Mattias Tesfaye: Jeg har aldrig sagt, at vi skal have mindre matematik

Det bygger også på en stærk fællesskabsfølelse – en forståelse af, at vi hører sammen, at vi har et ansvar for hinanden, og at vi deler en historie og kultur, der binder os sammen.

Den fællesskabsfølelse er blevet svagere, og det er et problem. For et stærkt samfund kræver ikke kun økonomisk vækst og sikkerhedspolitik – det kræver også, at vi ved, hvem vi er, og hvad vi står for.

Vi skal styrke vores sammenhængskraft og forstå, at demokratiet ikke kun er noget, vi bare har – det er noget, vi aktivt skal tage del i og værne om.

Men det betyder ikke, vi skal nedprioritere matematik og naturfag. Jeg tror bestemt på, at der er plads til matematikken og de andre fag. Og at de også bidrager en hel del til vores dannelse.

I en tid præget af misinformation er evnen til at tænke struktureret og analysere data måske vigtigere end nogensinde. Men hverken det eller kulturfagene kan stå alene. Derfor skal vi stoppe med at sætte fagene op mod hinanden. Og i stedet arbejde for at sikre, at alle fag bidrager bedst muligt til elevernes dannelse og fremtid.

Derfor er vi også nødt til at tage diskussionen om, hvordan vi fordeler fagene bedre. I dag får rigtig mange studenterhuen på hovedet efter tre år med samfundsfag. Det mener jeg godt man kan diskutere fornuften i, og det synspunkt står jeg fuldstændig ved.

-----------

Svar fra Altingets debatredaktion:

Mattias Tesfaye skriver, at der i et debatindlæg i Altinget "fejlagtigt" står, at han skulle være kommet med et "ret vildt forslag." Debatindlægget, som Mattias Tesfaye henviser til, tager udgangspunkt i et interview med Mattias Tesfaye i Weekendavisen, hvor der står:

"Han (Mattias Tesfaye, red.) ønsker sig mere historie, dansk, sprog, billedkunst og kristendom. Og tilsvarende mindre matematik, kemi, fysik og biologi. Skolen skal fokusere mere på »klassisk dannelse«, som Tesfaye siger."

Derfor har Altinget ikke valgt at præcisere påstanden i det debatindlæg, Mattias Tesfaye henviser til.