De første lokaler i Børsen bliver nu taget i brug efter brand

Torsdag tager Dansk Erhverv, der ejer Børsen, de første lokaler i bygningen i brug igen efter branden 16. april 2024.
Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
"Vi har lokaler i Tietgenhus lige ved siden af Børsen, og det har været og er godt, men vi mangler mødelokaler. Det får vi nu. Vi er stadig et stykke vej fra at have genopført Børsen, men at bygningen nu igen bliver en integreret del af det daglige arbejde i Dansk Erhverv, det gør en kæmpe forskel," lyder det fra Brian Mikkelsen.
Lokalerne, der nu genåbner, ligger i den del af Børsen, der ikke brændte, men som blev beskadiget af sod og fugt.
Det er planen, at Børsen skal stå færdig i 2029, og det er man godt på vej til, fortæller Brian Mikkelsen ifølge pressemeddelelsen.
"I løbet af det næste år forventer vi blandt andet at være klar med den ydre restaurering af facaden på den del af bygningen, der ikke brændt. Desuden vil stilladset bliver taget ned, så man kan se de håndstrøgne mursten, de rensede og nyhuggede sandsten og kobbertaget på prydkviste og gavlviste," udtaler Brian Mikkelsen.
Det tog syv dage at slukke branden i børsbygningen, hvor den ene halvdel af bygningen brændte ned til grunden.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder


















