
Fra nødhjælpsorganisation til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Signe Lund Christensen er skiftet til DUF for at blive international chef fra 1. juni 2023.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen.
I DUF vækker det begejstring, at Signe Lund Christensen bliver en del af organisationen.
”Jeg oplever Signe som et yderst dedikeret, sympatisk og empatisk menneske, som virkelig brænder for DUF og vores værdier. Jeg er meget begejstret over at have fået en ny international chef ansat, som besidder så mange af de kompetencer, der er brug for i vores internationale arbejde,” udtaler generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, Louise Juul Jensen.
Hun overtager rollen fra sin forgænger Marie Engberg Helmstedt.
Aktiv i foreningslivet
Signe Lund Christensen kommer fra nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark, hvor hun har været at finde siden 2012.
I sine ti år hos ADRA Danmark har hun senest bestredet stillingen som kommunikations- og engagementschef og tidligere har hun været rådgiver og programkoordinator.
Foruden disse roller har hun igennem flere år været aktiv i det frivillige foreningsliv, og man har fundet hende hos blandt andre spejderbevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Baptistkirken og som en del af DUFs styrelse fra 2005-2009.
Den kommende internationale chef ser også frem til at komme i gang.
”Jeg glæder mig til igen at blive en del af DUF, og til at vi sammen skal arbejde for at sikre de bedste rammer, så unge foreningsaktive kan engagere sig i internationale udviklingsprojekter, som gør verden til et bedre sted,” udtaler Signe Lund Christensen.
Hun har en baggrund som statskundskaber fra Københavns Universitet.
DUF er en paraply- og interesseorganisation for børne- og ungdomsorganisationer, som arbejder for at styrke unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















