
BRUXELLES: Selv om den næste amerikanske præsident først tager plads i Det Hvide Hus i januar næste år, så vil udfaldet af USA’s valg få enorm indflydelse på europæisk politik straks efter valgdagen 5. november dette år. Især hvis resultatet bliver et comeback til Republikanernes Donald Trump.
Selv Demokraternes Kamala Harris vil være en ny oplevelse for de europæiske ledere, hvis hun bliver præsident, for hendes transatlantiske politik er aldrig blevet testet for alvor. Men langt, langt den største bekymring er Trump. Ingen er i tvivl om, at hvis han vender tilbage som den vestlige verdens uforudsigelige leder, så får Europa brug for seriøs krisestyring.
I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder

















