
Danmission har fundet den person, der skal afløse Kristian Sloth Petersen som generalsekretær. Det bliver Julie Koch, der kommer fra en stilling som international direktør for Mellemfolkeligt Samvirke.
Det skriver Danmission i en pressemeddelelse.
Julie Koch har mange års erfaring med globalt udviklingssamarbejde fra blandt andet Red Barnet, Action Aid og Greenpeace. Med hende i spidsen for Danmissions arbejde i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark får Danmission en generalsekretær, der er rodfæstet i folkekirken og har solid ledelseserfaring, mener formand Morten Skrubbeltrang.
"Julie Koch har gennem en lang karriere arbejdet for en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden. Hendes engagement er solidt forankret i kristendommens budskab, der danner fundamentet for Danmissions arbejde – at der er håb, tilgivelse og liv," siger Morten Skrubbeltrang.
Julie Koch har en ph.d.-grad i international udvikling og er cand.phil. i Latinamerikanske studier fra Cambridge Universitet. Hun tiltræder stillingen 1. marts 2024.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder
- Ny temadebat: Gør fondene nok for de ældre?


















