Hanne Salomonsen
Jakob Engel-SchmidtTV 2 får Gyldendals direktør i front som ny formand

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil udpege administrerende direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen som ny bestyrelsesformand for TV 2.
Det fremgår af en pressemeddelse fra Kulturministeriet.
Ifølge kulturministeren har TV 2 "brug for en erfaren bestyrelsesformand med stærke strategiske kompetencer", der kan sikre, at public service-mediet også fremover er konkurrencedygtig på et mediemarked i hastig forandring.
"Hanne Salomonsen brænder for stærke fortællinger, har mange års topleder- og bestyrelseserfaring og har senest som administrerende direktør i Gyldendal stået i spidsen for forlagets succesfulde strategiske omstilling. Hun er derfor den rette til at lede den omfattende digitale og kommercielle transformation," siger Jakob Engel-Schmidt.
Hanne Salomonsen kommer senest fra en stilling som administrerende direktør for Gyldendal og har tidligere haft en række chefstillinger, herunder som direktør i Gyldendal-koncernen og forlagschef hos Hans Reitzels Forlag.
Hun er uddannet i dansk og sprogvidenskab fra Københavns Universitet.
Hanne Salomonsen har accepteret indstillingen og ventes at tiltræde som bestyrelsesformand ved TV 2's ordinære generalforsamling 29. april 2026, hvor hun afløser den nuværende formand Gregers Wedell-Wedellsborg.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Lovgivningen er på plads. Nu skal én gruppe åbne døren for flere medarbejderejede virksomheder


















