LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger

Altinget har afsløret, at en organisation, der arbejder med voldsudsatte kvinder, har fået puljemidler på baggrund af ansøgninger, der giver et falsk billede af, hvem organisationen samarbejder med.
Afsløringen rammer ned i et problem, Liberal Alliance længe har kritiseret: Alt for mange statslige puljemidler fordeles efter, hvem der er bedst til at skrive ansøgninger – ikke nødvendigvis efter dokumenterede resultater eller faglig kvalitet.
Det er præcis den samme kritik, jeg tidligere rejste mod Socialstyrelsens udmøntning af alkoholmidler, hvor etablerede og veldokumenterede tilbud som Tuba på Sjælland blev efterladt i en dybt usikker situation, mens nye aktører med flotte formuleringer og begrænset erfaring fik støtte.
Derfor var Liberal Alliance heller ikke med i aftalen om at overlade fordelingen af SSA-midlerne til civilsamfundet selv. For selvfølgelig findes der mange dygtige civilsamfundsorganisationer i Danmark.
Men der findes også mange projekter og tilbud, hvor ingen reelt ved, hvad kvaliteten er, hvilke resultater de skaber, eller om de overhovedet hjælper de mennesker, de er sat i verden for at hjælpe.
Personligt mener jeg slet ikke, at man som behandlingstilbud bør kunne modtage statslige midler uden en form for akkreditering eller ekstern kvalitetsvurdering.
Katrine Daugaard (LA)
MF og socialordfører
Derfor burde man politisk tage stilling til hvem der løfter en uundværlig opgave fra staten og smøre midlerne mindre bredt ud
Bør ikke modtage statslige midler
Når vi taler om behandlingstilbud til voldsramte kvinder, mennesker med misbrug eller andre udsatte borgere, er kvalitet ikke en detalje. Det kan være forskellen på, om et menneske får sit liv tilbage – eller bliver svigtet endnu en gang.
I Altinget peger Danner selv på, at de lægger vægt på at henvise til tilbud med høj kvalitet og akkreditering hos RådgivningsDanmark.
Det synes jeg faktisk er en vigtig pointe. Personligt mener jeg slet ikke, at man som behandlingstilbud bør kunne modtage statslige midler uden en form for akkreditering eller ekstern kvalitetsvurdering, hvilket også gjorde, at vi måtte stemme nej til det nye udmøntningsorgan.
Vi skylder de mest udsatte borgere mere end flotte powerpointpræsentationer og gode ansøgninger. Vi skylder dem kvalitet, faglighed og dokumenterede resultater.
Det kræver også politikere, der tør prioritere og stille krav – i stedet for bare at sende pengene videre og håbe på det bedste.
Indsigt
Sanne Kofod Olsen56 årI dag
Forperson, Ny Carlsbergfondet, rektor, Kungl. Konsthögskolan i Stockholm
Christine Antorini61 år23. maj
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Revisionsvirksomheder vil have skatteombudsmand i næste regeringsperiode















