Rektor: Tesfayes åndelige oprustning er forfejlet, når han vil skære ned på matematikken

Det er et nybrud, at ministeren kommenterer på fagenes nytteværdier

Tiden er kommet til, at vi skal have mindre matematik, kemi, fysik og biologi, for som sagt i artiklen har de fag været “de store dyr på savannen,” og nu er det kulturfagene, der skal være de “store dyr i skolegården.”

Demokratiet er i fare, og derfor skal de demokratibærende kulturfag i skolen flyttes ind i centrum.

STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics) skal nedprioriteres, fordi ministeren ser en større opgave for skolen – dannelsesopgaven – som skal løses, og det må være på bekostning af ingeniørerne, som var konkurrencestatens svar på udfordringerne.

Jeg har i min levetid sjældent hørt en undervisningsminister så specifikt i sin embedsperiode løbende kommentere fagenes forskellige nytteværdier, og jeg har aldrig hørt en minister sige, at vi behøver mindre matematik.

Jeg har i min levetid sjældent hørt en undervisningsminister så specifikt i sin embedsperiode løbende kommentere fagenes forskellige nytteværdier.

Thomas Hyldahl
Rektor, Gefion Gymnasium

I tilknytning til de besparelser, der i efteråret blev foreslået og delvist gennemført på ungdomsuddannelserne, var det specifikt oldtidskundskab, der fik en tur af flere omgange.

Integralregning fik også en kommentar med på vejen, ligesom jeg kan forstå, at ministeren har været på besøg på skoler og omtalt elementer i fagrækken som “kedelige.”

I januar 2025 er det så generelt STEM-fagene, der ikke i tilstrækkelig grad understøtter den demokratiske dannelse, og derfor skal deres betydning nedjusteres.

Naturvidenskab er også dannelse

Jeg har som oprindeligt matematik- og historielærer med stor interesse for litteratur og sprog absolut intet imod, at vi taler almen dannelse generelt og i særlig grad demokratiske dannelse op.

Men jeg kan på ingen måde tilslutte mig, at det skal ske på bekostning af centrale naturvidenskabelige dannelsesfag som matematik, fysik, kemi og biologi.

Vi har i vores skolesystem i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne med stor succes givet eleverne forståelsen af bredden i dannelsesopgaven herunder den demokratiske dannelse.

Vores bedste forsvar mod en verden med antidemokratiske tiltag, digital misinformation og angreb på almindelige menneskelige rettigheder, har hidtil været, at vores befolkning havde en bred viden og dannelse.

Den viden og dannelse kommer fra skolen, og lad os kæmpe for og værne om det. Hvis vi skal forstå os som mennesker i en verden, så er det afgørende, at vi ser dannelse som noget, der løftes både af naturvidenskabelige fag, af klassiske humanistiske fag, af samfundsfag – og ikke mindst af kunstneriske fag og idræt.

Kamp mellem fag er forfejlet i det danske dannelsesperspektiv

Når danske elever møder udfordringer i verden, er det deres største styrke, at de forstår matematikken bag klimaforandringer, forstår fysikken i energiproduktion og forstår, hvad biodiversitet egentlig betyder samtidig med, at de værdsætter værdien i den respektfulde samtale og forstår, at politiske beslutninger og handlinger kan og skal ses i en historisk kontekst, der ofte afhænger af landenes kulturelle forskelligheder.

Og så har jeg slet ikke nævnt det kunstneriske udtryk, som til alle tider har haft uendeligt mange former og har påvirket mennesket til at reflektere frit over verdens fænomener. Det er danske elever også fortrolige med i kraft af bredden i deres uddannelse.

Som det går og er gået gennem lang tid med unges interesse for de naturvidenskabelige fag generelt, er det bestemt den forkerte vej at gå at mindske timerne til fagene.

Thomas Hyldahl
Rektor, Gefion Gymnasium

Kampmetaforen om, at nogle dyr er større end andre på savannen overført til fagenes kamp imellem lægger op til, at nogen nu skal vinde, mens andre skal tabe. I det danske dannelsesperspektiv er det forfejlet.

Vores perspektiv er netop bredt og favnende, og fordelingen af timer til det ene eller det andet fag hænger tæt sammen med de mål, faget har.

Som det går og er gået gennem lang tid med unges interesse for de naturvidenskabelige fag generelt, er det bestemt den forkerte vej at gå at mindske timerne til fagene, og vi skal ikke forstærke tendensen ved at tale nytten af fagene ned.

Maribo ligger, hvor det altid har ligget

Hvordan er det så gået med Maribo?

Jeg ved ikke, om det er blevet undersøgt igen, så både Maribo og elevernes manglende kendskab til beliggenheden ligger sikkert nogenlunde samme sted.

Jeg tror, det er godt, skolen ikke hele tiden som en anden vindbøjtel væltes omkuld af alle mulige dagsordener, når en minister har overvejet tingene over en weekend.

Man kan argumentere for alt ud fra en forsvarslogik i disse måneder. Det bedste forsvar for vores værdier og for vores verden er efter min mening at stå fast på det, vi er gode til og tro på det.

Vi er gode til at sikre dannede og dygtige elever, der velreflekteret møder verden. Det er de, fordi de møder fagene bredt uden kamp og uden monopol på, hvor det alment dannende, det kulturelt bærende og det demokratiske bor.

Kære minister, brug derfor i stedet energien på at finde veje til, at vi samlet kan få endnu mere dannelse for ressourcerne, så vi kan sikre både effektiv læring af matematik og kendskab til grundlæggende demokratiske værdier.