Efter bondeoprør: EU-Kommissionen vil trække omstridt pesticid-forslag tilbage

BRUXELLES: De var allerede stødt på grund, men nu er de officielt døde.
EU’s planer om at skære brugen af pesticider i Unionen med 50 procent inden 2030 bliver trukket tilbage. Det melder EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale til Europa-Parlamentet tirsdag morgen.
Det kommer efter uger med vrede protester blandt europæiske landmænd, som blandt andet har set sig sure på det såkaldte SUR-forslag.
”SUR-forslaget er blevet et symbol på polarisering. Det er blevet afvist af Europa-Parlamentet. Der er heller ikke nogen fremdrift i Rådet mere. Vi bliver nødt til at gøre noget. Derfor vil jeg foreslå kommissærkollegiet, at vi trækker dette forslag tilbage,” sagde Ursula von der Leyen.
Ifølge kommissionsformanden er det stadig vigtigt at få håndteret udfordringen med brugen af sprøjtemidler for at skabe en mere bæredygtig og sund fødevareproduktion i Europa. Men det skal ske i dialog med landbruget og andre aktører, lyder meldingen.
Derefter kan Kommissionen stille et nyt forslag, ”der er modnet meget mere”, som hun udtrykker det.
Strandet hos lovgiverne
De ambitiøse målsætninger om at dæmpe brugen af sprøjtemidler markant blev stillet i 2022. De har siden lidt en omtumlet politisk skæbne.
Forslaget er i øjeblikket strandet i EU’s Ministerråd på grund af uenigheder, og det kom i endnu større problemer i Europa-Parlamentet i efteråret. Her endte det med at blive pure afvist, efter højrefløjen havde udvandet det så betydeligt, at venstrefløjen ikke ville være med mere.
“Et lovforslag kan blive så dårligt, at det ikke gør en forskel, om man får det eller ej. Og med de ændringsforslag, der blev stemt igennem, stod vi tilbage med et helt udvandet forslag. Derfor var vores vurdering, at det var bedre at få et mere ambitiøst forslag igennem på et senere tidspunkt,” sagde lederen af den danske socialdemokratiske gruppe, Christel Schaldemose på det tidspunkt til Altinget.
Kilder i EU-Kommissionen vil dog ikke love, at det bliver inden for den nuværende mandatperiode, at et nyt forslag ser dagens lys. Den slutter, når et nyt hold af EU-kommissærer er blevet udnævnt, formentlig ved udgangen af året.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder



















