Forskere: Sådan øger vi udbyttet fra forskningsfondene

Et styrket samfundsaftryk 

Forskningsfinansierende fonde fylder mere og mere i det danske og internationale økosystem for forskning og innovation. De bidrager med en stor samfundsværdi, idet almennyttige investeringer gør det muligt at drive forskningsprojekter og -programmer, som ellers ikke ville være mulige.

Ofte betyder de respektive fundatser, at fondene har forskelligt fokus og arbejder i forskellige samfundsarenaer, hvor de udvirker forandringskraft og styrker kapacitetsopbygning og vidensgrundlag.

Hvad vi ser, er et tydeligt mønster. Fondene er i stor udvikling og eksperimenterer med nye uddelingsmodeller og virkemidler.

David Budtz Pedersen og Ulrik Gensby

Men ligesom med offentlige investeringer i forskning og udvikling kommer bevillingerne ikke automatisk samfundet til gode. Det kræver dedikerede strategier og virkemidler, som er med til at omsætte og mobilisere forskning i praksis og policy.

Hvordan midlerne uddeles, hvilke kriterier der anvendes, og hvem der involveres i processen, er med til at afgøre bevillingernes gennemslagskraft og samfundseffekt.

Det har været drøftet længe, hvordan fondene kan øge deres samfundsbidrag. Det har vi nu undersøgt.

I en kortlægning af danske og internationale fonde beskriver vi en række af de strategier, der tages i anvendelse blandt fonde for at styrke deres samfundsaftryk.

Ti lovende tendenser

Hvad vi ser, er et tydeligt mønster. Fondene er i stor udvikling og eksperimenterer med nye uddelingsmodeller og virkemidler.

De fleste af de kortlagte fonde arbejder aktivt med at inkorporere strategier, redskaber og processer, der fremmer impact og mobilisering af viden i praksis.

Blandt nogle af de lovende tendenser ser vi blandt andet at:

1. Fonde bruger evalueringskriterier, der fokuserer på mobilisering af viden i praksis og policy.
2. Fonde indtager en opsøgende rolle ved at facilitere netværksmøder, aktiviteter og indbyde til interessentdialog.
3. Fonde opmuntrer bevillingshavere til at involvere praktikere og beslutningstagere på en meningsfuld måde – både i udformningen af undersøgelsesspørgsmål, validering af data og formidling af resultater.
4. Fonde opretter særlige virkemidler dedikeret til at fremme tværsektorielt forskning/praksis-samarbejde med deltagere fra forskellige discipliner, institutioner og civilsamfund.
5. Fonde yder støtte til kapacitetsopbygning i feltet af bevillingsmodtagere, herunder støtte til programmer, der fremmer viden om vidensbrobygning og netværksdannelse.
6. Fonde støtter oplæring af forskere, som tildeles bevilling, herunder træning og uddannelse i forskningskommunikation, brugerinddragelse og anvendelse af viden i praksis.
7. Fonde tilbyder skræddersyede forløb, for eksempel på postdoc- og ph.d.-niveau, hvor forskere får kendskab til interaktive forskningsmetoder, forandringsteorier, forskningsledelse m.m.
8. Fonde etablerer programmer med fokus på samarbejde med politiske beslutningstagere, der bringer evidensbaserede løsninger direkte i spil i beslutningsprocesser.
9. Fonde tilbyder uddannelse i vidensmobilisering, som kan hjælpe projektdeltagere med at dele erfaringer om impact og anvendelse af viden.
10. Fonde investerer aktivt i brobygningskoncepter og netværk, der samler aktører og forskere, og det sikres, at der udpeges vidensbrobyggere som en del af forskningsprojekterne

Fragmenteret erfaring

Rapporten, der er udgivet i samarbejde med TrygFonden, viser mere end 50 lovende tendenser og virkemidler, som danske og internationale fonde tager i brug for at fremme vidensmobilisering og øge forskningens nytte i samfundet. Samtidig påpeger rapporten nogle afgørende muligheder for fremtidige forbedringer.

Blandt andet sker der i dag en mangelfuld indsamling af viden om, hvad der virker. Erfaringsopsamling er fragmenteret og usystematisk.

Forskningsresultater, partnerskaber og teknologier løser først for alvor samfundets udfordringer, når de bliver omsat til praksis og anvendt i skalérbare løsninger.

David Budtz Pedersen og Ulrik Gensby

Fondene kan lære mere fra hinanden med hensyn til at skabe de rette effekter fra deres bevillinger, ligesom de kan blive til at anvende systematiske metoder og redskaber til at evaluere forskningens aftryk og effekter.

Flere af de kortlagte fonde afsætter bevillinger til metastudier i forskningsbrug og bidrager til at udvide kapacitet inden for formidling og udveksling af viden. Men der er stadig rum for forbedring, når det kommer til at forstå, hvordan samfundseffekter opstår og kan forøges.

En ny politisk virkelighed

Ny viden om virkemidler og strategier synes at være mere relevant end nogensinde før taget i betragtning, at fondenes uddelinger spiller en større og større rolle i samfundet og i forskningslandskabet.

For eksempel er det nødvendigt at indsamle erfaringer fra tidligere forsknings- og innovationsindsatser, hvormed de forskningsfinansierende organisationer kan blive klogere på, hvad der virker.

Flere af de fonde, vi har kortlagt, og mange af de aktører, der arbejder med forskningsinvesteringer, står ofte med den samme udfordring: Hvordan får vi mest mulig værdi for pengene?

Samtidig viser kortlægningen, at fondene befinder sig i en ny politisk virkelighed.

Den gamle idé om, at dén, der lever et stille liv, lever et godt liv, er erstattet af en ny, mere ambitiøs og synlig dagsorden, der kræver mere tydelige fondsstrategier. Fondene i dag har et betydeligt fokus på at levere viden og løsninger, der virker og skaber værdi i forskellige samfundsarenaer.

Forskningsresultater, partnerskaber og teknologier løser først for alvor samfundets udfordringer, når de bliver omsat til praksis og anvendt i skalérbare løsninger.

Fra grundforskning til samfundsløsninger  

Det er en enorm kompleks øvelse at få etableret velfungerende partnerskaber, missioner og platforme for samarbejde og fælles problemløsning, der skaber mere trygge, sikre, sammenhængende og sunde samfund. Men rapporten viser, at der er mange håndtag til at løfte opgaven.

Kort sagt er vi nødt til at inddrage hele værdikæden fra grundforskning til samfundsløsninger, når man skal forstå fondenes værdi og roller.

Et vigtigt skridt i denne retning er at klæde projektledere og især nyere forskere bedre på til at drive forandringsprocesser og innovation i samarbejde med eksterne partnere.

Mobilisering, oversættelse og anvendelse af viden er en disciplin i sig selv, der kalder på nye uddannelser, forskning og professionalisering.