Bliv abonnent
Annonce

Forsker: Flere tænketanke er ikke nødvendigvis godt for demokratiet

Samspillet mellem tænketanke og politik er taget til og tænketankenes indflydelse på de politiske beslutningsprocesser skal nu være del af Magtudredningen.  
Samspillet mellem tænketanke og politik er taget til og tænketankenes indflydelse på de politiske beslutningsprocesser skal nu være del af Magtudredningen.  Foto: Philip Davali /Ritzau Scanpix
7. august 2024 kl. 04.00

Antallet af tænketanke i Danmark er vokset markant over de sidste årtier, og man taler mere og mere om den skjulte indflydelse, tænketankene har.

Derfor er der grund til at se nærmere på den politiske effekt, tænketankene har på samfundet.

Det mener Jesper Dahl Kelstrup, lektor på RUC og del af forskerholdet bag den del af Magtudredningen, som handler om aktører uden for det formelle politiske system.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026