Mette Maix
Bjarne Werner MunckNy direktion hos Berlingske Media
Mette Maix og Bjarne Munck vil fremover udgøre Berlingske Medias direktion som henholdsvis administrerende direktør og driftsdirektør.
Maix kommer fra direktørposten i Føtex og har en lang karriere i detailbranchen bag sig, blandt andet som kædedirektør for SuperBrugsen og markedsdirektør for Tesco. Hos Berlingske Media fremhæves hendes kompetencer inden for branding og kundeadfærd, som skal i spil i forbindelse med Berlingske Medias transformation:
”Efter en god proces med et stærkt kandidatfelt er valget faldet på en stærkt kundeorienteret profil. Mette Maix har arbejdet i en branche, der er i hastig forandring og har stor erfaring med branding, kundeadfærd og transformation af virksomheder, og hun har i sine tidligere stillinger demonstreret stærke ledelseskompetencer,” lyder det fra Berlingske Medias bestyrelsesformand Kim Graven-Nielsen.
Bjarne Munck har været fungerende administrerende direktør siden november og forbliver trods ansættelsen af Mette Maix i virksomhedens direktion. Det sker ved oprettelsen af en driftsdirektør-stilling, som han tiltræder, når Mette Maix 8. februar har første arbejdsdag hos Berlingske Media.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Livet på landet er den nye slagmark













