Debat

Vognmænd: Dyretransporter er udsat for urimelig ansvarsfordeling

DEBAT: Det burde alene være landmandens opgave at vurdere dyrs transportegnethed. Men også chauffører og vognmænd bliver holdt ansvarlige, hvis et dyr var uegnet til transport. EU-reglerne bør ændres, skriver Erik Østergaard.

Manglende transportegnethed, der skyldes gamle skader, bør alene være landmandens ansvar, mener DTL.
Manglende transportegnethed, der skyldes gamle skader, bør alene være landmandens ansvar, mener DTL.Foto: Presse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dyrevelfærden under transport har det generelt godt i Danmark. Vi har mange gode vognmænd og chauffører, der hver eneste dag arbejder hårdt for at løse transportopgaverne på en god og professionel måde. Det slår dog skår i glæden for dyretransportørerne, at de bliver holdt ansvarlige for forhold, som de hverken kan kontrollere eller har indflydelse på.

Det er aldrig sjovt at være skydeskive for andres fejl. Det gælder også, hvis man transporterer dyr og oplever, at man bliver stillet til regnskab for, om de dyr, man henter hos landmanden, opfylder lovens krav til at være egnede til transport.

Med en bedre og mere rimelig ansvarsfordeling vil man faktisk kunne højne dyrevelfærden i forbindelse med transport, og derfor efterspørger DTL en politisk indsats for at forbedre området.

Urimelig ansvarsfordeling
Det er ikke en chaufføropgave for alle og enhver at køre med dyr, og det er vigtigt, at branchen kan tiltrække gode chauffører, der både har flair for at håndtere dyrene og kan opfylde de mange krav til uddannelse, dokumentation og betjening af køretøjet.

Set i et dyrevelfærdsperspektiv er transportfasen et kritisk punkt, fordi dyrene i forbindelse med transporten kommer ud af deres vante omgivelser. 

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL

Set i et dyrevelfærdsperspektiv er transportfasen et kritisk punkt, fordi dyrene i forbindelse med transporten kommer ud af deres vante omgivelser. De skal passere læsseramper og blandes muligvis med dyr, som de normalt ikke går sammen med. Derfor er det også naturligt, at området er lovreguleret og kontrolleres af myndighederne for at sikre dyrene under transport.

Lovgivningen om dyretransport findes i EU's transportforordning, som helt rimeligt blandt andet bestemmer, at dyr skal være egnede til transport for at måtte transporteres. Manglende transportegnethed kan især skyldes skader, som betyder, at dyret kan komme til at lide under transporten, fordi det eksempelvis har sår eller ikke kan støtte ordentligt på benene.

Når dyretransporten ankommer til slagteriet, kontrolleres dyrene af den stedlige dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Det er blandt andet dyrlægens opgave at kontrollere, om dyrene var egnede til transport. Hvis dyrlægen vurderer, at et eller flere dyr ikke var egnede til transporten, kan der komme en sag ud af det, og i den forbindelse holder de danske myndigheder ofte både vognmand, chauffør og besætningsejer ansvarlige, selvom dyrets mere eller mindre skjulte skade er opstået hos besætningsejeren længe inden transporten.

Det er en urimelig ansvarsfordeling, at chauffører og vognmænd lastes, fordi hverken chauffør eller vognmand har indflydelse på dyrenes tilstand forud for transporten. Manglende transportegnethed, der skyldes gamle skader, bør derimod alene være landmandens ansvar, da det er landmanden, der har besluttet at sende dyrene afsted, og fordi landmanden har kendt dyrene i månedsvis og ligeledes kender deres eventuelle sygdomshistorie. Chaufføren ser kun dyrene i få minutter i forbindelse med pålæsningen og har i praksis ikke mulighed for at kontrollere dem ordentligt.

Læs også

Myndighederne fastholder
Det er min påstand, at dyrevelfærd under transport kan højnes ved at justere ansvaret for transportegnethed i en mere hensigtsmæssig retning, så aktørerne ansvar koncentreres om det, som de i praksis har indflydelse på og mulighed for at kontrollere.

Det vil skabe en mere professionel atmosfære i branchen, påvirke produktionsbeslutninger i landbruget, så eventuelle transportegnethedssager undgås og gør det nemmere at tiltrække og fastholde de gode chauffører, som er afgørende for dyrenes velfærd under transport.

I debatten om ansvarsfordelingen oplever DTL stor lydhørhed over for vores synspunkt fra alle sider. Myndighederne i form af Fødevarestyrelsen fastholder imidlertid sin vurdering af, at den nuværende fælles ansvarsfordeling følger af transportforordningen.

EU-Kommissionen har planlagt at reformere transportforordningen i forbindelse med "Farm to fork"-strategien i 2023, og DTL vil arbejde for, at spørgsmålet om ansvarsfordeling kommer til at indgå i reformen af transportforordningen, så dyretransportørerne vilkår bliver bedre.

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00