Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jesper Roholm Friis

Topchef i Lagkagehuset stopper med øjeblikkelig virkning

23. august 2019 kl. 13.34

Lagkagehusets administrerende direktør, Jesper Friis, har valgt at forlade bagerkæden. Det oplyser Børsen.

"Jeg meddelte for fem måneder siden min formand, at jeg er i en familiemæssig situation, som kræver min opmærksomhed, og som med det arbejdspres og de tider, der er ved sådan et topjob, ikke har kunnet forenes," udtaler den afgående direktør til Børsen og understreger, at beslutningen har været langtfra let.

Jesper Friis har været administrerende direktør i Lagkagehuset siden 2015. Han beskriver sine oplevelser i Lagkagehuset som en fantastisk rejse og udtaler til Børsen: "Vi havde 35 butikker i Danmark, da jeg startede, som havde en masse udfordringer og ambitioner. Nu står vi med en fod i både London og New York, og vi har passeret en milliard kroner i omsætning. Det tror jeg ikke, at der var nogen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig."

Lagkagehuset offentliggjorde i maj et underskud på 182 millioner kroner og en stigning i kædens samlede gæld, der nu er på 1,3 milliarder kroner. Jesper Friis har udtalt, at regnskabet bærer præg af, at Lagkagehuset stadig afskriver på købesummen, og at virksomheden er kernesund.

Jesper Friis har tidligere arbejdet som administrerende direktør i Danish Crown og har også haft ledende stillinger i Carlsberg og Toms. 

Det er engelske Jason Cotta fra London, der bliver ny administrerende direktør for Lagkagehuset. Han kommer fra en direktørstilling hos Costa Coffee.

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026