Marchen Neel Gjertsen
Christina Agger
Emilie Holt Vissing ChristensenJyllands-Posten fyrer chefredaktør

Efter blot to og et halvt år som ansvarshavende chefredaktør er Marchen Neel Gjertsen færdig på Jyllands-Posten.
Hun stopper per dags dato.
Det skriver Jyllands-Posten i en pressemeddelelse tirsdag.
Beslutningen kommer i forbindelse med, at Jyllands-Posten har gennemført ændringer i den øverste redaktionelle ledelse.
"Jeg har kun respekt og taknemmelighed til overs for Jyllands-Posten, hvor jeg har været i 15 år og elsket hver evig eneste dag. Derfor går jeg også ud ad døren fuld af stolthed over alt det, vi nåede sammen. Jeg er blevet opsagt, og det har jeg også respekt for. Derfor har jeg ikke andre kommentarer lige nu, end at jeg fortsætter med at heppe på Jyllands-Postens medarbejdere," siger Marchen Neel Gjertsen.
Marchen Neel Gjertsen blev ansvarshavende chefredaktør i august 2023. Hun er tidligere politisk redaktør og politisk reporter på Jyllands-Posten.
Konstitueret ledende redaktør Emilie Holt Vissing Christensen overtager posten som ansvarshavende chefredaktør indtil 1. april, hvor Christina Agger bliver konstitueret ansvarshavende chefredaktør.
Christina Agger har tidligere arbejdet mere end ti år i forskellige roller på Jyllands-Posten og kommer senest fra en stilling som journalistisk chef på TV 2.
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Studerende: Debatten om formueskat viser, at samfundskontrakten er brudt sammen
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur



















