
Efterkommerne af stifteren har valgt Zia Due Jensen til at overtage pladsen som fondsbestyrelsesmedlem i Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden).
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Hun afløser Ingermarie Due Nielsen, som har siddet i bestyrelsen i 51 år.
Zia Due Jensen er datter af Annette Hougaard Due Jensen og Poul Due Jensen. Hun læser desuden jura på Københavns Universitet.
“Jeg er meget ydmyg og stolt over at træde ind i bestyrelsen for fonden, som min oldefar stiftede for at beskytte og styrke Grundfos. Fonden har som hovedejer af Grundfos og som en af landets største erhvervsdrivende fonde et stort ansvar og store muligheder for at bidrage positivt til samfundet med de stærke værdier, som fonden og Grundfos hviler på,” siger Zia Due Jensen.
Fondsbestyrelsen består af fire efterkommere af Grundfos’ stifter Poul Due Jensen, fire eksternt valgte og fire medarbejderrepræsentanter fra Grundfos.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Studerende: Debatten om formueskat viser, at samfundskontrakten er brudt sammen
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur




















