Dy Plambeck
Marianne SøgaardForfatter og højskolelærer står bag Danmarks nye grundlovssang

Sangens Hus, Højskolerne og DR har som en hyldest til 175-året for Danmarks første grundlov udskrevet en konkurrence, der ud at lave en fællessang med fokus på Grundlovens værdier i det 21. århundrede.
Ud af 99 indsendte sange har konkurrences jury peget på sangen 'Der hvor du har hjemme', der er skrevet af Dy Plambeck og komponeret af Marianne Søgaard.
Det skriver Højskolerne i en pressemeddelelse.
Dy Plambeck er digter og forfatter og har netop udgivet romanen 'Mod Midnatssolen'. Marianne Søgaard er komponist, sanger og højskolelærer ved Silkeborg Højskole.
De to har tidligere samarbejdet om sange, og konkurrencens jury begrunder valget af sangskriverduoens nye sang med, at sangen er af høj kvalitet og formår at forbinde tradition og samtid.
"Teksten minder os om historien gennem ord som 'længsel', 'mindesmærke' og 'jættestue', men hvad mere vigtigt er, så møder vi også ord som 'hamsterhjul', 'navlepiercing' og 'hadbesked'. På den måde repræsenterer sangen ikke kun fortid eller nutid. Den forener Grundloven med et mere moderne Danmark og minder os om, at vi selv er en del af historien," siger jurymedlem Rasmus Skov Borring.
Vindersangen bliver offentliggjort 21. maj på P2 og i DR-programmet "Den nye grundlovsang". Den vil også blive sunget til DR's Grundlovsdagsarrangement og under åbningen af Folkemødet på Bornholm.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder



















