Christian Have: Børn har stadig ikke fuld adgang til kunst og kultur, 34 år efter Børnekonventionen blev vedtaget

Ulige adgang er ingen overraskelse

Ud fra almindelig logik burde det vække både harme og postyr, at vi gennem 34 år konsekvent har overtrådt FN’s konvention.

Alligevel er det desværre reelt en "underraskelse”. For den artikel, vi stadig overtræder – nummer 31, styk 1 og 2 – handler om kultur, der præcis som børn og unge ofte ender som det vedhæng, der bliver overset.

Mulighed for at forstå sig selv og sin baggrund og indgå i de kreative fysiske fællesskaber er en nøglefaktor i børn og unges dannelsesproces.

Christian Have
Kulturrådgiver og strategisk direktør, Have Kommunikation

I artiklen fremgår det, at landene forpligter sig til at sikre, at alle børn har fri og lige adgang til at deltage i kulturelle aktiviteter og aktiviteter, der stimulerer deres kreativitet.

Det, kan man mildeste talt ikke sige, er tilfældet i Danmark, hvilket gang på gang er blevet påvist.

De to primære årsager er dels, at socioøkonomisk svage familier i mindre grad end de mere velstillede har mulighed for at betale for, at deres børn får adgang til at benytte sig af kulturelle tilbud og kreative fritidsaktiviteter.

Den anden årsag er, at kommuner, der er pressede på økonomien, nærmest som en pavlovsk refleks skærer i budgetterne til kunst, kultur og institutioner, hvor børn og unge har adgang til kreativ udfoldelse.

Familier i disse kommuner har end ikke valgmuligheden. De må flytte, hvis deres børn skal have den rettighed, som den danske regering har forpligtet sig til at sikre.

Det belejlige bureaukratiske benspænd

Retfærdigvis må man kreditere Kulturministeren for at forsøge at rette op på uligheden og opfylde konventionen. Med indførslen af Kulturpasset har man forsøgt at hjælpe de mest udsatte unge.

Det har dog haft svingende succes. Relativt få er på nuværende tidspunkt blevet fordelt blandt målgruppen. Det tilskrives IT-problemer, men måske er der også en anden grund? Der skal skrives ansøgninger, der skal sagsbehandles og så videre, og så videre...

Det er ikke værdig, at vi ikke evner at sikre vores børn og unge fri og lige adgang til kunst, kultur og kreativ udfoldelse.

Christian Have
Kulturrådgiver og strategisk direktør, Have Kommunikation

De unge bliver viklet ind i en længere bureaukratisk proces, og sagsbehandlerne får flere opgaver på deres i forvejen overbelastede skriveborde. Men måske er det meget belejligt?

Kulturpasset bygger som så meget andet, når det kommer til kunst og kultur, på en finansieringsmodel med øremærkning, begrænset tidsperiode og puljer.

Det betyder, at man lynhurtigt kan trække det økonomiske tæppe væk og slippe for flere udgifter.

Hvis søgningen har været lav, er det et fremragende argument for ikke at forlænge det. Og kunst, kultur og kreativitet er trods alt mest noget krymmel på toppen, der ikke er så alvorligt.

Medmindre man reelt ønsker at overholde Børnekonventionen selvfølgelig, og anerkender præmissen om, at denne mulighed for at forstå sig selv og sin baggrund og indgå i de kreative fysiske fællesskaber er en nøglefaktor i børn og unges dannelsesproces, trivsel og sociale tilknytning.

Fri og lige adgang

Der er gået 34 år. 34 år med konsekvent overtrædelse af Børnekonventionen. Det er ikke værdig for et land som Danmark, at vi ikke evner at sikre vores børn og unge en så basal rettighed, at de har fri og lige adgang til kunst, kultur og kreativ udfoldelse.

Det er et politisk ansvar, at denne rettighed bliver sikret for alle børn uanset deres socioøkonomiske baggrund og hvilken kommune, de bor i.

Det er ikke en rettighed, der skal øremærkes til en lille målgruppe eller finansieres i en kort periode. Det skal være for alle, og det skal være permanent.

Intentionen med Kulturpasset var god, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt og bureaukratisk end nødvendigt. Luk dørene, hallerne, scenerne og de kreative fællesskaber op: Vores børn og unge ikke bare fortjener det – de har ret til det.