Ombold: Kommunerne skal ændre tankegang, hvis flere udsatte skal inkluderes i idrætten

2025 kommer til at stå i kommunalpolitikkens tegn. I Ombold er vores klare opfordring, at kommunalpolitikere og ansatte i alle landets 98 kommuner i det kommende år begynder at tænke indsatsen overfor udsatte bredere.
I Ombold skaber vi idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte positioner, og vi ved, at det at være en del af et fodboldhold i den lokale klub, kan betyde alverden for udsatte mennesker.
For om nogen har denne gruppe brug for de meningsfulde fællesskaber, som foreningsidrætten kan tilbyde. Det kan nemlig være et afsæt til et liv med færre rusmidler, mindre ensomhed og måske være startskuddet til at drømme om arbejde eller uddannelse.
Men hvis det skal lykkes at inkludere mennesker i udsatte positioner i civilsamfundets fællesskaber, skal kommunerne arbejde på tværs af forvaltninger og inddrage civilsamfundet aktivt – og ikke kun de aktører, der befinder sig indenfor socialområdet.
Mulighed for økonomisk og social gevinst i kommunerne
Når det handler om at inkludere udsatte i foreningsidrætten, skabes de bedste resultater, hvis der samarbejdes med både social-, sundheds- og idrætsområdet. Det kræver, at der sker en ændring i det mindset, der er i mange kommuner, og at der bliver udarbejdet en strategi for inklusion, der går på tværs af politiske ressortområder.
Vi ved, at det at være en del af et fodboldhold i den lokale klub, kan betyde alverden for udsatte mennesker.
Martin S. Pedersen
Direktør i Ombold
Men hvis kommunerne tør lave denne prioritering, så kan der høstes store gevinster.
En herbergsplads koster ca. 500.000 kr. årligt. Så hvis bare få mennesker, der bor på herberg, finder en mere stabil tilværelse gennem idrætsfællesskaber, vil det kunne mærkes på budgettet.
På sundhedsfronten er potentialet også stort.
Mennesker i udsatte positioner slås med rusmidler, ensomhed og psykiske udfordringer, og de lever i gennemsnit 20 år kortere end resten af befolkningen. De kortere liv skyldes hverken sult eller kulde, men konsekvenserne af en livsstil med alkohol og rusmidler - en selvmedicinering, der er nødvendig for at fortrænge følelsen af at være udenfor, uønsket og forkert.
Et studie foretaget på udsatte fodboldspillere viser, at to timers fodbold om ugen i tre måneder rykker spillerne ud af risikozonen for en række af de største livsstilssygdomme.
Men vigtigst af alt; ved at give mennesker i udsatte positioner mulighed for at blive en del af civilsamfundets idrætsfællesskaber, skaber vi forudsætningen for, at de kan føle sig som en del af noget større – sammen med os andre. Et rum, hvor problemerne kan træde i baggrunden.
Hvis kommunerne tør lave denne prioritering, så kan der høstes store gevinster.
Martin S. Pedersen
Direktør i Ombold
Et rum, hvor man bliver set som idrætsudøver. Og et rum, hvor man bliver en del af et nyt fællesskab, der gør det lettere at bryde med det gamle.
På længere sigt kan disse erfaringer give mod på at tage næste skridt – hvad end det handler om job, uddannelse, behandling eller blot en mere stabil hverdag med mere livskvalitet.
Kommunalvalget kan åbne døre
Mistrivslen, eksklusionen og ensomheden blandt mennesker i udsatte positioner er et alvorligt samfundsproblem. Der er ingen lette løsninger, men hvis vi skal løse de massive udfordringer, skal vi sikre, at udsatte mennesker har en plads i positive fællesskaber og kan deltage i samfundslivet.
Når man kæmper med hjemløshed, rusmidler og psykisk sårbarhed, så går man ikke ned i den lokale fodbold- eller badmintonklub og melder sig ind.
Det kræver et tæt samarbejde mellem sociale aktører, idrætsforeninger og kommunen, hvis det skal lykkes at få mennesker med sociale problemstillinger til at gå til fodbold.
Men det kan lade gøre.
Omtalte personer
Indsigt
Charlotte Korsager Winther60 årI dag
Kommunikationschef, Villum Fonden og Velux Fonden
Jesper Toft Mathiasen54 årI dag
Adm. direktør, Claus Sørensens Fond og Claus Sørensens Fond Holding, formand, DI Sydvestjylland, næstformand, Dansk Arbejdsgiverforening
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026














