Bliv abonnent
Annonce
Debat

Applaus: Der er langt flere vælgere i kulturprojekter, end politikerne går og tror

Når kulturelle projekter og institutioner er skabt ud af reel lokal forankring, og når de lykkes med at være samlingspunkt for mennesker, kan en by og en kommune blomstre, fastholde borgere og sågar tiltrække nye gode kræfter, skriver Lene Struck-Madsen.
Når kulturelle projekter og institutioner er skabt ud af reel lokal forankring, og når de lykkes med at være samlingspunkt for mennesker, kan en by og en kommune blomstre, fastholde borgere og sågar tiltrække nye gode kræfter, skriver Lene Struck-Madsen.Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
10. november 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra Fanø til Frederiksberg pitcher politikere alle mulige gode idéer, der skal gøre lige præcis deres kommune mere attraktiv, og som skal sikre deres parti flest stemmer til kommunalvalget.

DR's hjemmeside kan man holde øje med de vigtigste kommunale emner. Udover de meget præsente emner som forsvar, miljø- og klimatilpasning samt velfærd og infrastruktur, bemærker man også en kategori af valgemner, som vi kunne kalde "liv i det lokale".

Det gælder for eksempel planerne om et nyt hotel på Fanø, der skal skabe arbejdspladser og tiltrække turister, en ny sportshal på Frederiksberg, der skal aktivere de sportsglade borgere, og nybyggeri og foreningsliv i Vallensbæk med videre.

Formålene med disse projekter handler gerne om at skabe mere liv, fastholde borgere i kommunen eller at tiltrække turister.

I denne anledning har Applaus et gratis råd til landets kommunalpolitikere: Tænk dog kulturprojekter ind som katalysator for velfærd, arbejdspladser og befolkningstilvækst – især i landdistrikterne.

Læs også

Ingen gider bo i en kedelig kommune

"Det giver da sig selv. Uden aktiviteter er der ingen der har lyst til at bo og leve i en kedelig kommune."

Så kontant lød svaret fra en af de 1.027 borgere der svarede på Applaus' Kulturbarometer, der udkom 21. oktober, og som handler om borgernes holdning til kulturen i deres kommunale kontekst. Resultaterne fra undersøgelsen viser et tydeligt billede af, at borgerne tilskriver kulturen en stærk lokal værdi:

  • 81 procent mener, at et varieret kulturudbud i kommunen er vigtigt
  • 75 procent ser et rigt kulturliv som en investering i lokalsamfundet
  • 88 procent oplever, at kulturinstitutioner som museer, teatre og biblioteker skaber liv og aktivitet

Den hyppigste forklaring blandt borgerne på, hvordan kultur skaber værdi, er, at den samler mennesker og styrker fællesskaber. Flere peger også på, at kulturtilbud er decideret afgørende for, om det er attraktivt at leve sit liv i kommunen.

Når kulturelle projekter og institutioner er skabt ud af reel lokal forankring, og når de lykkes med at være samlingspunkt for mennesker, kan en by og en kommune blomstre, fastholde borgere og sågar tiltrække nye gode kræfter. Det er da klart.

Læs også

Ebeltoft og Svendborg viser vejen

Et klasseeksempel på, hvordan kulturprojekter kan skabe vækst og livskvalitet, er Maltfabrikken i Ebeltoft.

Kulturhuset – der ellers var tæt på at være blevet et butikscenter – voksede ud af et lokalt ønske om at skabe et fælles kultursted for byens borgere. Her kan man tage til koncerter, spise mad, shoppe, se kunstudstillinger og frem for alt mødes på tværs. Kulturhuset tiltrækker årligt cirka 500.000 gæster, og det vækker en interesse for nye tilflyttere til byen.

Kommuner, der investerer i kultur, får masser igen.

Lene Struck-Madsen
Direktør, Applaus

Maltfabrikken er blevet byens hjerte og samlingspunkt for både lokale og turister, og samtidig er det en god forretning i kroner og ører. En rapport bestilt af Syddjurs Kommune fra 2022 viser, at hver en krone investeret i Maltfabrikken kommer fire gange igen i form at skatteindtægter, turisme og forbrug. Samme rapport viste, at langt størstedelen af de adspurgte ser Maltfabrikken som en god ting for kommunens image og identitet.

Et andet godt eksempel er Svendborg Kommune, der oplever befolkningstilvækst, hvor netop et stærkt kulturliv er en medvirkende faktor for, hvorfor især flere børnefamilier fra København vælger at bosætte sig i kommunen. I Svendborg er der muligheder både for dem, der gerne vil skabe kultur og erhverv og dem, der gerne vil nyde en by, der er spændende og attraktiv at bo i.

Kommuner, der investerer i kulturinstitutioner og –projekter, får masser igen, både i form af penge i kassen, glade borgere, befolkningstilvækst og et positivt omdømme.

Hvorfor der ikke er flere politikere, der slår sig op på kultur, er mig en gåde. Lad dette hermed være en opfordring til lokalpolitikere op til kommunalvalget at satse på lokalt forankrede kulturprojekter. God valgkamp.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026