Bliv abonnent
Annonce
Debat

Fondsdirektør før mesterskab for faglærte: Vi må investere i dem, der skal bygge et stærkt Europa

EuroSkills er en hyldest til faglighed og arbejdsglæde – men i år også en enestående platform til at drøfte, hvordan vi sammen kan styrke erhvervsuddannelserne og sikre Europas fremtidige arbejdsstyrke, skriver Lars Bo Nielsen.
EuroSkills er en hyldest til faglighed og arbejdsglæde – men i år også en enestående platform til at drøfte, hvordan vi sammen kan styrke erhvervsuddannelserne og sikre Europas fremtidige arbejdsstyrke, skriver Lars Bo Nielsen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
8. september 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Fundamentet under enhver stat er den uddannelse, den giver sine unge.” Sådan skulle den græske filosof Diogenes engang have sagt.

Det samme gælder i en europæisk sammenhæng i dag. Hvis vi vil bygge fundamentet stærkt under Europa, skal vi investere i unge og uddannelse.

Særligt de seneste år har vist os, at Europa og Danmark hænger uløseligt sammen. Men desværre må vi erkende, at fundamentet under vores fælles kontinent er begyndt at slå sprækker.

En stor udfordring er den stigende mangel på faglært arbejdskraft. En arbejdskraft, som skal sikre, at vi selv kan producere de varer og løsninger, som Europa har brug for i fremtiden. Hvis udviklingen fortsætter, vil EU’s arbejdsstyrke falde med op mod 2 millioner personer om året frem mod 2040.

Det svarer til et samlet fald på cirka 32 millioner personer i perioden. Det er et alvorligt problem for vores samfundsøkonomi og for den grønne omstilling. Derfor skal vi have alle med.

Læs også

Grøn omstilling og karakterdannelse

I Villum Fonden tror vi på, at investeringer i unge og uddannelse er en vigtig nøgle til at løse de udfordringer, vi står overfor. Derfor støtter vi erhvervsuddannelser med grønt fokus i lande som Frankrig, Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

EuroSkills er en hyldest til faglighed og arbejdsglæde og en enestående platform til at drøfte, hvordan erhvervsuddannelserne styrkes og Europas fremtidige arbejdsstyrke sikres.

Lars Bo Nielsen
Direktør, Villum Fonden

For vi lykkes kun med den grønne omstilling, hvis vi har dygtige elektrikere, malere og beklædningshåndværkere, som kan føre nye løsninger ud i livet. Derfor har både virksomheder og samfundsøkonomien brug for dygtige faglærte.

Men der er også værdier, der ikke kan gøres op i et regneark.

Viden og uddannelse giver identitet, selvværd og retning. Allerede de antikke grækere vidste, at karakterdannelse – ikke kun kundskab – er afgørende for, at et samfund kan blomstre. Derfor støtter Villum Fonden projekter, der er med til at give de unge selvværd, styrke deres evne til at indgå i fællesskaber og skærpe deres kritiske blik på verden.

I fonden har vi også særligt fokus på udsatte børn og unge. Vi støtter blandt andet projekter, der hjælper unge, som har mistet fodfæstet i skolesystemet, og unge, der er flygtet til Sydeuropa fra konfliktramte lande og har brug for en vej ind i uddannelse og fællesskab.

Læs også

Fremtidens fundament støbes i Herning 

Fra 9. til 13. september samles Europas dygtigste unge faglærte i Herning til EuroSkills 2025 – det officielle europamesterskab for erhvervsuddannelser.

Her vil 600 unge fra hele Europa dyste i alt fra tømrerfaget til frisørfaget. EuroSkills er en hyldest til faglighed og arbejdsglæde – men i år også en enestående platform, hvor EU’s undervisningsministre, skoleledere og branchefolk samles for at drøfte, hvordan vi sammen kan styrke erhvervsuddannelserne og sikre Europas fremtidige arbejdsstyrke.

Europas problemer er vores problemer. Svigter vi den opgave, risikerer vi, at fundamentet under Europa smuldrer.

Lars Bo Nielsen
Direktør, Villum Fonden

I samarbejde med Divers støtter Villum Fonden EuroSkills og sætter fokus på diversiteten i erhvervsuddannelserne.

Med Danmark som EU-formandskabsland bliver EuroSkills i år det største nogensinde – en historisk fejring af unges faglige stolthed og samtidig et strategisk afsæt for at styrke faglærtes rolle i den grønne og digitale omstilling og for at fremme Europas mulighed for at producere varer, som er centrale for vores uafhængighed.

Villum Fonden støtter unge i hele Europa, fordi Europas problemer også er vores problemer. Svigter vi den opgave, risikerer vi, at fundamentet under Europa smuldrer. Men hvis vi bygger klogt og langsigtet, kan vi – ligesom athenerne – efterlade et fundament, der står rankt og stærkt i generationer frem.   

Det er nu, fundamentet skal støbes.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026