i tide, så kan udtrædelsen af EU godt udsættes, men næppe så længe, at det kommer til at forstyrre europaparlamentsvalget 23.-26. maj 2019.
 
I tilfælde af at Storbritannien forlader EU uden en aftale, så er antagelsen normalt, at både EU og Storbritannien straks vil indføre de MFN-tariffer, som EU i dag har over for alle lande, EU ikke har indgået en handelsaftale med.

Modelberegninger viser, at det vil reducere fødevareeksporten fra Danmark til Storbritannien med op imod 75 procent.

Produktion og forarbejdning kan forsvinde
Storbritannien kan dog også vælge at indføre lavere eller slet ingen tariffer. De skal blot gøre det over for alle de lande, som de ikke har en handelsaftale med, hvis de vil følge spillereglerne i WTO.

Jo lavere tariffer de starter ud med, jo dårligere er deres forhandlingsposition imidlertid, når de efterfølgende skal indgå nye handelsaftaler.
 
Uden en handelsaftale mellem EU og Storbritannien vil EU med stor sandsynlighed følge WTO-reglerne og indføre MFN-tariffer på import fra Storbritannien.

Det er et problem for de fødevarer, der passerer grænsen flere gange på vejen fra gård til bord. Det kan medføre, at produktion og forarbejdning flytter fra EU til Storbritannien eller den anden vej. Det kan også betyde, at noget produktion og forarbejdning helt forsvinder.

Vi forbereder os – men håber
I fødevareklyngen forbereder vi os på en fremtid uden Storbritannien i EU.

Det gør vi blandt andet ved at opdyrke nye eksportmarkeder, ved at være i tæt dialog med myndighederne, ved at forberede os på at skulle bruge certifikater til eksporten til Storbritannien og ved at opretholde den gode dialog med vores britiske samhandelspartnere.

Så som de fleste drømmer vi selvfølgelig om en lykkelig skilsmisse uden tariffer.