Debat

Svar til Danish Crown: Fremtiden er kun bæredygtig med en kraftig reduktion i kødforbruget

REPLIK: Danish Crown vil gøre kød mere bæredygtigt, men vi har ikke tid til at vente på, at teknologien kan redde os. Vi kommer ikke udenom, at den langsomme omstilling af det danske landbrug kommer til at koste på Danish Crowns omsætning, skriver Evelien Westert.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Evelien Westert
Cand.scient.pol og økonomikonsulent

I et indlæg i Altinget 25. september argumenterer Danish Crowns direktør, Jais Valeur, for at vi i klimakampen sagtens kan vælge at spise kød, så længe vi som forbrugere efterspørger det klimavenlige kød. Danish Crowns målsætning er at kunne levere bæredygtigt kød i 2030.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at løsningen for direktøren for Danmarks største slagterier er, at vi som forbrugere i overordnede træk fortsætter, som vi plejer. Det kræver en simpel SWOT-analyse hos Danish Crown at bekræfte, at den nuværende vegetariske bølge er en trussel mod omsætningen. Vi får derfor igen standardsvaret, som vi får på så mange andre klimaproblemer: Læn dig tilbage, teknologien skal nok løse det, du behøver ikke gøre det store.

Jais Valeur har ganske ret i, at kød er efterspurgt som aldrig før. Med det medfølger store klimakatastrofer, som ikke kan opvejes af, at grisens udslip reduceres med 25 procent eller mere. Det er hyklerisk, at Jais Valeur på den ene side hylder verdensmålene, mens FN-rapporter på den anden side fastslår, at vi skal væk fra animalske produkter.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

At droppe kødet er nemlig den absolutte mest effektive metode at reducere sit CO2-udslip på. En plantebaseret diæt kan reducere drivhusgasudledning fra vores fødevareforbrug med op til 73 procent, afhængigt af hvor vi bor. En plantebaseret kost reducerer forbruget af ferskvand med en tredjedel. Spiste alle på kloden vegansk, ville vi kun bruge 24 procent af det landbrugsareal, vi dyrker i dag.

Vi har ikke tid
Vi europæere skal reducere vores kødforbrug med mindst 50 procent i 2050 for at leve op til Paris-aftalen. Samtidig med dette skal landbruget reducere deres udslip. Vi må gøre op med den endeløse trædemølle af konstant større landbrug, flere svin og lavere priser. Trædemøllen er hverken bæredygtig økonomisk eller miljømæssigt, og den har ingen effekt på dyrevelfærden.

Valeurs kronik lyder mest af alt som et reklamestunt, der skal få os til at føle ro i maven, når vi køber ind til koteletter i aften.  

Evelien Westert
Cand.scient.pol og økonomikonsulent

Landbrugsdyr under nuværende produktionsforhold kræver både plads, foder og antibiotika. Tre ting, der hverken er godt for vores miljø, vores sundhed eller dyrevelfærden. Skal vi på nogen måde forandre det, kræver det tid. Tid, vi ikke længere har. Vi kan slet ikke vente på, at teknologien måske når det.

Skal vi derudover både give grise dyrevelfærd, samtidig med at de skal tage mindre plads, udlede færre gasser og svine mindre på markerne, så strider klimamålet og dyrevelfærdsmålet komplet imod hinanden.

Valeurs kronik lyder mest af alt som et reklamestunt, der skal få os til at føle ro i maven, når vi køber ind til koteletter i aften.

Drastisk reduktion i kødforbruget
Vi kan flyve frem og tilbage til så mange konferencer, vi vil, for at tale om bæredygtigt kød. Vi kan teste, forsøge, måske mislykkes for så at prøve en ny metode, der kan få grisens samlede klimabelastning reduceret. I den periode er der kommet flere mennesker til, som også vil have gris. Og så er den samlede udledning lige pludselig ikke reduceret længere.

Læs også

Vi kan forsøge i årevis at få reduceret antallet, men sandsynligvis ikke helt undgå, at 25.000 smågrise dør hver eneste dag i de danske stalde – af kulde, af sult eller de bliver klemt ihjel. Og kan vi overhovedet have en masseproduktion af dyr uden antibiotika? Vi er alle enige om, at der skal have mere dyrevelfærd i staldene. Vi har bare indtil videre ikke set nogle effekter, imens produktionstallet bare stiger og stiger.

Vi bør være bevidste om, hvilke konsekvenser det har for os selv, og ikke mindst vores børn, hvis vi ikke enten reducerer kødforbruget drastisk eller dropper det helt. Det kan vi sagtens, uden hverken at miste proteiner, mineraler og vitaminer.

Efterspørgsel fra befolkningen
Jeg tror dog på, at mange vil hælde til Jais Valeurs løsningsforslag, da den ikke virker særlig drastisk. Befolkningen skal efterspørge en reformeret kødproduktion. Selvom det betyder, at de får lidt mindre kød for pengene. Der kommer ikke mere ’klimavenligt’ kød, hvis ikke forbrugerne er klar til at vælge den til.

Men hvorfor så i det hele taget som forbruger vælge kød til, hvis en vegetarisk løsning allerede fra dag ét reducerer CO2-udslippet, frigør mere plads og ikke bruger antibiotika? Har vi ikke i generationer forandret og tilpasset os selv til nye anskuelser? Der er jo heller ikke en rigtig kat i fastelavnstønden længere.

Markedet for vegetariske og veganske produkter har bevæget sig langt hurtigere, end landbruget har kunnet nå at flytte sig en millimeter. Særligt de sidste par år er der kommet rigtig mange miljøvenlige alternativer til kød, der er nemme at gå til og fungerer i hverdagen. Man kan endda gro kød i et laboratorium. Det vil flere indse er vejen frem.

Jeg tvivler på, om dyreproduktionen nogensinde kan hamle op med den udvikling og vil kunne stille med et anstændigt produkt, der reelt er klimavenligt.

Om Jais Valeur vil det eller ej: Den langsomme omstilling af det danske landbrug kommer til at koste på Danish Crowns omsætning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00