Ukraine-krise får EU-lande til at sløjfe grønne tiltag i landbruget mod Danmarks vilje

På et rådsmøde er EU-landenes landbrugsministre blevet enige om at give tilladelse til at dyrke braklagt jord for at komme fødevarekrisen i forbindelse med krigen i Ukraine til livs. Danmark stemte som eneste land imod. Fødevareminister Rasmus Prehn kalder det "uhensigtsmæssigt".

Ukraine bliver kaldt "Europas brødkurv" på grund af landets store kornproduktion. Derfor skulle EU's landbrugsministre mandag diskutere den europæiske fødevaresituation. Fra Danmark deltog fødevareminister Rasmus Prehn. Arkivfoto.
Ukraine bliver kaldt "Europas brødkurv" på grund af landets store kornproduktion. Derfor skulle EU's landbrugsministre mandag diskutere den europæiske fødevaresituation. Fra Danmark deltog fødevareminister Rasmus Prehn. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: Et flertal af EU's medlemslande har valgt at sætte den grønne omstilling på pause for at fokusere på den europæiske fødevaresituation.

Det konkluderer fødevareminister Rasmus Prehn (S), efter han og EU's andre landbrugsministre mandag mødtes i Bruxelles for at diskutere fødevareproblemer set i lyset af krigen i Ukraine. Rusland og Ukraine står tilsammen for 30 procent af verdens kornproduktion.

Et flertal af ministrene blev enige om at gøre det muligt for medlemslandene at opdyrke brakjord, som ellers er jord, der er taget ud af landbrugsproduktionen for at beskytte miljøet. Og det er ifølge Rasmus Prehn den helt forkerte vej at gå.

"Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret begrænset. Til gengæld vil de klima- og miljømæssige påvirkninger være ret store," siger Danmarks fødevareminister og fortsætter:

"Det er uhensigtsmæssigt. Tiden var inde til at bruge krisesituationen til at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling frem for at trække håndbremsen. Det er vi ærgerlige over."

Danmark stemte som eneste land imod, mens Tyskland og Italien undlod at stemme.

Det er op til medlemslandene at implementere brakordningen. I Danmark er det forligskredsen bag landbrugsaftalen fra 2021, der beslutter, hvordan det skal foregå.

Hvad er brak?

Braklagte arealer er landbrugsarealer, der i en periode tages ud af landbrugsproduktionen. 

Når områder udlægges til brak må de heller ikke anvendes til opbevaring af landbrugsprodukter som halmballer og ensilagestakke, ligesom at man heller ikke må fjerne plantemateriale, høste græsset eller anvende sprøjtemidler på arealerne. 

Formålet er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt at minimere risikoen for udvaskning af kvælstof, der er skadeligt for miljøet.


Kilde: Landbrugsstyrelsen

Prehn: Det er en gammeldags måde at tænke på

Rasmus Prehn mener, at EU-ministrene bør have satset langt mere på græs- og planteprotein, og at hans ministerkollegaer i det hele taget har "misset en chance" for at kickstarte den grønne omstilling.

"Man skal gøre det på den klogeste måde, og vi synes, at nogle af tingene er lidt kontraintuitive og også en meget gammeldags måde at tænke på, hvor man lidt i panik hiver de gamle varer ned fra hylderne i stedet for at udvikle noget, der er klogere, smartere og mere innovativt," siger fødevareministeren.

Vi synes, at nogle af tingene er lidt kontraintuitive og også en meget gammeldags måde at tænke på, hvor man lidt i panik hiver de gamle varer ned fra hylderne i stedet for at udvikle noget, der er klogere, smartere og mere innovativt

Rasmus Prehn, fødevareminister, S

Det er europaparlamentsmedlem Pernille Weiss (K) enig med ministeren i.

Onsdag skal Europa-Parlamentet debattere løsningerne på fødevarekrisen, og står det til Pernille Weiss, er det en forkert beslutning at opdyrke brakjord.

"Man skal lige spise brød til. Man skal ikke med det samme beslutte, at det er den nødvendige konsekvens at slække på den grønne omstilling. Jeg ser nogle muligheder for meget stærkt at begrænse den konsekvens, hvis man tænker sig om og ikke går i panik og smider afgrøder ud på de braklagte marker," siger hun.

Hendes modstand mod at opdyrke brakjord stemmer ikke så godt overens med hendes gruppe i Parlamentet, konservative EPP, som i en pressemeddelelse slår fast, at "tiden er inde til at dyrke så mange fødevarer, som vi kan". Det er den holdning, gruppen vil lægge for dagen, når Parlamentet senere på ugen stemmer om sin egen resolution om fødevarekrisen i Ukraine.

En "trykseksten" til nye teknologier

Den konservative politiker nævner helt konkret biologiske pesticider og lodrette marker som teknologier, der kunne hjælpe på den akutte problemstilling. Men det vil kræve en hurtigere godkendelsesproces i EU og flere midler, lyder det.

"Vi skal bruge fødevarekrisen til at investere i nye teknologier, som ellers ville have en meget tung og udfordrende rejse ind på markedet. Vi må give dem en trykseksten med statsstøtte og EU-støtte," siger Pernille Weiss.

Også europaparlamentsmedlem Margrete Auken (SF) bakker op om den danske kamp imod dyrkning af brakjord. Hun er med egne ord "rystet" over, at nogle politikere vil sætte den grønne omstilling af landbruget på pause.

"Det er et kæmpe problem, at den russiske og ukrainske hvedeproduktion sandsynligvis får et ordentligt knæk. Svaret på det skal ikke være at ødelægge vores natur yderligere. Svaret skal naturligvis være at producere lidt mere hensigtsmæssigt i forhold til at sikre mad til mennesker," siger hun.

SF’eren understreger, at klimapolitik også er sikkerhedsstrategi, og at ministrenes enighed mandag derfor er den helt forkerte retning.

"Hvad er det for en verden, de forestiller sig? Hvad er det for nogle mirakler, der skal komme susende fra en anden planet? Det her kan virkelig hidse mig op," siger hun.

Fra dyrefoder til madafgrøder

Margrete Auken mener, at en af løsningerne på det akutte fødevareproblem er at omlægge noget af landbrugets produktion, så der bliver produceret mere mad til mennesker – og mindre til landbrugsdyrene.

"Vi dyrker ikke så mange fødevarer, som vi kan, ved at hælde al maden gennem grise og køer," siger hun.

Vi dyrker ikke så mange fødevarer, som vi kan, ved at hælde al maden gennem grise og køer.

Margrete Auken, MEP, SF

Samme synspunkt luftede Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening i Altinget for nylig, men fødevareminister Rasmus Prehn forklarer, at temaet ikke var oppe at vende på debatten i Ministerrådet.

"Ordførere og grønne organisationer har talt med reference til, hvordan man håndterede situationen under Første Verdenskrig, hvor man skruede ned for den animalske produktion for at skrue op for planteproduktionen, fordi man kan mætte flere munde med planteføde," siger ministeren.

Det kommer dog ikke til at ske på hans vagt, forsikrer han.

"I Danmark har vi en stor økonomi, som bygger på animalsk produktion. Jeg vil være ked af som dansk landbrugsminister at trække tæppet væk under dem. Og slet ikke i en krisetid, hvor man er hårdt ramt i forvejen," siger han og fortsætter:

"Men det er klart, at den lange sigt er, at vi langsomt og sikkert skal stille om til at have langt mere plantebaseret føde, for det er der også en efterspørgsel på, og danskerne er klar over, at det er bedre for sundheden og for klimaet."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (S)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita