Jane MylenbergDirektør forlader nystiftet museum kort efter åbningen
I snart otte år har Jane Mylenberg stået i spidsen for arbejdet for at skrabe penge ind til det nye kommunikationsmuseum i den store gamle posthusbygning på Østerbro ved indgangen til Fælledparken. Men snart er det slut, skriver Politiken.
Corona og byggeforsinkelser har betydet, at hun har måttet udskyde åbningen, og nu, hvor man langt om længe kan besøge museet, trækker hun stikket.
"Jeg er god til at få ting til at ske. Jeg er ikke så god til at passe på det, når det flyver," siger hun og tilføjer i avisen:
"Selv om museet er fantastisk, og jeg er vildt stolt, så synes jeg, at jeg gør museet den største tjeneste ved at overlade det i hænderne på én, der er meget stærkere på drift," siger hun.
Jane Mylenberg forklarer, at museet efter åbningen ser ind i en driftsfase, hvor det bliver en udfordring at få det hele til at løbe rundt uden offentlige midler. Det er blandt andet flere fonde, der har finansieret Enigmas oprettelse.
"En ting er at hente millioner til at bygge, men en anden ting er at skaffe driftsmidler. Der har jeg bare måttet sande, at jeg simpelthen alt for meget har en udviklingsprofil, til at jeg synes, sådan noget er sjovt," siger hun. Hun vil fortsætte indtil november.
Det nye museum har erstattet det gamle Post & Tele Museum I Købmagergade i København.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder
















