Bliv abonnent
Annonce
Om  
Trine Nielsen

Bestyrelsesleder for Filminstituttet trækker sig efter massiv kritik af prestigebyggeri

Filmtaget ligger på Gothersgade i København på toppen af Filminstituttet. 
Filmtaget ligger på Gothersgade i København på toppen af Filminstituttet. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen
19. december 2024 kl. 17.02

Trine Nielsen, bestyrelsesleder for Det Danske Filminstitut, har valgt at trække sig fra posten. 

Det oplyser hun i en pressemeddelelse

Det sker på baggrund af omfattende kritik i forbindelse med opførelsen af Filmtaget, som åbnede den 15. august 2024.

"Tonen i hele debatten har været ualmindelig hård, og diskussionen omkring Filmtaget er nu blevet så voldsom og personlig, at jeg ikke ser anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesleder," lyder det fra Trine Nielsen. 

Filmtaget ligger på Gothersgade i København på toppen af Filminstituttet og blev åbnet med fire års forsinkelse. 

Læs også

Opførelsen af Filmtaget var oprindeligt budgetteret til 38,4 millioner kroner, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan den samlede pris ende på 150 millioner kroner.

Trine Nielsen retter et fokus på medierne og politikernes rolle i forløbet: 

"Jeg må konstatere, at visse politikere og medier ukritisk og entydigt tager part i den verserende juridiske tvist. Dette skader bygherres mulighed både i forhandlinger om et eventuelt forlig og positionen i den verserende voldgift," lyder det fra Trine Nielsen i pressemeddelelse

Trine Nielsen har siddet som formand for bestyrelsen i mere end tre år. 

Den øvrige bestyrelse i Det Danske Filminstitut fortsætter. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026